Om Supercykelstier

Om supercykelstier

Supercykelstierne er et sammenhængende net af cykelstier i hovedstadsregionen, hvor cykelforholdene er prioriteret højt for at skabe bedre forhold for cykelpendlere og gøre det lettere at vælge cyklen som transportmiddel til den daglige pendling – både på kortere og længere ture.

Cyklisternes behov

Supercykelstier retter sig specielt mod cykelpendlernes behov og tillader cyklisterne at forvente samme standard på hele ruten på tværs af kommunegrænser. Supercykelstierne er planlagt, så de giver den mest direkte rute med så få stop som muligt og en højere grad af komfort. Stierne har jævn belægning, høj grad af vedligehold og ekstra service som pumper og servicestationer.

Formålet med supercykelstier er at behandle cyklister, som vi behandler bilister, og skabe forudsætningerne for at betragte cyklen som et transportmiddel på lige fod med biler og kollektiv transport. At få flere til at pendle på cykel i regionen giver et bedre bymiljø med mindre støj- og luftforurening, mindre trængsel og øget sundhed – til gavn for alle. Cyklen fylder mindre i trafikken og mindsker samtidig forurening og spildtid og styrker den enkelte pendlers sundhed.

Et samarbejde der virker

Supercykelstisamarbejdet består af 27 kommuner og Region Hovedstaden, der er gået sammen om at etablere gode cykelforbindelser på tværs af hele hovedstadsregionen, for at gøre det nemmere og mere sikkert for pendlere at vælge cyklen som transportmiddel.

Supercykelstierne er planlagt så de forbinder arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boligområder i et sammenhængende net, der forbinder kommuner og er lette for pendlere at orientere sig på. I dag forbinder supercykelstinettet 21 kommuner via 16 etablerede supercykelstier, men nettet udvides hvert år. Visionen for samarbejdet er at skabe et net, der binder kommuner og regionen sammen med over 60 supercykelstier – svarende til mere end 850 kilometer supercykelsti.

Flere supercykelstier giver flere cyklister

Alle supercykelstier bliver målt før og efter etablering, så vi kan dokumentere effekten af opgraderingen til supercykelsti. Samtidig tæller vi cykeltrafikken på alle ruter år efter år, så vi kan følge med i udviklingen over tid.

Nøgletallene opdateres årligt omkring årsskiftet. Herunder er de nyeste nøgletal fra 2024.

Nøgletal fra supercykelstierne

I gennemsnit er cykeltrafikken på de 16 supercykelstier steget med 52 %, fra før ruterne blev etableret til et år efter ruternes åbning – altså den umiddelbare effekt af etableringen af supercykelstier.

Derudover viser de årlige cykeltællinger fra 2024, at effekten af ruterne over længere tid er langt større. Fra de 16 ruters respektive førmålinger til cykeltællingerne i 2024 er der målt en gennemsnitlig stigning på 87 %.

Der cykles der i gennemsnit 12 km pr. tur på supercykelstierne.

20 % af brugerne på de nyeste otte supercykelstier cykler på elcykel.

85 % af brugerne vælger supercykelstierne dagligt eller mere end én gang om ugen.

Af de nye brugere på supercykelstierne kørte 14 % tidligere i bil.

For pendlerne på supercykelstierne er motionen den primære motivation for at tage cyklen.

Cykelturen opleves som tidseffektiv, selvom rejsetiden kan være længere på cykel end med bil eller kollektiv transport. Det er fordi pendlerne får klaret den daglige motion og det mentale frirum på turen.

Den generelle tilfredshed med ruterne er 3,9 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.

82 % kender supercykelstierne som stikategori.

Supercykelstinettet har en intern rente på 23 %, hvilket gør supercykelstierne til et af Danmarks samfundsøkonomisk set mest rentable infrastrukturprojekter. 77 % af gevinsterne kommer fra sundhedsgevinster.

FAQ

Formålet med supercykelstierne er at tilbyde sammenhængende cykelpendlerruter af høj kvalitet, og at gøre cyklen til et attraktivt pendlertransportmiddel på linje med bilen og kollektiv trafik. Så bliver det lettere for flere at vælge cyklen til og fra arbejde. Det er til gavn for den enkelte pendler og for samfundet.

Cykler forurener og støjer mindre, de giver mindre trængsel og bidrager derfor til et bedre bymiljø. Supercykelstierne skal skabe øget fremkommelighed på cykelstierne, give et bedre flow og tilbyde et tilgængeligt rutenet, der binder relevante bolig-, studie- og arbejdsområder sammen på tværs af kommunegrænser. Ruterne skal leve op til en række kvalitetskrav for at få betegnelsen supercykelsti.

Supercykelstierne skal:

Forbinde hovedstadsregionens kommuner i et cykelrutenet af høj kvalitet
Yde et højt serviceniveau til cyklisterne
Udvikle nyskabende løsninger, som gør det nemmere at vælge cyklen
Øge antallet af pendlere, der cykler dagligt på strækninger mellem 5-20 km

Supercykelstier er et samarbejde mellem 27 kommuner og Region Hovedstaden om at etablere gode cykelforbindelser på tværs af kommunegrænserne. Samarbejdet om supercykelstierne er forankret i et sekretariat, der faciliterer samarbejdet mellem kommunerne og er støttet af Region Hovedstaden. Alle parter i samarbejdet bakker op om det fælles koncept for supercykelstier med fokus på fremkommelighed, tilgængelighed, komfort og sikkerhed.

I dag er 16 supercykelstier etableret. Albertslundruten åbnede i 2012 som den første supercykelsti i Danmark, mens Farumruten åbnede i 2013 og Ishøjruten i 2016.

I 2017 åbnede fem nye supercykelstier: Indre Ringrute, Ring 4-ruten, Værløseruten, Allerødruten samt Frederikssundruten.

I efteråret 2020 blev Farum-Allerødruten indviet og Jyllinge-Stenløseruten blev indviet i 2021.

I Cyklens År 2022 blev Roskilderuten, Ørestadsruten, Københavnerruten og første fase af Lyngbyruten indviet. I 2023 blev Avedøreruten og Ryparken-Valbyruten indviet.