EN
Design og anlæg
For at sikre, at supercykelstierne lever op til de fem kvalitetsmål om at være sammenhængende, fremkommelige, komfortable, sikre og trygge med et ensartet højt niveau på tværs af kommunegrænser, tager Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen udgangspunkt i fælles principper og anbefalede standarder for design og infrastrukturløsninger.
De anbefalede principper og standarderne bygger både på gældende lovgivning og best practice løsninger og erfaringer fra det eksisterende supercykelstinetværk i regionen.
På denne side kan du finde al relevant information, du har brug for, hvis du skal designe og anlægge en supercykelsti.
Design- og anlægsrelaterede overvejelser i forhold til rutens geografi
Supercykelstinetværket i hovedstadsregionen forbinder byer på tværs af hele regionens geografi. Somme tider forløber supercykelstierne i byområder med tæt bebyggelse og andre gange forløber de gennem skove og andre naturlige omgivelser. Geografien, hvor supercykelstierne forløber, kan derfor variere fra rute til rute, men også fra strækning til strækning på de enkelte ruter.
Derfor er det en god ide at overveje udformningen af supercykelstierne i henhold til den gældende geografi for en rutestrækning.
Der kan fx være behov for at overveje udformningen af infrastrukturen i områder i byzoner, hvor der fx oftest er mere cykeltrafik og derfor et behov for bredere cykelstier end i områder udenfor byzoner, hvor cykeltrafikken ikke er lige så intens, hvor det kan være passende med smallere stier. Der kan derfor også være behov for at gøre yderligere overvejelser i forhold til trafiksikkerheden alt efter den geografi ruten forløber igennem.
Som udgangspunkt opererer Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen med en geografisk inddeling af hovedstadsregionen i forbindelse med anbefalinger til design og anlæg: Indre byzone, ydre byzone og områder uden for byzoner. De tre geografiske inddelinger kommer særligt til udtryk i rutevurderingsværktøjet.
Nedenfor er de tre geografiske inddelinger beskrevet.
Supercykelstier i indre byzone
Supercykelstiernes indre byzone er defineret ved ”håndfladen” i Fingerplanen, heri kaldet det ”Indre Storbyområde”.
Frederiksberg Kommune og dele af Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Gentofte, Herlev, Tårnby og Københavns Kommuner.
For et mere nøjagtigt billede af håndfladens geografi henvises til kort.plandata.dk. I dette geografiske område, vil man typisk opleve mere trafik på både veje og cykelstier, hvorfor det kan være nødvendigt at overveje udformningen af infrastrukturen, så den er tilpasset til disse større trafikmængder.
Supercykelstier i ydre byzone
Supercykelstiernes ydre byzone er defineret i relation til færdselsloven, og dækker derfor over alle områder inden for et byskilt som ligger udenfor den Indre byzone (Håndfladen jf. Fingerplanen).
Ydre byzone refererer således oftest til bymæssig bebyggelse, der hovedsageligt anvendes til beboelse, industri eller fritidsaktiviteter, og hvor køretøjer som udgangspunkt må køre maks. 50 km/t medmindre andet er angivet.
I dette geografiske område, vil man typisk opleve mindre trafik på både veje og cykelstier end man vil opleve i Indre Byzone, men dog tættere trafik end områder uden for byzoner, hvorfor det er en god idé at overveje udformningen af cykelinfrastrukturen, så den er tilpasset til de trafikmængder og -typer, der findes her.
Supercykelstier udenfor byzoner
Supercykelstinetværkets områder uden for byzoner er defineret som værende alle områder, der ligger udenfor et byskilt og udenfor den indre byzone (håndfladen jf. Fingerplanen). Områder udenfor byzoner, refererer således oftest til områder uden bymæssig bebyggelse og landområder, hvor køretøjer oftest må køres maks. 80 km/t medmindre andet er angivet. Områderne udenfor byzoner er oftest også præget af naturomgivelser og fravær af bymiljøer.
I dette geografiske område, vil man typisk opleve højere hastigheder i vejtrafikken og mindre cyklistmængder end man vil opleve i de ovenfor beskrevne områder. Her kan det være nødvendigt at tage andre hensyn, end de der oftest tages i indre og ydre byzoner. Det kan gælde i forhold til selve infrastrukturen, men fx også belysning.
