Cykelgader på supercykelstier

Cykelgader er et koncept, der vinder større og større udbredelse. På cykelgader er princippet, at cyklisterne prioriteres og at bilisterne er gæster på vejen og skal køre på cyklisternes betingelser. I for eksempel Holland og Belgien er cykelgader et udbredt fænomen og der er mange erfaringer omkring hvad der fungerer og hvornår man kan benytte sig af cykelgader. I Danmark er koncepter for cykelgader stadig under udvikling.

Her kan du læse mere om gode overvejelser inden valget af cykelgade-løsning og anbefalinger til etablering cykelgader på supercykelstier. Anbefalingerne er baseret på erfaringer med cykelgader i ind- og udland.

Overvejelser inden du vælger at etablere cykelgader på supercykelstier

Det er vigtigt, at en cykelgade ikke blot bruges som ”den nemme løsning”, når der ikke er økonomi eller politisk vilje til at etablere særskilte cykelfaciliteter.

Hvis der ikke er plads i gaderummet til at etablere særskilte cykelfaciliteter eller hvis gaden skal rumme flere forskellige funktioner, kan cykelgader overvejes som løsning på supercykelstier.

Inden man etablerer cykelgade på en supercykelsti, skal man huske følgende anbefalinger og overvejelser:

Overvej forholdet mellem cykeltrafikmængde og biltrafikmængde

Erfaringer med etablering af cykelgader i Danmark viser, at de fungerer bedst, når mængden af cyklister overstiger mængden af motoriserede køretøjer på strækningen over hele døgnet. Det modsatte kan være problematisk i forhold til at fastholde gadens egentlige funktion som cykelgade med de særlige færdselsregler, der gælder på en cykelgade.

I Holland, hvor cykelgader er et udbredt fænomen, anbefaler man, at ÅDT for cykler skal være dobbelt så stor som for biler (eller at man kan forvente dette forhold efter etablering af cykelgaden), og at der minimum skal køre 250 cykler pr. retning i spidstimen1Gemeente Amsterdam: Afwegingskader: Fietsstraten, Fietspaden & Fietsstroken, 2018, s. 8. Link. Selv hvis den anbefalede cykeltrafikmængde ikke er til stede når cykelgaden etableres, er det vigtigt at have principperne i baghovedet, når man overvejer en cykelgade som løsning på en supercykelsti.

Udfordringer med busser i rute på cykelgader

Cykelgader bør ikke etableres på længere strækninger med busser i rute, da det vil påvirke både cyklisternes tryghed og bussernes fremkommelighed. Ved at blande cyklister og busser på en cykelgade vil cyklister med al sandsynlighed forsinke busserne og busserne vil få cyklister til at føle sig utrygge.

Ikke cykelgader op ad bakker

Hvis cykelgader over længere strækninger går op ad bakke, er der risiko for at bilister mister tålmodigheden med langsomtkørende cyklister og begynder at presse cyklisterne. Derfor anbefales det ikke at etablere cykelgader i sådanne tilfælde.

Strækningslængde

En cykelgade (med kørsel tilladt) bør ikke etableres på længere strækninger. En cykelgade (med kørsel tilladt) bør normalt maksimalt være 500-600 meter og have en trafikmængde på maksimalt 400-600 køretøjer pr. døgn. Ellers er der risiko for at bilister mister tålmodigheden og begynder at presse cyklisterne. Hvis der er begrænset biltrafik og mulighed for at overhale kan strækningen laves længere.  

Anbefalinger ved etablering af cykelgader på supercykelstier

Hvis der skal etableres en cykelgade på en supercykelsti er der her en række anbefalinger som er gode at følge. Anbefalingerne er baseret på både danske og udenlandske erfaringer.

Skiltning

Cykelgader skiltes i henhold til Bekendtgørelse om vejafmærkning2Transportministeriet: Bekendtgørelse om vejafmærkning (BEK nr 425 af 13/104/2023). Link og Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning3Transportministeriet: Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning (BEK nr 426 af 13/104/2023). Link, der fremhæver, at cykelgader tydeligt skal fremtræde som egnet for cykler over hele kørebanen. Der skal således skiltes med E 47-tavle ved enhver indkørsel til cykelgadeområdet, mens der skiltes med E 48-tavle om cykelgadens ophør ved enhver udkørsel fra cykelgadeområdet. Cykelgadesymbolerne kan desuden anvendes som kørebaneafmærkning.

På cykelgader kan der med undertavlen ”kørsel tilladt” tillades kørsel med biler – men bilisterne er gæster på vejen og skal køre på cyklisternes betingelser. På en cykelgade må cyklisterne køre side om side, når forholdene tillader det. Man må dog ikke forhindre andre i at overhale.


E 47 cykelgade-tavle, der skiltes ved enhver indkørsel til et cykelgadeområde. Foto: Transportministeriet

E 48-tavle, der benyttes til at vise at en cykelgade ophører og anvendes ved enhver udkørsel fra et cykelgadeområde. Foto: Transportministeriet

Hastighed

Der er vigtigt, at der sikres lav hastighed på cykelgaden. I vejafmærkningsbekendtgørelsen anbefales, at hastigheden på kørebanen på cykelgader svarer til cyklisters hastighed, som normalt er under 30 km/t4Transportministeriet: (BEK nr 425 af 13/04/2023) Bekendtgørelse om vejafmærkning, §27. Link.

På cykelgader på supercykelstier anbefales det derfor at tydeliggøre det ønskede hastighedsniveau ved at skilte hastigheden ned til 30 km/t med C55-tavler eller til 20 km/t, hvilket nærmere svarer til den faktiske gennemsnitshastighed for cyklister.

Da ikke alle trafikanter forudsættes at kende til bekendtgørelsen, kan det skabe tvivl om hastighedsbegrænsningen på eksempelvis en cykelgade, som ligger i byzone, og hvor man normalt må køre 50 km/t, medmindre andet er skiltet. En tvivl om hastighedsbegrænsningen kan medføre uhensigtsmæssige overhalinger med især motoriserede køretøjer med øget risiko for konflikter og uheld.

Hvis det ikke er muligt at skilte hastigheden ned til enten 30 km/t eller 20 km/t anbefales det som minimum at skilte med E53 (område med fartdæmpning) suppleret med hastighedsdæmpende foranstaltninger (hævede flader eller lignende).


C 55-tavle for lokal hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Foto: Transportministeriet

E 53-tavle for område med fartdæmpning. Foto: Transportministeriet

Design af vejprofil

Cykelgadernes funktion skal gennem valg af design kunne afkodes på et splitsekund af alle trafikanter. Man skal intuitivt som bilist kunne forstå, at man træder ind på cyklistens område, og med det samme vide, at der køres med særlig hensyntagen til andre trafikantgrupper. På samme måde som det sker intuitivt, når man kører i en gågade, hvor der er kørsel tilladt. Dette princip kaldes ofte “den selvforklarende vej”.

I design af cykelgader på supercykelstier anbefales følgende:

  • Tydeliggør, at det er cyklisternes område:
    Det kan for eksempel gøres ved etablering af afvigende belægningsfarve, supplerende afmærkning på kørebanen, etablering af cykelparkering og forskellige byrumselementer samt beplantning.
  • Dobbeltrettet biltrafik:
    Cykelgader kan etableres med dobbeltrettet biltrafik eller med ensrettet biltrafik. For cykelgader med dobbeltrettet bil- og cykeltrafik anbefales en kørebanebredde på 2 x 2,25 m – 2 x 2,75 m (altså 4,5-5,5 m samlet) eksklusiv eventuel brostensvulst eller lignende mellem kørebanerne. Under alle omstændigheder bør den enkelte kørebane ikke være bredere 3,0 meter.
  • Brostensvulst:
    En brostensvulst kan være med til visuelt at indsnævre kørebanen for bilister, hvilket hjælper til at sænke hastigheden og minimere hasarderede overhalinger.
  • Ensrettet biltrafik:
    Ved smalle tværprofiler kan det være nødvendigt at ensrette gaden for biler. I så fald kan man vælge at tillade dobbeltrettet cykeltrafik på selve cykelgaden, eller man kan etablere en modstrømscykelsti, hvis der er plads. For cykelgader med enkeltrettet biltrafik og dobbeltrettet cykeltrafik anbefales en kørebanebredde på samlet 3,5-4,5 meter.
  • Kun længdeparkering i afmærkede parkeringsbåse:
    På en cykelgade må parkering kun finde sted i afmærkede parkeringsbåse. Det anbefales kun at etablere længdeparkering på cykelgader.

Supplerende kampagner for cykelgader

Alene ud fra færdselstavlen E47 Cykelgade kan det være svært for trafikanterne at afkode færdselsreglerne på en cykelgade. Med inspiration fra Holland har flere danske byer i en overgangsperiode efter åbning af cykelgader suppleret med kampagnetavler, der på en intuitiv måde kommunikerer færdselsreglerne. Dette kan smidiggøre tilvænningen til den nye gadetype for alle trafikanter. I indkøringsfasen kan det ligeledes være nødvendigt at gøre bilister opmærksomme på de særlige regler der gælder på en cykelgade (parkering kun tilladt i afmærkede båse) og at udføre øget håndhævelse.

Eksempel på supplerende kampagneskiltning i forbindelse med åbning af en cykelgade i Aarhus. Foto: Pablo CelisCykelgade med kampagneafmærkning på supercykelsti på Solbjergvej på Frederiksberg. Foto: Google Street View.

Herunder kan du finde inspiration til forskellige udformninger af cykelgader:

Cykelgade på Vestergade i København, der er skiltet med E 47-tavle ved indkørslen til cykelgadeområdet. Her er yderligere suppleret med midlertidige byrumselementer i form af plantekasser, der er med til at fremhæve anden brug af vejen end almindelig vej. Foto: Supercykelstisamarbejdet, Hovedstadsregionen

Cykelgade med modstrøms cykelsti og cykelsymboler med pile, der tydeliggør færdselsretningen for cyklister – og bilister (Østergade, Aarhus). Foto: Pablo Celis

Cykelgade på Højen i Holbæk med brostensvulst mellem kørebanerne, belægning i rød farve og E 47 Cykelgadesymbol på belægningen. Foto: Holbæk Kommune.

Cykelgade i Berlin, hvor vejens funktion tydeliggøres med en markant grøn bred profileret stribe gennem hele gadens forløb. I Berlin er mange cykelstier farvet grønne. Bemærk, at der her også er etableret en ”dooring zone”, der beskytter cyklister mod bildøre ved at trække cyklisterne ud på midten af vejen. Dette er også med til at visuelt indskrænke kørebanernes bredde med en hastighedsdæmpende effekt til følge. Foto: Pablo Celis.

Typisk design af cykelgade i Holland med rød belægning samt reduceret hastighed (30 km/t). Foto: Pablo Celis.

Cykelgade i Bremen med rød belægning og gentagende skiltning af cykelgadetavle på kørebanen. Gadens funktion kan meget hurtigt afkodes af alle trafikanter. Foto: Pablo Celis

Cykelgade med brostensvulst og rød asfalt på Leidseweg i Utrecht, Holland. Foto: Supercykelstisamarbejdet, Hovedstadsregionen

Cykelgade i Mechelen, Belgien, med afmærkning, der fremhæver at cyklisten har førsteprioritet. Foto: Stijn Van de Sande


Referencer

  • Gemeente Amsterdam: Afwegingskader: Fietsstraten, Fietspaden & Fietsstroken, 2018, s. 8. Link.
  • Transportministeriet: Bekendtgørelse om vejafmærkning, §27, (BEK nr 425 af 13/04/2023). Link.
  • Transportministeriet: Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning (BEK nr 426 af 13/04/2023). Link.