Rutevejledning og vejvisning
På en supercykelsti skal der være god rutevejledning på hele ruten. Rutevejledning og vejvisning på supercykelstier fokuserer på den fysiske, permanente kommunikation ude på ruterne i form af skiltning og vejvisning.
Rutvejledningen skal være synlig og intuitiv for cyklisterne under hele ruteforløbet. Gennem fælles standarder for vejvisning på supercykelstierne sikres en ensartet oplevelse for alle brugere, så supercykelstierne opleves som sammenhængende og nemme at orientere sig på.
Supercykelstilogoet benyttes som ruteidentifikation og kan bruges i kombination med flere typer af skiltetavler og afmærkning i belægningen.
Supercykelstilogoet er godkendt som vejafmærkning og optræder som ruteidentifikationssymbol for supercykelsti (V 62 ) i Bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning §2131Transportministeriet: Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, (BEK nr 426 af 13/04/2023). Link og kan bruges af alle vejmyndigheder. Logoet optræder også som ruteidentifikation for supercykelsti (L 46) i Bekendtgørelsen om vejafmærkning §44 2Transportministeriet: Bekendtgørelse om vejafmærkning, (BEK nr 425 af 13/04/2023). Link.
Principper for rutevejledning og vejvisning
Rutevejledning og vejvisning på supercykelstierne følger to grundlæggende principper:
Ensartethed på tværs af kommuner
Supercykelstierne skal vejvise og rutevejlede ensartet på tværs af kommuner ved brug af det orange supercykelsti-logo. Der skal ligeledes benyttes ensartede skilte og afmærkning i alle kommuner.
Tydelig rutevejledning
På supercykelstier skal vejvisning og rutevejledning placeres, så det er synligt og intuitivt for cyklister at finde vej på ruten.
Rutevejledning på ruten
Det er vigtigt, at der er god og ens rutevejledning på hele supercykelstiens ruteforløb.
Hver supercykelstirute er identificeret med supercykelstilogoet (L46) samt med et rutenummer og et rutenavn, der benyttes som den generelle ruteidentifikation.
Udarbejd en samlet rutevejledningsplan for hele supercykelstien
Det er en god ide at udarbejde en samlet rutevejledningsplan for hele ruten for at sikre ensartethed på tværs af kommunegrænser.
En samlet rutevejledningsplan giver overblik over typer af skiltetavler og placeringer, hvilke fjern- og nærmål, der skal skiltes til, samt placeringer af rondel-afmærkningen og er et godt overblik at give til en leverandør og montør af skiltene.
Følg principperne og anbefalingerne for rutevejledning på samt til og fra ruten i udarbejdelsen af rutevejledningsplanen.
Udpegning af fjernmål og nærmål
For at give god rutevejledning på supercykelstierne skal der udpeges fjernmål og nærmål på ruten. Forudsætningen for at udpege noget som et mål er, at ruten passerer selve målet. Når der skiltes til et mål på en supercykelsti, skal der skiltes hele vejen til målet.
Fjernmål er start og slutpunkter for ruten – for eksempel en by, en bymidte, et byområde eller en station.
- Kilometerafstanden til fjernmål angives i hele km, når afstanden er mere end 10 km.
- Er afstanden til fjernmålet under 10 km, angives afstanden i km med ét decimal, der angiver antal 100 meter.
- Ender en rute i en større by/kommune, kan der skiltes til byen/kommunen som fjernmål frem til kommunegrænsen og derefter ændres fjernmål til en mere specifik lokalitet i byen/kommunen.
Nærmål er mål, det er oplagt at rutevejlede cyklister til undervejs på ruten – for eksempel byer, bydele, erhvervsparker og stationer.
- Afstanden til nærmål må maksimum være 5 km og skal angives i km med ét decimal, der angiver antal 100 meter.
- Der skiltes kun til stationer som nærmål, når de ligger på ruten eller mindre end 500 m fra ruten.
Skiltetyper, placering af skilte og supercykelsti-afmærkning
Her kan du finde information om valg af skiltetyper, placering af skilte og supercykelsti-afmærkning på en supercykelsti.
Find mere information i menuen til venstre
Skiltetyper på lineært ruteforløb
Hovedtavler
Ved et lineært ruteforløb anvendes stirutetavlen F21, 1, 1 med supercykelstilogoet (L 46), rutenummer og rutenavn til at markere ruten. Denne tavle anvendes som hovedtavle i eventuel kombination med undertavler.
Stirutetavlerne på supercykelstierne anbefales at have målene H: 480 mm og B: 300 mm. Større tavler kan i nogle tilfælde anvendes3Vejregler: Vejvisning for cyklister samt vejvisning for vandre- og rideruter, 2017, s. 8. Link.
Eksempel på stirutetavle F21, 1, 1 med L 46 ruteidentifikation. Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.
På strækninger hvor en supercykelsti har sammen sammenfaldende forløb med andre ruter, skal begge ruters numre fremgå på den anvendte tavle, uanset hvilken type rute, supercykelstien forløber sammenfaldende med.
Eksempel på skiltning hvor to ruter deler samme ruteforløb. Her deler supercykelstien Albertslundruten C99 forløb med cykelrute 51. Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.
Undertavler
F21, 1, 1 suppleres med en afstandstavle som undertavle med afstande til supercykelstiens fjern- og nærmål. Når der skiltes til et mål på en supercykelsti, skal der skiltes hele vejen til målet.
På supercykelstier anbefales det at benytte målene B: 300 mm og H: 150 mm til undertavler med fjern- og nærmål. Bredden på undertavlen følger bredden på stirutetavlen, hvorfor størrelsen på undertavlen med fjern-og nærmål varierer i forhold til størrelsen på stirutetavlen.
Eksempel på stirutetavle F21,1,1 med afstandstavle som undertavle, der angiver afstande til nær- og fjernmål. Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.
Anbefalinger til udformningen og anvendelsen af skiltetavler på supercykelstierne følger retningslinjerne i Bekendtgørelser om vejafmærkning4Transportministeriet: Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, (BEK nr 426 af 13/04/2023). Link, håndbogen Vejvisning for cyklister5Vejregler: Vejvisning for cyklister, 2017. Link og Tegningsbilag for Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter6Vejregler: Vejvisning for cyklister samt vejvisning for vandre- og rideruter, 2017. Link.
Skiltetyper når ruten svinger
Hvis ruten drejer i et kryds, skal stirutetavlen F21,1,1 suppleres med pil, som altid anbringes på en undertavle. Endvidere kan der suppleres med en undertavle med vejvisningsmål og afstande. Følgende pile kan anvendes:
Knækket pil (U 6,2/U 6,4)
Knækket pil benyttes som undertavle på supercykelstierne, hvis ruten drejer forude. Denne opstilles som udgangspunkt min. 10 m før ruten drejer. På supercykelstier anbefales, at benytte målene b: 300mm og h: 300 mm til undertavler med knækpil (størrelsen på undertavlen med knækket pil varierer i forhold til størrelsen på stirutetavlen, da bredden på undertavlen skal følge bredden på stirutetavlen).
Vandret pil (UD 1)
Vandret pil benyttes som undertavle, hvor der skal svinges umiddelbart i nærheden af skiltets position. På supercykelstier anbefales, at benytte målene b: 300mm og h: 150 mm til undertavler med vandret pil (Størrelsen på undertavlen med vandret pil varierer i forhold til størrelsen på stirutetavlen, da bredden på undertavlen skal følge bredden på stirutetavlen).
Pil i kombination med afstandstavle
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bruge både en undertavle med vejvisning og en undertavle med afstand til fjern- og nærmål.
Til højre er et eksempel på vejvisning fra Ring 4-ruten, hvor stirutetavlen suppleres med to undertavler, nemlig en afstandstavle med nær- og fjernmål, samt en knækket pil.
Skiltetyper ved kryds i stisystemer
Ved T-kryds i stisystemer kan der anvendes stipilvejviseren F21, 2, 1. Her kan både skiltes med stirutetavle i kombination med afstandstavle til nærmål og fjernmål, mens der ligeledes kan skiltes til andre ruter ved brug af ruteidentifikation og nær- og/eller fjernmål7Vejregler: Vejvisning for cyklister samt vejvisning for vandre- og rideruter, 2017, s. 38. Link.
Nedenfor er to eksempler på stipilsvejvisere på Albertslundruten C99. På billedet til venstre ses en stipilvejviser, med stirutetavle og afstandsangivelser til rutens nær- og fjernmål. På billedet til venstre ses en stipilevejviser i kombination med anden skiltning. Her viser stipilevejviseren rutens nummer og afstandsangivelse til rutens fjernmål.
Eksempel på en stipilvejviser på Albertslundruten C99, der skilter til rutens nær- og fjernmål. Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.
Eksempel på stipilvejviser på Albertslundruten, der skilter til fjernmål på Albertslundruten, samt til nær- og fjernmål på anden cykelrute. Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.
Skiltetyper ved rundkørsler
Ved rundkørsler kan undertavle U6, 8 benyttes under stirutetavlen8Vejregler: Vejvisning for cyklister samt vejvisning for vandre- og rideruter, 2017, s. 24. Link
Det kan også være en god idé at kombinere U6, 8 med en stitabelvejviser F21, 3, hvorpå der også kan angives vejvisningsmål og afstande. Denne kan med fordel også benyttes i kombination med skiltning for anden rutevejledning.
På billederne nedenfor vises eksempler på skiltning ved en rundkørsel i Stenløse på hhv. Frederikssundruten og Jyllinge-Stenløse, der her mødes. Der er her benyttet stitabelvejvisere med U6, 8 samt afstandsangivelse til ruternes fjernmål.
Placering af skilte
For at opnå ens rutevejledning på supercykelstierne skal skiltene placeres synligt og hjælpe cyklisten med at finde vej og få bekræftet, at de er på rette vej. Samtidig skal skiltningen også indpasses under hensyn til det eksisterende byinventar og byrum.
Skilte på supercykelstier bør placeres efter følgende principper:
- Skiltene opsættes alle steder, hvor man kan blive i tvivl om rutens forløb. Det vil sige fx sige efter hvert signalreguleret kryds ruten passerer igennem.
- Skiltene skal placeres i højre side af færdselsretningen og bør altid placeres vinkelret på bevægelsesretningen.
- Der bør højst være 3 km mellem skiltene på supercykelstier.
- Kanten af skiltet skal placeres mindst 0,3 m fra cykelstikanten og 0,5 km fra kørebanekanten.
- Supercykelstiskilte bør integreres med eksisterende skiltning.
- Placeres tavler i nærheden af anden lavt placeret vejvisning, skal tavlerne placeres således, at overkanten flugter med overkanten af den øvrige skiltning. Er dette ikke muligt, bør tavler flyttes langt væk fra øvrig vejvisning.
- Ved kryds skal man være opmærksom på, at supercykelstiskiltene er synlige i forhold til andre informationer/byinventar.
- Skiltetavlerne placeres i lave bøjler, galger eller i lige lave standere. Dette er afhængigt at omgivelserne.
- Det anbefales, at skilte i galger og lave bøjler placeres med en højde på 0,9 m fra belægningsoverflade til overkant af tavlerne. Det sikrer god synlighed for cyklister samtidig med, at tavlerne ikke forhindrer fri oversigt.
- Hvis skiltetavlen placeres på en høj stander, eksempelvis på grund af tæt bymiljø, skal højden være mindst 2,3 m over cykelsti og 2,2 m over fortov. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sætte tavlen højere af hensyn til snerydning og anden drift9Transportministeriet: Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, (BEK nr 801 af 4/6/2012). Link . Dog bør afstanden til underkanten af tavle ikke overstige 2,8 m. Placeres tavlerne på høje standere, skal man være opmærksom på, at de dermed placeres uden for cyklisternes naturlige synsfelt.
Supercykelsti-afmærkning på ruten
Supercykelsti afmærkes også med supercykelstilogo (V 62) som rondel på belægningen. Afmærkningen fungerer som et supplement til skiltning og anvendes kontinuerligt langs hele ruten.
Ifølge Bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning10Transportministeriet: Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, (BEK nr 426 af 13/04/2023). Link, kan rondellerne benyttes med en diameter på 30, 40 eller 50 cm. På supercykelstierne i hovedstadsregionen anbefales en diameter på 40 cm.
Afmærkning på supercykelstier bør placeres efter følgende principper:
- Rondellerne må kun placeres på cykelsti og ikke cykelbane, vejbane eller 2 minus 1-vej osv.
- På enkeltrettede cykelstier skal rondellerne som udgangspunkt placeres med en frekvens på 200 m. Afstandsberegning nulstilles efter hvert kryds, hvor ruten bekræftes med en rondel.
- På en dobbeltrettet cykelsti skal rondellerne placeres med en frekvens på 300 m i hver retning, og placeres forskudt i hver retning, så der er 150 m mellem hvert logo (uanset retning).
- Rondellerne skal placeres minimum 10 m fra eksisterende cykelsymboler.
- Afmærkningen skal ske umiddelbart før og efter kryds, således de bruges til at lede cyklisten igennem krydset.
- Afmærkningen kan med fordel lægges i svingbaner eller ligeudbaner for cyklister gennem kryds, alt efter om ruten svinger eller ej.
Rutevejledning væk fra ruten
På supercykelstierne kan det også være en god ide at skilte til mål, der ikke er lokaliseret på selve ruten.
Find mere information i menuen til venstre
Rutevejledning til kollektive transportknudepunkter
For at supercykelstierne effektivt kan kobles til og understøtte det kollektive transportnetværk, er det en god ide også at skilte til stationer, busterminaler og andre regionale kollektive transportknudepunkter langs ruten.
Til at skilte til og fra knudepunkter fra supercykelstien anbefales det at anvende stipilvejviser F21,2 med servicesymbol og/eller knudepunktets navn. Servicesymbolet kan for eksempel være jernbanestation eller busterminal.
Servicevejvisere placeres i tværsnittet efter de samme retningslinjer som for stipilvejvisere F 21,211Vejregler: Vejvisning for cyklister, 2017, s. 50. Link. Det anbefales desuden, at der på servicevejvisere fremgår afstandsangivelse, når der skiltes til knudepunkter uden for ruten.
Det anbefales, at vejvise til knudepunkter fra supercykelstierne, når der er en afstand på maksimum 500 m mellem stationer og supercykelsti og maksimum 100 m mellem busstoppesteder og supercykelsti.
Eksempler på servicesymboler for kollektive transportknudepunkter. M 13 Jernbanestation, M 13,1 S-tog, M 13,2 Metro, M 14 Busterminal. Foto: Vejdirektoratet (2017).
Eksempel på servicevejviser over Storebælt. Foto: Celis Consult.
Rutevejledning til andre supercykelstier
Når to supercykelstier krydser hinanden, er der behov for ekstra skiltning, så det er let for cyklisten at skifte rute.
Tavlen placeres i højre side af vejen umiddelbart inden krydset. Der skal både angives retning for den pågældende rute, samt for den tilsluttende rute. Til angivelse af den tilsluttende rutes retning anvendes undertavler med pile eller der kan benyttes stidiagramtavler. Der skal også placeres et skilt umiddelbart efter at cyklisten er drejet ind på den nye rute med information om fjern- og nærmål på den nye rute.
Til skiltning til andre supercykelstier eller andre cykelruter generelt fra en rute, kan der også benyttes stitabelvejvisere. Her er der mulighed for at angive fjern- og nærmål samt afstandsangivelser. Stitabelvejvisere kan placeres i både høj stander og lav galge, alt efter omgivelserne. Det kan somme tider være en fordel at benytte stitabelvejvisere, da det reducerer mængden af skilte i byrummet og således kan integreres eller kombineres med eksisterende skiltning.
Nedenfor vises eksempler fra Lyngbyruten i Københavns Kommune, der krydser C92 Allerødruten. Her er der benyttet af stitabelvejvisere med afstandsangivelser og nærmål på ruten. Desuden vises der også rejsetidsangivelser. Man skal være opmærksom på, at der skal søges dispensation til anvendelse af rejsetidsangivelser.
Eksempler på stitabelvejvisere med afstandsangivelser og nærmål:
Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.
Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.
Referencer
- Vejregler: Vejvisning for cyklister samt vejvisning for vandre- og rideruter, 2017. Link
