Supercykelstiers opkobling til kollektive transportknudepunkter

Her kan du læse om en række anbefalinger og eksempler på ”best practice” for at fremme kombinationsrejser langs supercykelstinettet. Formålet er at skabe et højt, ensartet niveau for supercykelstiernes opkobling til den kollektive transport.

Anbefalingerne og eksemplerne kan bruges i forbindelse med screening af kommende (eller eksisterende) supercykelstier med henblik på også at opgradere forholdene for pendlere, der benytter kombinationen af cykling og kollektiv transport.

Forholdene for kombinationsrejsende – og en eventuel opgradering heraf – ses som et supplement til supercykelstier, og vurderingen af forholdene ved knudepunktet påvirker således ikke vurderingen af selve supercykelstien.

Udvælgelseskriterier for relevante kollektive transportknudepunkter

Supercykelstierne er det tredje ben i den regionale transportplanlægning. Målgruppen er cykelpendlere, som pendler distancer over fem kilometer. Kollektive transportknudepunkter som understøtter længere pendlerture kombineret med cykel er derfor særligt relevante, når stationer og stoppesteder udpeges og opgraderes i forbindelse med etableringen af en supercykelsti.

Det anbefales, at relevante kollektive transportknudepunkter, som supercykelstierne særligt bør opkoble sig til, udvælges på baggrund af følgende udvælgelseskriterier.

Afstand til supercykelsti

Der bør være relativt kort afstand mellem knudepunktet og supercykelstien.

Tog servicerer ofte længere pendlerture end busser, hvorfor cykelpendlere gerne cykler længere for at kunne kombinere med tog end med bus. Derfor bliver der differentieret mellem forskellige typer kollektive transportknudepunkters afstand til supercykelstierne.

TogstationerBusstoppesteder
Maksimum 500 meters afstand mellem stationer og supercykelsti.Maksimum 100 meters afstand mellem busstoppesteder og supercykelsti.
Anbefalet udvælgelseskriterium for relevante transportknudepunkters afstand til supercykelsti

Frekvens

I en kombinationsrejse er frekvensen på den kollektive transport vigtig, da den skal matche cyklens fleksibilitet. Der vil ofte være en højere frekvens ved knudepunkter i nærheden af byer, hvor der også er flere typer af transporttilbud. På strækningerne mellem byerne vil der ofte være lavere frekvens. Derfor differentieres der mellem to forskellige geografiske kontekster og frekvensstandarder.

ByområderLandområder
Minimum seks afgange pr. time ved stoppestedet/stationen (på tværs af kollektive transportformer)Minimum to afgange pr. time ved stoppestedet/stationen (på tværs af kollektive transportformer)
Anbefalet udvælgelseskriterium for relevante transportknudepunkters afgangsfrekvens

Transporttilbud

Når supercykelstierne skal opkobles til kollektive transportknudepunkter, er det de knudepunkter, der tilbyder de længste og tidsmæssigt mest konkurrencedygtige ture i forhold til bilen, som bør prioriteres højest.

Prioriterings-rækkefølgeKollektiv transportformBegrundelse
1.Fjern- og regionaltogFjern- og regionaltog servicerer de længere ture med kollektiv trafik. På grund af stor afstand mellem standsningsstederne, er cyklen et oplagt tilbringer-transportmiddel.
2.S-togLigesom supercykelstinettet er S-togsnettet vidt forgrenet og følger vigtige korridorer fra Fingerplanen med arbejdspladser og boliger, og forbinder vigtige byer og knudepunkter. S-togsstationer har den højeste andel tilbringer-ture på cykel blandt de kollektive transportformer og er oplagte kollektive opkoblingspunkter for supercykelstierne1Passagerpulsen: Passagerpulsens Nationale Passagertilfredshedsundersøgelse, 2018. Link.
3.LokaltogLokaltog betjener vigtige forbindelser, fx købstæder med hinanden og med mindre bysamfund uden for Fingerplanens ”håndflade” og ”fingerkorridorer” og er oplagte kollektive opkoblingspunkter for supercykelstierne.
4.E-, R- og S-busE-, R- og S-buslinjerne er de buslinjer, der er tidsmæssigt mest konkurrencedygtige på længere distancer. Dels på grund direkte linjeføringer, dels på grund af relativt stor afstand mellem standsningssteder. Desuden forbinder de ofte større knudepunkter. Særligt populære busstoppesteder på disse buslinjer er oplagte kollektive opkoblingspunkter for supercykelstierne.
5.LetbaneLetbaner kan betjene mange forskellige typer rejser. Den kommende letbane på Ring 3 i Storkøbenhavn vil sandsynligvis både betjene korte, lokale rejser og mere regionale rejser på tværs af flere kommunegrænser. Nogle af stationerne vil have et ganske stort og spredt opland, der lægger op til tilbringerrejser på cykel.
6.Metro og øvrige buslinjerDen sidste kategori samler de offentlige transportmidler, der som hovedregel benyttes til kortere rejser, som derfor er mindre oplagte til kombinationsrejser, og som prioriteres lavest i denne udvælgelse. Undersøgelser foretaget af Passagerpulsen viser, at disse transportmidler har den laveste cykelandel i til- og frabringerturene2Passagerpulsen: Passagerpulsens Nationale Passagertilfredshedsundersøgelse, 2018. Link.

Lokale forhold kan være anderledes, og nogle steder vil fx en buslinje være det hurtigste og vigtigste kollektive transportmiddel i området, ligesom metroens endestationer kan have et større opland, hvorfor det godt kan være relevant at opgradere disse knudepunkter.

Forbindelse mellem supercykelsti og kollektive transportknudepunkter

Der vil ofte være en vis afstand mellem supercykelstien og knudepunktet. Denne forbindelse er et vigtigt led i opkoblingen. Det er derfor vigtigt at overveje følgende omstændigheder:

Cykelstiforbindelse

For at afstanden mellem supercykelstien og det kollektive transportknudepunkt skal føles som en integreret del af kombinationsrejsen, anbefales det, at standarden på denne strækning også følger anbefalingerne for valg og design af sti og tracé på det øvrige supercykelstinet.

Vejvisning og rutevejledning

Det er vigtigt, at pendleren bliver vejledt rigtigt mellem supercykelstien og det kollektive transportknudepunkt. Derfor anbefales det at gøre brug af skiltning både fra supercykelstien til det kollektive transportknudepunkt og fra det kollektive transportknudepunkt til supercykelstien.

Det er også en god ide at anvende samme slags skiltning på hele supercykelstinettet for at sikre genkendelighed på tværs. Skiltningen kan også fungere som et kvalitetsstempel for den enkelte bruger og som en indikation på gode parkeringsmuligheder for cykler i forbindelse med kombinationsrejser.

Vejvisning fra supercykelstien til det kollektive transportknudepunkt

Fra supercykelstien anbefales det at anvende stipilvejviser F21,2 med servicesymbol og knudepunktets navn. Det bør altid angives, hvor langt der er til knudepunktet.

Det symbol, der anvendes, afhænger af typen af kollektiv transport. Eksempler på symbolerne er vist nedenfor:


Symboler der anvendes på skiltning fra supercykelstien: M 13 Jernbanestation, M 13,1 S-tog, M 13,2 Metro, M 14 Busterminal3Vejdirektoratet: Servicevejvisning på almindelige veje, 2018. Link.

Eksempel på servicevejviser over Storebælt. Foto: Celis Consult

Vejvisning fra det kollektive transportknudepunkt til supercykelstien

På det kollektive transportknudepunkt anbefales det, at der er tydelig skiltning til supercykelstien for at dem, der ankommer med den kollektive transport, nemt kan finde supercykelstien. Skiltningen kan således også fungere som reklame for supercykelstien og evt. gøre opmærksom på, hvor kort der egentlig er på cykel til næste by eller station.

Det anbefales

  • at benytte samme type skiltning som på det øvrige supercykelstinet, fx stipilvejviser F21,2 med supercykelstilogo og rutenummer.
  • at supplere skiltning med afmærkning på underlaget, som kan guide hen til supercykelstien.
  • at der som minimum placeres skiltning til supercykelstien ved cykelparkering. Skiltningen skal være tydelig og nemt at få øje på for pendleren.

Placering og udformning af cykelparkering

Et vigtigt element i koblingen mellem supercykelstier og den kollektive transport er at fremme et sømløst skifte mellem de to transportformer ved knudepunktet. Her spiller cykelparkering en vigtig rolle. I det følgende er listet en række anbefalinger til udformning og design af cykelparkering.

Placering af cykelparkering

For at cykelparkering skal blive brugt af cykelpendlerne såvel som andre cyklister er det vigtigt, at cykelparkeringen er placeret rigtigt i forhold til adgangsveje og stationsområdet eller stoppestedet. Derfor anbefales følgende:

  • Direkte adgang fra cykelsti til cykelparkering
    Det er vigtigt for oplevelsen at sikre et optimalt flow. Der bør ikke være unødvendige hindringer, som trapper, hegn og stejle ramper mellem cykelstien og cykelparkering. Det kan medføre, at cyklisten fravælger cykelparkeringen og placerer cyklen på et uegnet sted4Cycling Embassy of Denmark: Collection of Cycling Concepts, 2012. Link.
  • Cykelparkering skal placeres, så man kan parkere cyklen på vejen til perronen
    Der er ofte flere adgangsveje til stationen, så god planlægning er afgørende. Samtidig skal den ikke placeres længere væk end nødvendigt. Det anbefales, at der højst er 30 meter mellem cykelparkering og perron ved mindre knudepunkter og højst 60 meter ved større knudepunkter5Passagerpulsen: Cykelparkering på togstationer, 2016. Link. Fra cykelparkeringen skal det tydeligt fremgå hvordan man kommer videre til perronen.
  • Tilkørselsforholdene skal være overskuelige og enkle at benytte
    Det skal være nemt at komme både ind og ud fra parkeringsarealerne. Optimalt er der plads til at to cykler kan trækkes forbi hinanden6Vejregler: Anlæg for parkering og standsning i byer, 2018. Link. Hvor man ønsker, at cyklisterne skal køre fra tilkørselsvejen til cykelparkeringen, bør eventuelle kantsten brydes af ramper med hældning ikke over 200 ‰.

  • Tilstrækkelig plads på cykelparkeringsarealet
    På selve cykelparkeringsarealet skal der være tilstrækkelig plads til at manøvrere sin cykel og samtidig give plads til andre brugere, så der ikke opstår uheldige flaskehalse på vejen.
Illustration af korrekt placering af cykelparkering pba. anbefalinger fra Cykelparkeringshåndbogen 20077Celis Consult & Dansk Cyklist Forbund: Cykelparkeringshåndbogen, 2007. Link.

Vejvisning til og fra cykelparkering

Det anbefales, at der er tydelig vejledning til cykelparkering fra både cykelstien og andre steder på det kollektive transportknudepunkt, så det er nemt for pendleren at finde cykelparkeringsstativerne eller cykelkælderen. Der bør desuden være god vejledning fra selve cykelparkeringen til enten perronen eller busstoppestedet. Man kan for eksempel benytte skilte eller afmærkning i underlaget.

Eksempel vejvisning fra sti til cykelparkering i Aarhus. Foto: Celis Consult

Cykelparkeringsnorm

Ved etablering af cykelparkeringspladser bør der etableres tilstrækkeligt antal8Nærværende cykelparkeringsnorm tager udgangspunkt i Cykelparkeringshåndbogen med hensyn til normen ved stationer, idet normen dog differentieres i forhold til togtype. Med hensyn til normen ved busstoppesteder benyttes normen fra Superskiftet, idet der dog også tages højde for cykelparkering ved A-buslinjer. Man kan dimensionere efter det nuværende behov, men man bør også give mulighed for at skalere til eventuel fremtidig vækst. I den forbindelse kan det være en god idé at tage højde for eventuel planlagt byudvikling i lokalplaner og lignende. Der bør planlægges for en øget efterspørgsel på cykelparkering når cykelparkeringsforholdene forbedres eller ved nyetableringer.

I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen anbefales det at benytte følgende normer for cykelparkering:

KnudepunktCykelparkeringsnormEksempel ved 20 %
Stationer10-30 % af passagertallet
(antal rejsende per dag)
1000 rejsende → 200 cykelparkeringspladser
20.000 rejsende → 4000 cykelparkeringspladser
Busstoppesteder
og terminaler
10-40 % af passagertallet
(i morgenmyldretiden kl. 6-9).
90 rejsende → 18 cykelparkeringspladser
200 rejsende → 40 cykelparkeringspladser
Cykelparkeringsnorm (Cykelparkeringshåndbogen 20079Celis Consult og Dansk Cyklist Forbund: Cykelparkeringshåndbogen, 2007. Link og Superskiftet 201710Movia: Superskiftet, 2017. Link)

Derudover anbefales det også at beregne 25 % ekstra areal til fremtidige udvidelser og at 5 % af arealet indrettes til større cykler som ladcykler.

Norm ved stationer

I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen anbefales forskellige normer for cykelparkering ved stationer alt efter hvilke slags skinnebårne transportformer der er ved knudepunktet:

Cykelparkeringsnorm ved stationer
(Antal cykelparkeringspladser som andel af daglige påstigere)
Fjern-/regionaltog20 %
S-tog30 %
Lokaltog20 %
Letbane20 %
Metro15 %
Cykelparkeringsnorm ved stationer

Norm ved busstoppesteder

I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen anbefales forskellige normer for cykelparkering ved busstoppesteder alt efter, hvilke typer buslinjer, der betjener knudepunktet:

Cykelparkeringsnorm ved busstoppesteder
(Antal cykelparkeringspladser som andel af påstigere i spidstimerne, 6:00-9:00)
 Bymidte, bolig- og erhvervsområderForstæder, landområder
R-, S- og E-busser20 %40 %
Øvrige linjer (inkl. A-busser)10 %10 %
Cykelparkeringsnorm ved busstoppesteder

Udformning af cykelparkering

For at sikre en god og nem oplevelse, når man skal parkere cyklen ved en station eller et stoppested, er der flere aspekter, der er en god ide at overveje.

Cykelstativer

Når pendleren er ankommet til cykelparkeringen, er det vigtigt, at cykelstativet er af en god standard, som sikrer, at cyklen kan låses fast, står godt, og ikke giver risiko for skader på cyklen, mens den er parkeret. Derfor anbefales det at vælge cykelstativer, der gør cykelparkeringen attraktiv, så cyklerne ikke ender uden for stativerne.

Der findes i dag mange forskellige cykelstativer og forskellige varianter efter arealbehov. Nogle cykelstativer giver nem mulighed for fastlåsning af cyklen, hvilket kan være attraktivt for cyklister med kostbare cykler, fx elcykler og ladcykler.

Dimensioneringen af cykelstativerne afhænger af arealet og antallet af cykelparkeringspladser der skal anlægges. Antallet af cykelparkeringspladser findes ved at kigge på cykelparkeringsnorm. Det anbefales at have 60 cm mellem hver parkering, mens afstande ned til 50 cm kan anvendes ved behov. Det anbefales ikke at lave større afstande indbyrdes mellem stativerne, da det kan medføre, at der kommer en ekstra cykel i mellem.

Overdækning af cykelparkering og mulighed for aflåsning

Ved større cykelparkeringsanlæg anbefales det, at 50 % af de nye cykelparkeringspladser er overdækkede.

Overdækningen skal udformes på en måde, så cykelparkeringen ikke opleves utryg. Det kan gøres ved at sikre god belysning ved indgange, udgange og ved selve cykelparkeringen, samt sikre godt indsyn fra for eksempel veje og stationsområdet.

Eksempel på overdækket cykelparkering i Helsingør. Foto: Helsingør Kommune

Belægning og afvanding

Det anbefales, at der etableres hård belægning ved cykelparkeringen, såsom asfalt, fliser eller riste til afvanding. Belægningen bør være jævn og skridsikker i alt slags vejr.

Belægningen på gang- og ventearealer bør tydeligt adskille sig fra belægningen på kørearealerne. Samtidig skal belægningen kunne tåle den kørsel, der kan forekomme på den.

Kørearealerne på parkeringsanlæg benyttes af både kørende og gående i alt slags vejr. Det er derfor vigtigt, at afvandingen er effektiv. Lokal afledning af regnvandet kan indtænkes i afvandingen fx i form af anvendelse af permeable belægninger, regnvandsbede mv.

Eksempel på cykelparkering med flisebelægning i Helsingør. Foto: Helsingør Kommune

Vedligehold og oprydning

Etablering af cykelstativer må ikke blokere for andet gadeinventar og det er derfor en god ide at opstille hensynskrav til afstande og lignende. Som eksempel har Københavns Kommune et hensynskrav på 1,6 meter fra andet gadeinventar i forbindelse med vinter-vedligeholdelse11Københavns Kommune: Retningslinjer for etablering af cykelparkering, 2017. Link.

Ved store knudepunkter med høj belægning på cykelparkeringen kan man overveje ”cykelbutlere”, der rydder op i cykelparkeringen og afmærker efterladte cykler, så de kan fjernes.

Ekstra service

For at øge attraktiviteten af cykelparkeringsanlægget, kan man etablere ekstra services for brugerne, fx:

  • Servicestationer: Ved cykelparkeringen kan man fx opsætte luftpumpe, vandpost og værktøjsstation
  • Informationer: Ure, cykelbarometre (tæller antal cyklister på cykelstien), elektroniske afgangstavler og pyloner med information om nærområdet.

Evaluering

Det er vigtigt at lave før- og eftermålinger, når man opgraderer et kollektivt transportknudepunkt eller anlægger ny cykelparkering, så man kan måle effekten af investeringen. Dette kan hæve det samlede vidensniveau og kvalificere fremtidige investeringer i cykelparkering. 

Eksempel på kommunale retningslinjer for cykelparkering

Københavns Kommune har udarbejdet en række retningslinjer for etablering af cykelparkering12Københavns Kommune: Retningslinjer for etablering af cykelparkering, 2017. Link. Nedenfor vises et par eksempler på retningslinjer fra publikationen:

Stativtyper, der anvendes  

  • Standardstativ med 1-5 pladser, stativet er enten enkeltsidet med op til 5 pladser, eller dobbeltsidet med op til 10 pladser.
  • Stativer, som kan leveres i 90, 45 eller 30 grader.
  • Stativer, som kan opsættes i kæder på op til 4 moduler.
  • Stativer, som kan monteres på en pullert på 0,6 m på fortov, eller 1,0 meter, hvis pullerten er placeret på vej.
  • Der anvendes fortrinsvis stativer i galvaniseret stål af hensyn til vedligeholdelse. (Kan variere i forhold til arkitektoniske krav).

Tegninger med dimensioner og pladsbehov 

Anbefalinger til dimensioner for cykelstativer
Afstandsbehov ved cykelparkering til ladcykler
Anbefalinger til pladsbehov ved forskellige vinklinger af cykelstativer

Baggrund for cykelparkeringsnormen

Udspecificeringen af cykelparkeringsnormerne ovenfor bygger på forskellige kilder og vurderinger. Begrundelsen for de forskellige valg er beskrevet nedenfor for hver kollektiv transporttype.

Fjern- og regionaltog

I fjern- og regionaltog var det i årene 2015-2018 i Region Sjælland 13-16 % og i Region Hovedstaden 12-19 % af alle passagerer som ankom med cykel til stationen13Procentandelene er fra gennemsnittet af perioden oktober 2017 til september 2018 fra Passagerpulsens Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser. Da mulighederne for at tage cyklen med i fjern- og regionaltoget er betydeligt mere begrænset end i S-tog, vurderes det, at størstedelen af de passagerer, der cykler til fjern- og regionaltoget, har behov for at parkere cyklen inden de tager toget. Ved fjern- og regionaltogsstationer anbefales det at anlægge cykelparkeringspladser svarende til 20 % af de daglige passagerer.

S-tog

I S-tog var det i årene 2015-2018 i Region Sjælland 24-30 % og i Region Hovedstaden 19-23 % af alle passagerer som ankom med cykel til stationen14Procentandelene er fra gennemsnittet af perioden oktober 2017 til september 2018, fra Passagerpulsens Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser. I S-tog har det siden 2010 været gratis at tage cykel med, og der vil dermed ikke være behov for cykelparkering til alle som cykler til stationen. På grund af den høje andel tilbringerture på cykel, og fordi cykelkapaciteten i S-togene er begrænset, anbefales det dog alligevel at anlægge cykelparkeringspladser ved S-togsstationer svarende til 30 % af de daglige passagerer.

Lokaltog

I lokaltog var det i årene 2017-2018 i Region Sjælland 8-10 % og i Region Hovedstaden 15-22 % af alle passagerer som ankom med cykel til stationen15Procentandelene er fra gennemsnittet af perioden oktober 2017 til september 2018, fra Passagerpulsens Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser. Det har i en årrække været gratis at tage cyklen med i lokaltoget i Region Hovedstaden mens det kostede penge i Region Sjælland, men siden juli 2022 er det gratis at medtage cykel i alle Movias transportmidler, herunder alle lokaltog. Dette kan påvirke hvor mange cykelparkeringspladser, der er nødvendige på de enkelte stationer. Ved lokaltog anbefales det at anlægge cykelparkeringspladser tilsvarende 20 % af de daglige passagerer. Det anbefales dog at overvåge udviklingen i form af antal cykler på togene såvel som parkeret på stationerne.

Metro

I metroen var det i årene 2015-2018 omkring 7-11 % af alle passagerer som ankom med cykel til stationerne16Procentandelene er fra gennemsnittet af perioden oktober 2017 til september 2018, fra Passagerpulsens Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser. Der er ikke mange som tager deres cykel med på metroen. Metrorejser er korte rejser hvor hele turen ofte kan klares på cykel. Derudover er adgangsforholdene til metroperronerne ikke optimale for cyklister, metrotogene er ikke indrettet til at tage cykler med og der er spærretid for cykelmedtagning i myldretiden. Derfor anbefales det at anlægge cykelparkeringspladser svarende til 15 % af de daglige passagerer.

Letbane

Letbanestationer kan i denne henseende sandsynligvis sammenlignes med metroen, men betjener dog et mere spredt opland. Der kan derfor forventes længere tilbringerture, som bedre vil kunne klares på cykel. Ved letbanestationer anbefales det at anlægge cykelparkeringspladser svarende til 20 % af de daglige passagerer.

E-, R- og S-busser

E-, R- og S-busser kører længere stræk og med længere mellem stoppene end de øvrige busser. Det er da også primært disse typer af bus, man cykler til. Det anbefales at følge Movias norm, med cykelparkering svarende til 20 % af påstigerne i spidstimerne for bymidte, bolig- og erhvervsområder og 40 % i forstæder og landområder17Movia: Superskiftet, 2017. Link.

Øvrige linjer og A-busser

De øvrige buslinjer og A-busser binder små og store byer på hele Sjælland sammen – internt og med hinanden. Det anbefales at udpege enkelte, vigtige hovedstoppesteder, som ligger maksimalt 100 meter fra en supercykelsti, og som gerne betjener flere større linjer i et område, hvor der ikke er andre kollektive trafiktilbud. Ved Øvrige linjer og A-busser anbefales det at anlægge cykelparkeringspladser svarende til 10 % af påstigerne i spidstimerne, hvis der er plads.

Vidste du, at…

Koblingen mellem cykel og kollektiv transport udvider rækkevidden for begge transportformer markant og sikrer et mere fleksibelt og bæredygtigt transportsystem.

Her kan du se et eksempel på, hvordan du kan nå meget længere indenfor samme tid,hvis du kombinerer cyklen og kollektiv transport på din rejse18Region Hovedstaden: Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen, 2019 (Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet – Baggrundsrapport, 2018). Link:

Til venstre: Forskel i rejsetid mellem kollektiv transport og bil fra alle steder i hovedstadsområdet til København H med gang som tilbringertransport.

Til højre: Forskel i rejsetid mellem kollektiv transport og bil fra alle steder i hovedstadsområdet til København H med cykel som tilbringertransport.

Referencer

  • Passagerpulsen: Passagerpulsens Nationale Passagertilfredshedsundersøgelse, 2018. Link
  • Vejdirektoratet: Servicevejvisning på almindelige veje, 2018. Link
  • Cycling Embassy of Denmark: Collection of Cycling Concepts, 2012. Link
  • Passagerpulsen: Cykelparkering på togstationer, 2016. Link
  • Vejdirektoratet: Anlæg for parkering og standsning i byer, 2018. Link
  • Celis Consult & Dansk Cyklist Forbund: Cykelparkeringshåndbogen, 2007. Link
  • Movia: Superskiftet, 2017. Link
  • Københavns Kommune: Retningslinjer for etablering af cykelparkering, 2017. Link
  • Region Hovedstaden: Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen, 2019 (Trafikale scenarier for Hovedstadsområdet – Baggrundsrapport, 2018). Link