Planlægning
Supercykelstier går oftest på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har et fælles plangrundlag at arbejde ud fra. Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen har udarbejdet en fælles visionsplan, som er politisk behandlet i alle berørte kommuner. Visionsplanen fungerer som en samlet oversigt med alle vedtagne linjeforløb på korridorniveau.
Visionsplanen fungerer som en samlet oversigt med alle vedtagne linjeforløb på korridor-niveau og indeholder følgende information:
- Kort over alle supercykelsti linjeføringer
- Kort over hver enkelt supercykelsti-rute
- Beskrivelse af ruteforløb
- Beskrivelser af omkosterninger
- Potentialevurderinger
- Tidshorisont for etablering
Supercykelstisamarbejdets visionsplan
Visionsplan 2045
Du kan med fordel læse dette dokument med en tosidet sidevisning. Husk at markere ved “Vis forsiden separat”.
Visionsplanen er indskrevet i Fingerplanen og er derfor både en del af det kommunale og regionale plangrundlag. Når der for eksempel skal udarbejdes lokalplaner, bør planlagte supercykelstier fra visionsplanen indtænkes.
En supercykelstis livscyklus
Inden man går i gang med at planlægge en supercykelsti, er det en god ide at danne sig et overblik over hele livscyklussen for supercykelstien. Det kan foregribe og forebygge eventuelle komplikationer senere processen.
For supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen kan en supercykelstis livscyklus inddeles i følgende indsatser.
Planlægning
- Linjeføringsmuligheder undersøges.
- Potentiale vurderes.
- Plan, principper og standarder besluttes.
- Screening (evt. projektering) samt budgetoverslag for anlæg og drift gennemføres.
- Tidsplan og finansiering til anlæg og drift vedtages.
- Førmålinger udføres.
- Plan for kommende supercykelsti kommunikeres.
Design og Anlæg
- Supercykelstien projekteres, hvis ikke det er blevet gjort inden vedtaget finansiering, og anlægsprojektet igangsættes.
- Anlægsprocessen kommunikeres løbende.
Kommunikation
- Kommunikation er en vigtig del af alle indsatserne, og målgrupperne varierer alt efter, om den skal sikre et velinformeret beslutningsgrundlag, inddrage borgere, god vejvisning på ruten, formidle effekten osv.
- For at sikre kendskab til supercykelstien for flest muligt nye potentielle brugere, intensiveres kommunikationsindsatsen, når en supercykelsti skal lanceres efter etablering
Effektmåling
- Eftermålinger udføres ca. et år efter etableringen. Eftermålingen udføres på et sammenligneligt grundlag som førmålingen.
- En samlet evaluering udarbejdes.
- Tællinger udføres årligt efter etablering.
- Resultaterne kommunikeres.
Vedligehold
- Ruten driftes og vedligeholdes efter højeste standard.
- Ruten besigtiges årligt.
- Ruten gennemgår løbende screeninger af opgraderingsmuligheder.
- En opgraderingsproces vil alt afhængig af størrelse og omfang kræve en plan-, anlæg-, kommunikations- og effektindsats også.
- Indrapporteringer, udførte og mulige nye opgraderinger behandles og drøftes på fælles rutemøder.
- Rutens løbende udvikling kommunikeres.
Hvordan udpeger man supercykelstilinjeføringer?
Der er flere elementer, som kan være væsentlige at se på, når man skal vurdere og planlægge et supercykelstinet. Når linjeføringen for en supercykelsti skal vurderes og udpeges, er det vigtigt at tage udgangspunkt i fælles principper. For Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen gælder følgende principper for en supercykelsti-linjeføring:
Principper for udpegning af ruter
Supercykelstier er regionale forbindelser – og lokale opgraderinger
Supercykelstier er det tredje ben i den regionale transportplanlægning og skal sikre gode pendlerforbindelser på cykel på tværs af kommunegrænser. Desuden udgør supercykelstien oftest også en opgradering af den lokale cykelinfrastruktur. På den måde fungerer den både som en regional og lokal opgradering af cykelforholdene.
Supercykelstiers primære målgruppe er pendlere, som har 5 km eller længere
Supercykelstier skal understøtte pendlerture på cykel – særligt de længere ture på over 5 km. Med pendlere som primære målgruppe, forbinder supercykelstierne boligområder med arbejds- og uddannelsesområder på tværs af kommunegrænser.
Supercykelstier er synlige og sammenhængende
Supercykelstier er regionale hovedfærdselsårer for pendlere på cykel. Under hensyntagen til topografi og bebyggelse skal supercykelstien være den mest direkte vej mellem boligområder med arbejds- og uddannelsesområder. Supercykelstien skal være synlig i omgivelserne, da skjulte og mørke by- og trafikrum kan føles utrygge. Ved at supercykelstien gøres åben og indbydende, er der større chance for, at man ser og bliver set af andre trafikanter, hvilket i sig selv er tryghedsskabende. Desuden sikrer høj synlighed størst muligt kendskab til supercykelstierne som mobilitetstilbud.
Supercykelstier kobler sig til kollektive transportknudepunkter
Supercykelstier skal sikre nem adgang til stationer og centrale busstoppesteder, der har regional relevans, langs ruten for også at understøtte kombinationsrejser mellem cykel og kollektiv transport.
Supercykelstier skal politisk godkendes og være en del af kommuners plangrundlag
Det er vigtigt, at en planlagt supercykelsti bliver politisk godkendt i alle de kommuner, der er involveret, og at den også bliver indskrevet i hver enkelt kommunes plangrundlag.
Potentialevurdering
For at udvælge, hvilke forbindelser der er relevante at opgradere til supercykelstier, skal man vurdere forbindelsernes potentiale. En potentialevurdering kan gøres på flere måder:
Find mere information i menuen til venstre
Kortlægning af regionale aktiviteter
Supercykelstierne skal forbinde boligområder med arbejds- og uddannelsesområder på tværs af kommunegrænser. Ved at visualisere koncentrationer af boligområder, arbejdspladser og uddannelsessteder bliver det synligt, hvilke områder der er relevante at forbinde med supercykelstier.
Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen har udarbejdet aktivitetskortets til højre, der viser koncentrationer af aktiviteter: arbejdspladser, studiepladser og beboelse.
På kortet kan man se, at de mere end 60 planlagte og eksisterende supercykelstiruter netop forbinder boligområder med studie- og arbejdspladser. Dataen er hentet fra Danmarks Statistik og behandlet af en ekstern rådgiver.
Cykeltællinger
Cykeltællinger kan være et godt grundlag til at vurdere, hvor mange cyklister man forventer i fremtiden på en supercykelstistrækning. Når man ved hvor mange, der allerede cykler på strækningen, kan det give en indikation af, hvor mange flere cyklister, man kan forvente i absolutte tal afhængig af, hvilken procentstigning man forventer.
I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen bliver den forventede procentuelle stigning i cykeltrafik vurderet på af erfaringer med stigninger i cykeltrafikken på etablerede, sammenlignelige supercykelstier.
I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen bliver cykeltællinger primært udført som maskinelle cykeltællinger (slangetællinger)
Cykeltællinger fungerer yderligere som en af de evalueringsmetoder Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen gør brug af, i forbindelse med ruteevalueringer.
Statistik om pendlertrafik
Danmarks Statistik har mange relevante statistikker, der kan bruges til at vurdere supercykelstiers potentiale. For eksempel kan man finde opgørelser på, hvor langt beskæftigede borgere har til arbejde – både på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Dette kan f.eks. give en indikation af, hvor mange som potentielt ville kunne vælge cyklen som pendlertransportmiddel.
Man kan også finde en opgørelse over pendlertransporten mellem kommunerne. Dette kan give en indikation af, hvor mange borgere, der pendler mellem de kommuner, som en planlagt supercykelsti går igennem. Vær opmærksom på, det kun viser, de som både bor og arbejder i de valgte kommuner, og altså ikke giver det fulde overblik over al pendlertrafik mellem kommunerne.
Find flere data om pendlertrafik på Danmarks Statistik.
Trafikmodeller
Der findes flere danske trafikmodeller, som kan beregne de trafikale effekter af større infrastrukturprojekter. Det er dog ikke alle, som er avancerede nok til at kunne udregne effekter på cykeltrafikken. Fælles for dem alle er dog, at det kan være bekosteligt både i tid og økonomi at få lavet en udregning. Derfor bør projektet have en vis størrelse (f.eks. en større broforbindelse eller lignende), før det kan betale sig at få lavet en udregning.
Den mest veludviklede model til at beregne trafikale effekter for cykeltrafikken er COMPASS-trafikmodellen, som er blevet færdigudviklet i 2021 af Københavns Kommune og dækker hovedstadsregionen. Derudover kan OTM-modellen (Ørestadstrafikmodel) også beregne cykling, mens LTM (Landstrafikmodel) desværre ikke tilbyder denne mulighed endnu. Det skal dog bemærkes, at der er stor usikkerhed ved modeller i forhold til estimering af cykeltrafik, selv med en kompleks og detaljeret model som COMPASS.
I Visionsplanen for Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen bliver COMPASS-modelleringer brugt til at illustrere den forventede cykeltrafik på rutestrækningerne i enten 2025 eller 2035. På baggrund af denne information samt erfaringer med stigninger i cykeltrafikken på etablerede, sammenlignelige supercykelstier, kan en kvalificeret potentialevurdering af den forventede stigning i cykeltrafikken beregnes.
Samfundsøkonomisk analyse
Den samfundsøkonomiske analyse er en økonomisk potentialevurdering, der i Danmark er obligatorisk for alle større statslige infrastrukturprojekter.
Transportministeriet har udarbejdet en manual til, hvordan en samfundsøkonomisk analyse skal udføres på transportområdet . Det indebærer både en fastlagt regnearksmodel TERESA, og fastlagte transportøkonomiske enhedspriser, som løbende opdateres. Transportministeriet udfører selv analysen for et stort projekt, hvis de er myndighed, fx på et motorvejsprojekt. Et infrastrukturprojekt anses som en rentabel investering, hvis det har en intern rente på over 4%. På transportministeriets hjemmeside kan du læse mere om TERESA modellen, finde de transportøkonomiske enhedspriser og finde manualer til at udføre samfundsøkonomiske analyser.
Supercykelstisamarbejdets i hovedstadsregionen har fået udført samfundsøkonomiske analyser af hele visionsnetværket af flere omgang. Dels fordi netværket har udvidet sig, og dels fordi de transportøkonomiske enhedspriser løbende ændrer sig. Den seneste samfundsøkonomiske analyse af supercykelstienes visionsplan er udført at DTU i 2021 og viser, at det samlede visionsnetværk for supercykelstierne har et samfundsøkonomisk afkast (intern rente) på op til 23%, hvilket gør det til et af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter1Rich, J. Et.al.: Cost-benefit of bicycle infrastructure with e-bikes and cycle superhighways, 2021. Link.
Det er omfattende og ofte omkostningstungt at få udført en samfundsøkonomisk analyse af et infrastrukturprojekt, og de udføres sjældent på cykelprojekter. Men de transportøkonomiske enhedspriser kan også bruges til ’lettere’ beregninger. F.eks. beregnes der I Region Hovedstadens cykelregnskab er der f.eks. lavet beregninger på den sundhedsøkonomiske gevinst, der opnås ved de dagligt cyklede kilometer på supercykelstierne på baggrund af de gennemsnitlige cyklede kilometer på en flere eller alle supercykelstier.
Supercykelstiers navngivning og rutenummmer
Ligesom med øvrige regionale transporttilbud som eksempelvis motorveje eller S-tog er god vejledning essentielt. For at kunne give god rutevejledning på supercykelstierne er det vigtigt, at alle supercykelstier er genkendelige og samtidig kan kendes fra hinanden. Det gøres med et rutenavn og et rutenummer.
I hovedstadsregionens Supercykelstisamarbejde bliver supercykelstier navngivet efter følgende principper:
Principper for navngivning af ruter
Radialrute-princippet
Ruter, der forbinder en oplandsby med København:
- Navngives efter oplandsbyen.
Eksempler: Farumruten, Allerødruten, Frederikssundruten
By til by-princippet
Ruter, der forbinder bypar, som ikke inkluderer København:
- Navngives efter endepunktsbyerne. Vestligste/nordligste by kommer før østligste/sydligste.
Eksempler: Farum-Allerødruten, Jyllinge-Stenløseruten
Korridor-princippet
Ruter, der løber ad eller parallelt med en (vej-) korridor:
- Navngives efter den korridor, de løber ad eller parallelt med
- Er ofte ringruter.
Eksempler: Vestbaneruten, Ring 4-ruten
Geografisk lokalitet-princippet
Ruter, der har en kendt geografisk lokalitet på ruten:
- Navngives efter en geografisk lokalitet på ruten
Eksempler: Vestvoldruten, Lufthavnsruten
Forlængelses-princippet
Ruter, der ligger i forlængelse af eksisterende ruter:
- Hvis en rute forlænges indenfor en kommune, hedder den det samme.
Eksempel: Frederikssundruten, etape 3 (forlængelse gennem Frederikssund by) - Hvis en rute forlænges ind i en ny kommune, følger den by-til-by-princippet
Eksempel: Farum-Allerødruten som en forlængelse af Farumruten
Principper for rutenummer
I hovedstadsregionens Supercykelstisamarbejde bliver supercykelstierne nummereret med numre, der starter med et C efterfuldt af tocifrede numre ligesom nummereringen af andre regionale ruter, som også nummereres med to cifre.
En supercykelstirute bliver tildelt et nummer, når der skal findes finansiering til at etablere ruten. Når der er bevilliget midler til at etablere en rute, besluttes rutenummeret.
Principper for tildeling af rutenummer:
- Radiale ruter: ulige numre
- By til by ruter: lige numre.
- Korridor-ruter: Vurderes fra gang til gang. Ofte ringruter, der skal have lige numre.
- Geografisk lokalitet-ruter: Vurderes fra gang til gang.
- Forlængelses-ruter: Ruteforlængelser, som bliver til selvstændige ruter, får eget nummer. Forlængelser, som fortsætter en rute, bibeholder det oprindelige rutenummer.
Realisering af supercykelstier
Screeningsproces
Inden man kan realisere en supercykelsti er det en god ide at lave en screening af supercykelstien.
I hovedstadsregionen løber supercykelstier oftest på eksisterende infrastruktur. Derfor består realiseringen af supercykelstier også ofte af udbedring eller forbedring af missing links for at få en sammenhængende rute og opgradering af eksisterende infrastruktur til supercykelstistandarder.
Med en screeningsproces kortlægges, hvilke strækninger og steder der skal opgraderes, når supercykelstien realiseres. Kortlægningen tager udgangspunkt i anbefalingerne, der er beskrevet i Konceptet for Supercykelstier. Formålet med screeningsprocessen er også at få en fælles forståelse blandt de involverede kommuner af den samlede supercykelsti.
Find mere information i menuen til venstre
Skrivebordsscreening
Ved en skrivebordsscreening gennemgås og analyseres ruten ved hjælp af online værktøjer som Google Maps og Google Street View eller lignende. Dette giver en første identifikation af de opgraderinger, der er nødvendige på strækningen.
I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen bliver ruten også vurderet ved hjælp af samarbejdets vurderingsværktøj.
I en skrivebordsscreening kan det også være en god ide at undersøge eventuelle fredninger, større projekter, ejerforhold eller lokalplaner, som betyder, at der skal søge dispensation for at kunne anlægge supercykelstien.
I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er det sekretariatet der laver skrivebordsscreeningen. På baggrund af gennemgangen af ruten udarbejdes et første udkast til en screeningsrapport, der sendes til kommunerne til kommentering.
Besigtigelse
Når der er udarbejdet en screeningsrapport på baggrund af skrivebordsscreeningen, skal ruten besigtiges på cykel med planlæggere fra alle vejmyndigheder. Denne besigtigelse har til formål at kvalificere skrivebordsscreeningen med de fysiske realiteter og den faktiske cykeloplevelse.
Efter besigtigelsesturen tilpasses og opdateres screeningsrapporten, som sendes til kommunerne til kommentering.
Estimering af omkostninger
Efter besigtigelse skal anlægsomkostningerne estimeres. De missing links og opgraderingspotentialer, som er kortlagt bliver sammenholdt med standardpriser på diverse anlæg. På den baggrund bliver der udarbejdet en overslagspris på etablering af supercykelstien.
Som en del af anlægsomkostningerne er det en fordel også at få udregnet forventede driftsomkostninger i hver enkelt kommune. Derudover bliver der i Supercykelstisamarbjedet i hovedstadsregionen også beregnet pris for rutevejledning, servicetiltag, lanceringskampagne og evaluering (også kaldet fællesudgifter).
Screeningsrapporten opdateres med de estimerede omkostninger, som sendes til kommunerne til kommentering, og rapporten færdiggøres derefter.
Beregning af anlægs- og driftsomkostninger
Anlægspriser kan variere meget både i forhold svingende materiale- og lønomkostninger og i forhold til, om det er anlæg i åbent land eller i bebyggede områder. Kommunerne står selv for driften, og den estimerede vedligeholdelsespris varierer derfor også fra kommune til kommune.
I hovedstadsregionens Supercykelstisamarbejde udregnes anlægsomkostninger ud fra nogle enhedspriser, som løbende justeres. De overordnede enhedspris-kategorier, som der beregnes anlægsoverslag på baggrund af, er:
- Separat sti
- Cykelsti langs vej
- Cykelbane langs vej
- Cykelrute ad fartdæmpet vej
- Sikker stikrydsning
- Nyt slidlag
- Skiltning
- Belysning
- Arealerhvervelse
- Signalanlæg
- Rundkørsler
- Projektering
Typisk har kommunerne en fastsat faktor, som afledte driftsomkostninger ved nyanlæg udregnes på baggrund af. Der opfordres til at drøfte evt. vedligeholdelsesudfordringer og forventede driftsomkostninger med driftsafdelingen allerede i screenings- og projekteringsfasen.
Når anlægsoverslag er beregnet, sendes de altid til tjek i de respektive kommuner, som tilretter på baggrund af nyeste erfaringer med deres anlægs- og driftsomkostninger.
Beregningerne af anlægs- og driftsomkostninger er meget overordnede og skal betragtes som et første prisestimat for at få en fornemmelse af projektets størrelse. For at få en mere præcis pris er det nødvendigt at udføre en mere detaljeret projektering af projektet.
Finansiering af supercykelstianlæg
Det er den enkelte vejmyndighed, der er ansvarlig for at finde finansieringen til anlæg af supercykelstier.
Der er endnu ikke etableret en supercykelsti hovedstadsregionen uden at kommunerne har sikret medfinansiering til hele eller dele af deres anlægsprojekt. Supercykelstierne er enten blevet medfinansieret af statslige cykelpuljer eller som en del af andre projekter for eksempel større infrastruktur-, byudviklings- eller klimasikringsprojekter.
I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen hjælper sekretariatet med at koordinere planlægningen og finansieringen, herunder ansøgninger til medfinansiering.
Supercykelstiers opkobling til regionale kollektive transportknudepunker
For supercykelstier er det også relevant at sammentænke linjeføringerne med regionale kollektive transportknudepunkter. Det er vigtigt, at de kollektive transportknudepunkter har regional relevans og tilbyder regionale forbindelser for eksempel i form af regionaltog, regionalbusser eller S-tog. De kollektive transportknudepunkter kan også være gode endepunkter for supercykelstier.
Referencer
- Rich, J. Et.al.: Cost-benefit of bicycle infrastructure with e-bikes and cycle superhighways, 2021. Link
