En evaluering af en supercykelsti er en samlet vurdering af rutens effekter og om målsætningerne med supercykelstien er opnået.
Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen har udarbejdet retningslinjer for, hvilke målinger, der bør udføres, og hvilke metoder, der bør tages i brug. Det sikrer, at resultater kan sammenlignes før og efter anlæg, på tværs af ruter og i den efterfølgende udvikling over tid.
Evalueringsmålsætninger
I udarbejdelsen af en evaluering formuleres ofte flere målsætninger.
Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionens målsætninger knytter sig til samarbejdets kvalitetsmål for en supercykelsti: Sammenhæng, fremkommelighed, komfort, sikker og tryg.
I følgende gennemgås de typiske målsætninger under hvert kvalitetsmål, der indgår i en supercykelstievaluering, og hvilke metoder, der tages i brug for at måle dem.
Målsætninger for de fem kvalitetsmål
Sammenhæng
Sammenhæng handler om, at supercykelstien skal sikre bedre forbindelse mellem arbejds-, uddannelses- og boligområder samt kollektive transportknudepunkter, hvorfor målsætninger omhandler at få flere og tilfredse brugere.
Parametre | Forventet resultat | Metode |
Stigning i cykeltrafikken | 10-20 % stigning i cykeltrafik | Maskinelle tællinger af cyklister (slangetællinger, opgjort i UHDT) |
Overflytning fra andre transportmidler til cykel | Min. 10% af de nye cyklister på ruten er overflyttet fra bil til cykel | Stopinterviews |
Tilfredshed med koblingen til kollektiv transport | Tilfredsheden vurderes til min. 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er mest tilfreds | Stopinterviews |
Fremkommelighed
Fremkommelighed handler om, at det skal være nemt at komme frem. Målsætninger for fremkommelighed er derfor typisk mindre ’stop-tid’ og en høj brugertilfredshed med at kunne opretholde en jævn hastighed.
Parametre | Forventet resultat | Metode |
Tilfredshed med mulighed for at opretholde jævn hastighed | Tilfredsheden vurderes til min. 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget tilfreds | Stopinterviews |
Forbedret stoptid og stopfrekvens | Færre minutter i stop og færre stop ved krydsninger/stopfrekvens | Måling af rejsetid og stopfrekvens (Gennemcyklinger på tre forskellige typer cykler) |
Komfort
Komfort handler særligt om jævn belægning og en høj grad af drift og vedligehold, hvorfor målsætningerne for dette typisk omhandler belægningsvurderinger – både via måleudstyr og brugertilfredshed.
Anbefalede målsætninger:
Parametre | Forventet resultat | Metode |
Måling af underlag viser forbedret eller høj komfort | Min. 80% af strækningen er på et underlag som kan kategoriseres som middelhøj eller høj komfort | Komfortmåling (Gennemcykling med måleudstyr monteret på testcykel) |
Tilfredshed med rutens belægning | Tilfredsheden vurderes til min. 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget tilfreds | Stopinterviews |
Sikkerhed
Målsætningen for en sikker rute er, at risikoen for uheld og kollisioner er minimeret – både mellem cyklister og andre trafikanter, cyklister imellem og eneuheld. Politiregistrerede uheld antages kun at repræsentere 14% af alle cyklistuheld1Christiansen, H., & Warnecke, M-L: Risiko i trafikken 2007-2016, 2018. Link, det kan derfor være svært at vurdere den reelle sikkerhed på en rute på baggrund af disse data. Derfor anbefales det at tage udgangspunkt i brugernes egne indmeldinger.
Anbefalede målsætninger:
Parametre | Forventet resultat | Metode |
Andel i % som angiver at de har oplevet uheld | Maksimalt 2% af adspurgte har været involveret i et uheld inden for det seneste år. | Stopinterviews |
Tryghed
Tryghed handler om brugernes egen følelse af sikkerhed. Derfor fokuserer målsætninger for dette på brugernes oplevelse og tilfredshed.
Anbefalede målsætninger:
Parametre | Forventet resultat | Metode |
Tilfredshed med tryghed på ruten | Tilfredsheden vurderes til min. 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget tilfreds | Stopinterviews |
Tidsplan for ruteevalueringen
Når en ny supercykelsti planlægges, eller hvis der skal ske større opgraderinger på en eksisterende supercykelsti, skal evalueringen af projektet indtænkes og planlægges i god tid.
En supercykelstievaluering består af en førmåling og en eftermåling. Der går ofte flere år imellem målingerne, men de udføres på samme tidspunkt af året for at sikre sammenlignelighed. For at undgå ferier og sommer/vinter ekstremer i vejrforhold, som kan påvirke cykeltrafikken, foretages målingerne som udgangspunkt i september.
Førmålingen udføres inden anlægsarbejdet går i gang, for at have en nulpunktsmåling. Eftermålingen skal udføres igen i september 1-1,5 år efter ruten er lanceret som en supercykelsti. Der skal helst gå mindst et år fra lancering til evaluering, for at sikre, at brugerne har nået at ’opdage’ og vænne sig til opgraderingerne på ruten, og effekten både i cykeltrafikken, sikkerheden og tilfredsheden kan begynde at ses.
Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen får altid ekstern hjælp til at udføre ruteevalueringerne, for at holde en ’armslængde’ til resultaterne og vurderingen af ruten. Samarbejdet har fået udført ruteevalueringer siden 2010, hvor samarbejdets første rute Albertslundruten blev førmålt. Der evalueres på mange af de samme parametre i dag som dengang, men nogle metoder er blevet tilrettet og justeret over årene.
Efter endt evaluering monitoreres ruten årligt ved cykeltællinger og cykelstiinspektioner, for at kunne følge udviklingen i cykeltrafikken og supercykelstiens tilstand.
Metoder til at lave evaluering
Der kan bruges mange metoder til at effektmåle supercykelstier, og de udvikler sig også løbende. Der er fordele og ulemper ved de fleste metoder, hvorfor det er vigtigt at tænke metodevalget godt igennem.
Vigtigst er det, at metoden er langtidsholdbar nok til både at kunne bruges i en førmåling og eftermåling flere år senere.
På baggrund af erfaring med forskellige evalueringsmetoder gør Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen brug af følgende målemetoder til ruteevalueringer af hovedstadsregionens supercykelstier.
Evalueringsmetoder
Cykeltællinger
Cykeltællingerne udføres som maskinelle cykeltællinger (slangetællinger) fordelt jævnt langs ruten, én i hver kommune eller ca. 3-4 km mellem hver tællestation. Tællinger udføres som udgangspunkt den første uge i september måned, altid på samme tidspunkt på året og de samme tællelokationer i før- og eftermålingerne for at sikre bedst muligt sammenligningsgrundlag. Supercykelstitællingerne opgøres altid i UHDT.
Det anbefales, at tællinger lægges i Mastra.
Komfortmåling
Komfortmåling udføres ved en gennemcykling af ruten med måleudstyr (accelerometer) monteret på en testcykel. Cyklisten placerer sig så vidt muligt der, hvor andre cykler på stien. Underlagets jævnhed måles gennem, hvor mange og store rystelser der registreres. Accelerometeret måler den lodrette acceleration fem gange i sekundet samtidig med at GPS-positionen registreres én gang i sekundet.
Gennemcykling af ruten udføres fem gange hver vej. På baggrund af de fem gennemkørsler præsenteres resultatet som et gennemsnit pr. 10 meter via digitale kort med farvelægning af strækninger i kategorierne god asfalt, middelgod asfalt, middeldårlig asfalt og dårlig asfalt.
Måling af rejsetid og stopfrekvens
For at lave en rejsetidsmåling gennemcykles ruten på tre typer cykel: almindelig cykel, elcykel og speedpedelec.
På gennemcykling med hver type cykel forsøges følgende hastigheder at bliver opretholdt: almindelig cykel (20 km/t), elcykel (25 km/t) og speedpedelec (35 km/t).
Måling gentages på hver cykeltype fem gange i hver retning. Efterfølgende kan den samlede stoptid på ruten og stopfrekvens ved rutens vejkryds måles.
Uheldsregistrering
I planlægningen af en supercykelsti, kan det være en god idé at indhente oplysninger om politiregistrerede uheld for de seneste minimum 5 år, for at kortlægge eventuelt særligt uheldsbelastede steder på ruten. Denne registrering kan med fordel indgå i førmålingen.
Grunden til, at politiregistrerede uheld ikke længere indgår i en standard evaluering af en supercykelsti, er fordi uheldsantallene er relativt små, og der skal gerne indsamles mere end et års registreringer (helst fem år) ved eftermålingen for at undgå stor statistisk usikkerhed. Derudover viser studier, at de politiregistrerede uheld, hvor cykler er involveret, kun repræsenterer 14% af alle de uheld, der sker på cykel2Christiansen, H., & Warnecke, M-L: Risiko i trafikken 2007-2016, 2018. Link. Med andre ord har metoden svært ved at evaluere på den reelle uheldsudvikling på ruten.
Derfor tager evalueringerne af supercykelstier nu udgangspunkt i brugernes egne indmeldinger. Denne metode er også behæftet med en stor statistisk usikkerhed, men forventes i højere grad, at afspejle andelen af pendlere, som har oplevet uheld på ruten.
Stopinterviews
For at få indblik i brugernes oplevelse af supercykelstien udføres stopinterviews.
I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er det aftalt, at der som udgangspunkt skal der være minimum 400 respondenter pr. måling for at have et datagrundlag, som er statistisk validt nok.
For at ramme supercykelstiernes målgruppe, som er pendlere, foretages stopinterviews i pendlermyldretiden ca. kl. 7-9 om morgenen og ca. kl. 14-17 om eftermiddagen. Stopinterviews foretages på relevante steder fordelt på ruten. Ofte kan dette være ved et ’naturligt’ stop, fx ved et lyskryds, hvor brugeren alligevel stopper eller skal ned i hastighed, så de ikke stoppes midt på en strækning. Der kan i nogle tilfælde være udvalgte lokationer, hvor der er udført særlige tiltag eller forbedringer, hvor det også kan være relevant at stå.
Da det kan være svært at få tid til at udføre et helt interview med brugerne i myldretiden, tilbydes pendlere mulighed for at besvare online spørgeskema. Det gør de ved at udfylde deres kontaktoplysninger (mailadresse), hvorefter de modtager link til spørgeundersøgelsen, som de kan udfylde på et passende tidspunkt.
Stopinterviews skal belyse brugerens oplevelse af ruten, tilfredshed og baggrund for at vælge den mm. Det er vigtigt, at spørgerammen er relativt fastlagt og følger det samme indhold i før- og eftermålingen. Derved kan resultaterne fra spørgeundersøgelsen bruges til at give et billede af den aktuelle rutes brugere og deres tilfredshed. Samtidig kan data også bruges til at sammenligne på tværs af flere ruter og give et samlet billede for alle ruterne.
Eksempler på spørgsmål til ruteevalueringer :
- Hvorfor brugeren valgte ruten
- Turens formål
- Cykeltype som brugeren benyttede
- Kombinerede brugeren forskellige transportmidler
- Hvor mange km cyklet på turen
- Hvor turen startede
- Hvor ofte brugeren benytter ruten
- Om der er benyttet andre ruter som alternativ
- Om brugeren vil betegne sig som ny cyklist på ruten – hvis ja hvad har fået brugeren til at cykle på strækningen og hvis Ja, hvad gjorde brugeren førhen?
- Hvor ofte bruges forskellige transportformer; gang, cykel, bil, kollektiv transport, andet
- Oplevet tryghed – hvor tryg følte brugeren sig som cyklist på ruten?
- Hvis brugeren følte sig utryg eller meget utryg, skriv gerne hvad der skal til for at blive tryg?
- Har brugeren som cyklist været involveret i et uheld på ruten inden for det seneste år/de seneste 2 år (alt efter hvor lang tid efter lanceringen af ruten, der udføres eftermåling)?
- Hvis ja til uheld, hvor, hvornår, hvad skete der?
- Tilfredshed med følgende forhold: belægning, ventetid i kryds, vejvisning, belysning, beskæring af planter
- Hvor nemt var det at holde en jævn hastighed på ruten?
- Hvis det var svært eller meget svært, skriv gerne hvad der skal til for, at det bliver bedre?
- Hvor tilfreds var brugeren generelt med ruten?
- Ønsker til forbedringer?
- Kendskab til supercykelstierne og til andre ruter
- Brugerens køn, alder og bopælskommune
Før- og efterbilleder
Det er en god ide at have før- og efterbilleder af de anlæg og forbedringerne der er lavet på supercykelsiten. På den måde bliver det muligt helt konkret at vise, hvilke forbedringer der er sket på ruten.
Før- og efterbilleder er en vigtig del af kommunikationen om rutens udvikling og effekter
Gode råd
Indtænk evalueringen allerede i planlægningsfasen
For at kunne lave en ordentlig evaluering er det vigtigt at have udført ensartede målinger både før og efter etableringen af supercykelstien, så man har et godt sammenligningsgrundlag. Derfor bør evalueringen indtænkes allerede i planlægningsfasen af supercykelstietableringen.
Førmåling ved etablering af delstrækning på en planlagt supercykelsti
I nogle tilfælde bliver en supercykelsti anlagt i etaper i stedet for, at hele supercykelstien bliver anlagt på en gang. I disse tilfælde er det stadig vigtigt at have en nulpunktsmåling af hele supercykelstiens strækning. En nulpunktsmåling anbefales som minimum at bestå af cykeltællinger og billeder før og efter opgraderingen. Afhængig af typen af anlæg, der etableres, kan stopinterviews, komfortmåling og rejsetids- og stopfrekvensmålinger også være relevante.
Eksempel på evalueringsplan for en ny supercykelsti
Planlægning af supercykelcykelsti | Evalueringsplan udarbejdes. Ekstern rådgiver tildeles evalueringsopgaven. |
Førmåling | Tællinger i den første uge i september, samt rejsetidsmåling, komfortmåling og stopinterviews udføres inden anlægsarbejdet går i gang. |
Anlægsfase | __________ |
Lancering | __________ |
Eftermåling | 1 – 1,5 år efter lanceringen sker eftermålingen i samme periode som førmålingen. Tællinger i den første uge i september (altid samme periode som førmålingen), samt rejsetidsmåling, komfortmåling og stopinterviews udføres. |
Evaluering | Evalueringsrapport udarbejdes på baggrund af før- og eftermåling. |
Øvrige målinger og undersøgelser | For eksempel hvis der udføres ny cykelparkering i nærheden af supercykelsti og station eller hvis nye løsning bliver testet i et udviklingsprojekt – for eksempel informationspyloner eller nedtællingssignaler. |
Årlig monitorering og cykelstiinspektioner | Årlige tællinger sker efterfølgende på samme lokationer hvert år den første uge i september. Ruterne inspiceres årligt i foråret, hvor de cykles igennem af en cykelstiinspektør. |
Referencer
- Christiansen, H., & Warnecke, M-L: Risiko i trafikken 2007-2016, 2018. Link.