I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er kommunerne med finansiel støtte fra Region Hovedstaden gået sammen i et frivilligt, koordineret samarbejde om at planlægge, etablere og vedligeholde et regionalt netværk af supercykelstier. Samarbejdet startede i 2009 og består af rigtig mange samarbejdspartnere. På denne side kan du finde information om samarbejdets interne organisering, arbejdsgange og samarbejdspartnere.
Find mere information i menuen til venstre
Styregruppe og projektgruppe
Aktører
Supercykelstisamarbejdet er organiseret med en styregruppe, en projektgruppe og et fælles, faciliterende sekretariat. Både styregruppen og projektgruppen består af repræsentanter fra alle samarbejdets kommuner og Region Hovedstaden, derudover sidder Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening med som observatører.
- Styregruppe
Supercykelstisamarbejdets opgavestiller er styregruppen, som typisk består af trafikchefer. - Projektgruppe
Projektgruppen består typisk af trafikplanlæggere og er blandt andet med til at kvalificere det faglige indhold af sekretariatsarbejdet og udføre selve arbejdet omkring supercykelstier.
Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen har ikke en politisk styregruppe. Der afholdes dog gerne et borgmestermøde med alle samarbejdskommunerne og regionen en gang hvert eller hvert andet år, for at drøfte fælles fremdrift og fodslag.
Mødestruktur
- Styregruppemøder
Der afholdes styregruppemøder 3-4 gange årligt. Til styregruppemøderne træffes beslutning om samarbejdets fokus og prioriteringer. Sekretariatet indkalder, udarbejder kommenteret dagsorden og udsender beslutningsreferater til disse møder. - Projektgruppemøder
Der afholdes projektgruppemøder 2-3 gange årligt. Projektgruppemøder har fokus på faglig relevant videndeling og kvalificering af udviklingsprojekter i samarbejdet.
Særligt projektgruppemedlemmerne indgår dog også i mange andre samarbejdskonstellationer:
- Årlige rutemøder på etablerede supercykelstier
Sammen med kollegaer fra driftsafdelingen deltager projektgruppemedlemmer fra kommuner, som har etableret supercykelstier, i årlige rutemøder. hvor vedligehold og mulig opgradering drøftes. - Koordinerende rutemøder
Projektgruppemedlemmer er oftest også de deltagende parter i rutemøder, som enten skal koordinere etableringen af en kommende supercykelsti eller screeningen af en potentiel ny supercykelsti.
- Arbejdsgruppemøder
Andre fælles udviklingsprojekter som f.eks. et fælles koncept for supercykelstierne eller et nyt supercykelstiregnskab sker i arbejdsgrupper, og bemandes typisk også af projektgruppemedlemmer. Styregruppen vedtager igangsættelsen eller implementeringen af et projekt med tilhørende arbejdsgruppe.
- Onlinevidendelingsmøder
Vidensdeling er et centralt element i samarbejdet. Udover videndeling på projektgruppemøder bliver der også løbende arrangeres tematiserede onlinevidensdelingsmøder flere gange årligt. - Studieture
Ca. hvert andet eller tredje år arrangerer samarbejdet en studietur for både projekt- og styregruppemedlemmer.
Politiske vedtagne beslutninger
Selvom Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen ikke har en politisk styregruppe er der nogle af samarbejdets indsatser, som skal besluttes politisk. Disse indbefatter:
- Kommune: Visionsplanen for supercykelstisamarbejdet.
Det skal vedtages politisk i den enkelte kommune, om visionen om at etablere de supercykelstier, der vedrører den berørte kommune, kan godkendes på korridorniveau.
- Kommune: Anlægsbudget til kommende supercykelsti.
Det skal typisk vedtages politisk i den enkelte kommune, om der kan afsættes midler til at etablere supercykelsti.
- Stat: Anlægsbudget til kommende supercykelsti.
Der er endnu ikke etableret nogen supercykelsti uden statslig medfinansiering via statslige cykelpuljer. Det vedtages politisk af folketingets transportordførere om der kan afsættes midler til at medfinansiere etablering af supercykelsti.
- Region: Finansieringen af Supercykelstisamarbejdet.
Region Hovedstaden er den største bidragsyder til faciliteringen af samarbejdet, herunder det fælles koordinerende sekretariat. Ca. hver fjerde år besluttes det politisk om regionen vil fortsætte medfinansiering til samarbejdet.
Samarbejdets finansiering
Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er et tværkommunalt samarbejde, da det primært er kommunerne, som er vejmyndighed for cykelinfrastrukturen.
Den største del af Supercykelstisamarbejdets samlede omkostninger er finansieret af kommunerne, men medfinansiering fra både regionen og staten spiller en afgørende rolle.
Region Hovedstaden har medfinansieret koordineringen af samarbejdet, herunder supercykelstisekretariatet. De statslige cykelpuljer har medfinansiereret etableringen af supercykelstierne.
Finansiering | Koordinering af samarbejdet | Etablering af supercykelstier |
Kommuner | Medfinansierer et fælles koordinerende sekretariat. Ca. 0,8 kr. DKK pr. borger pr. år – ca. 1,5 mio. kr./år for alle kommuner i samarbejdet. | Finansierer, etablerer og vedligeholder supercykelstierne. |
Region | Medfinansierer størstedelen af et fælles koordinerende sekretariat. Ca. 3. mio. kr. DKK/år | |
Stat | Kan medfinansiere etablering af supercykelstier på kommunalt areal via cykelpuljemidler. Ca. 40-50 % medfinansiering til anlæg. Finansierer, etablerer og vedligeholder cykelstianlæg, hvor staten selv har myndighedsansvar (typisk langs statsvej). |
Sekretariatets arbejde
Sekretariatets kerneopgave er at facilitere, koordinere og sikre fremdrift i samarbejdet mellem kommunerne og regionen, samt de eksterne aktører.
Sekretariatets overordnede indsatser fastlægges af en flerårig projektplan, som udarbejdes af sekretariatet og besluttes af styregruppen.
Organisationsdiagram
Figur viser oversigt over primære aktører i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen og deres deltagelse i samarbejdets aktiviteter.
Udover interne samarbejdspartnere har samarbejdet også mange eksterne samarbejdspartnere. Det er bl.a. trafikselskaber, regionale, nationale og internationale myndigheder, interesseorganisationer, universiteter m.fl.
Hvis du vil læse mere om hvem der er med i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen kan du klikke dig videre til samarbejdets hjemmeside her.
Eksempler på organisering af andre supercykelstisamarbejder
Der findes mange forskellige måder, man kan organisere og finansiere et supercykelstisamarbejde. I nogle lande har regionerne vejmyndighed og agerer hovedaktør i planlægningen, og nogle steder får kommunerne højere statslig støtte til regional cykelinfrastruktur (op til 100%).
Læs mere om udenlandske eksempler på organiseringsformer her.