Servicetiltag er tilbud henvendt til brugerne af supercykelstierne, som bidrager til at skabe større cykelglæde og motiverer flere til at cykle på ruterne. Det er et område, hvor det er oplagt at afprøve nye løsninger, der kan skabe positiv opmærksomhed omkring supercykelstier og cykling. På supercykelstierne i hovedstadsregionen er der følgende principper for servicetiltag:
Principper for servicetiltag på supercykelstier
Ensartethed
Der skal være en vis ensartethed i brug af servicefunktioner på tværs af den enkelte supercykelsti og på tværs af netværket. Derfor skal der bruges letgenkendelige visuelle symboler som den orange farve og supercykelstilogoet på alle servicetiltag.
Fokus på højt serviceniveau for cyklister
Det er vigtigt, at de ekstra servicetiltag, der etableres på supercykelstier, har fokus på at tilbyde en service til cyklister. Derfor er det vigtigt, at tiltagene har en reel funktion, som giver merværdi.
Strategiske placeringer af servicetiltag
Servicetiltag skal placeres således, at flest mulige får gavn af dem. Det kan for eksempel ved knudepunkter, stationer eller ved naturlige stop på supercykelstien.
Find mere information i menuen til venstre
Typer af servicetiltag
Der findes forskellige tiltag, der kan benyttes på supercykelstierne til at gøre cykelturen ekstra god.
Det anbefales at benytte erfaringer fra eksisterende ruter, når det besluttes hvilke servicetiltag, der skal etableres langs en ny supercykelsti. Der indhentes løbende ny viden fra både kommuner og borgere, der kan bruges i udviklingen og forbedringen af servicetiltag. Det anbefales også, at servicefunktioner realiseres i tæt samarbejde med testpendlere, interesseorganisationer og ud fra nye tendenser og teknologier på området.
Fodhvilere
Fodhvilere har til formål at øge komforten for cyklisterne, når der ventes ved rødt lys i signalregulerede kryds.
På en supercykelsti anbefales det, at der placeres fodhvilere i hvert signalreguleret kryds efter følgende principper:
Fodhvilere placeres som udgangspunkt i alle signalregulerede kryds
Fodhvilere placeres ikke ved cykelbaner i tilfælde af, at der er “tilladt højresving for rødt”, i kryds hvor ruten fortsætter ligeud, eller hvor der er etableret højresvingsbane
Fodhvilere placeres til højre for cykelstien
Fodhvilere placeres helt ud til cykelstien, uden at rage ud over stien. Dette passer med at fodhvileren monteres ca. 30 cm fra kantstenen.
Fodhvilere placeres ca. 0,5 meter før cyklisternes stopstreg, således at forreste cyklist ikke overskrider stopstregen, når fodhvileren benyttes. På den måde får flest mulige cyklister gavn af fodhvileren.
Fodhvilere placeres i en højde, så det er muligt for cyklister at hvile foden, mens man stadig sidder på cyklen. Der skal være 35-40 cm mellem overfladen på cykelstien og fodhvilerfladen, hvor foden placeres.
Kontakt sekretariatet for Supercykelstier for at få tekniske tegninger af fodhvileren
Fodhvilerstreamers
Fodhvilerfladen skal være beklædt med en skridsikker folie/laminat, der er trykt med genkendelige supercykelstireferencer. Se den tekniske tegning for fodhvilerstreameren nedenfor:
Målene er vejledende, og det er en god idé at producere streameren, således at den kan monteres på fodhvilerfladen med en afstand til kanten på 0,5-1 cm, så det undgås at klistre på eventuelle svejsninger, eller at streameren på anden vis flapper udenfor. Dette forlænger holdbarheden betydeligt.
Se eksempler på fodhvilerstreamers nedenfor:
Cykelbarometre
Cykelbarometre kan udover at tælle antal af cyklister, også bruges til at give cyklister ekstra information om for eksempel vejr, bus- og togafgange eller antallet af cyklister på den givne dag, måned eller år. At vise antallet af cyklister er med til at indikere til cyklisten at den registreres og anerkendes.
Barometre er samtidig reel dataindsamling, som en kommune kan anvende som dokumentation på cykeltrafikken.
På supercykelstierne anbefales det, at der placeres minimum ét barometer i hver kommune på ruten. Et barometer kan for eksempel placeres steder med mange cyklister, ved stationer og knudepunkter eller tæt på attraktioner langs ruten.
Eksempel på cykelbarometer på Allerødruten i Rudersdal Kommune. Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.
Nedtællingssignaler i signalregulerede kryds
Formålet med nedtællingssignaler er at give information til cyklister om, hvornår signalet skifter. Hvis man vil etablere nedtællingssignaler i kryds, skal man søge om tilladelse hos Vejdirektoratet. I princippet kan der både etableres nedtælling til grønt og til rødt. Vejdirektoratet har endnu ikke godkendt etablering af nedtællingssignaler, der tæller ned til rødt af hensyn til trafiksikkerhed.
Nedtællingssignaler er god serviceinformation særligt til cyklister der holder ved stopstregen og afventer grønt. Hvis formålet med nedtællingssignaler er, at cyklisterne skal kunne tilpasse deres hastighed i forhold til signalskifte hen imod krydset, skal man være opmærksom på afstand fra krydset og størrelsen på nedtællingssignalet. Nedtællingssignaler kan enten etableres før krydset eller i selve krydset. Det er vigtigt at nedtællingssignalet er stort nok til at cyklisterne kan se det og nå at aflæse det inden de ankommer til krydset, så cyklisterne i tidsnok kan tilpasse deres hastighed frem mod krydset.
Ved etablering af nedtællingssignaler skal man være opmærksom på om signalet er tids- eller trafikstyret. I trafikstyrede signalanlæg kan det være vanskeligt at etablere nedtælling i sekunder, da grøntiden kan forlænges eller forkortes alt efter trafikstrømme.
Eksempel på nedtællingssignal til signalskift med tidsangivelse på Albertslundruten C99, Frederiksberg Kommune. Nedtællingssignalet er placeret langs cykelstien mellem signalkryds. Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.
Variable tavler/VMS-tavler
Formålet med variable tavler er at give cyklister ekstra information langs supercykelstien. Det kan være information om alternative ruter ved vejarbejde, information om antal cyklister der er cyklet forbi eller visning af grønbølge hastighed på en strækning. Erfaringen med variable tavler i Københavns Kommune viser, at grøn bølge-visning har en effekt på fremkommeligheden, i det omfang at visningen kan få flere cyklister til at holde den korrekte hastighed for at få mest gavn af den grønne bølge.
Variable tavler for cyklister må ikke opsættes i direkte forbindelse med signalanlæg, men de kan opsættes på strækningerne op mod signalanlæg.
Desuden kan tavlerne også bruges i forbindelse med kommunikation om aktuelle events eller omdirigeringer, der kan have indflydelse på supercykelstiens ruteforløb.
Servicestation og cykelpumpe
Servicestationer og cykelpumper giver ekstra service langs supercykelstierne, så cyklister har mulighed for at ordne problemer med cyklen på ruten.
En servicestation kan dække over flere niveauer af servicetilbud. Fra et bredt værkstøjsudvalg og cykelvask til mere basale reparationsstandere med det mest almindelige værktøj, der kan fikse mindre defekter eller pumpe cykelslangen, så cykelturen kan fortsætte.
Erfaringen fra Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er, at servicestationer og cykelpumper kræver meget vedligehold og skal sikres mod hærværk. Det er en god ide at have det med i sine overvejelser inden man opstiller dem langs supercykelstien. Det kan være en god ide at undersøge mulighederne for at samarbejde med nærliggende cykelhandlere, tankstationer eller andre om en cykelservicestation.
