For at skabe et godt samarbejde mellem en supercykelstis vejmyndigheder er det en god ide at orientere hinanden. Dette kan gøres gennem årlige rutemøder, hvor vejmyndigheder orienterer hinanden om status og kommende planer for hver deres strækning. Derudover kan rutemøderne også bruges til at vidensdele om nye løsninger og projekter med hinanden.

I hovedstadsregionens Supercykelstisamarbejde faciliterer Supercykelstisekretariatet årlige rutemøder for vejmyndighederne på de eksisterende supercykelstier.

Cykelstisinspektion er en metode til at foretage en systematisk og periodisk tilbagevendende vurdering af rutens tilstand i forhold til drift og vedligehold.

På supercykelstierne i hovedstadsregionen bliver cykelstiinspektionerne af supercykelstinettet udført hvert forår. I hovedstadsregionen er sekretariatet ansvarlig for at udføre cykelstiinspektioner.

Cykelstiinspektørerne registrerer indenfor følgende kategorier:

• Afmærkning, skiltning og striber
• Belægnings kvalitet
• Beplantning
• Servicefunktioner og belysning

Registreringerne afrapporteres til de forskellige vejmyndigheder på supercykelstierne med henblik på, at de kan udbedre manglerne.  

Ved at udføre årlige cykelstiinspektioner bliver det på sigt muligt at følge udviklingen i driftsniveauet på supercykelstierne.

Cykelstiinspektion er ikke en del af det formelle revisionssystem i vejsektoren og behøver derfor ikke følge de samme procedurer. For eksempel prioriteres resultatet af cykelstiinspektionen i sidste ende på linje med de øvrige driftsaktiviteter herunder ulykkesbekæmpelsen.

Supercykelstierne bør indskrives i kommunens eksisterende driftsplaner med højeste prioritet. På den måde sikres det, at supercykelstierne bliver indtænkt i kommunernes løbende drift og vedligehold.

Det er vigtigt, at vinterdriften har et højt niveau på supercykelstier. Derfor anbefales det at indtænke supercykelstier som niveau A i kommunernes køreplaner om vinteren.

Det anbefales, at supercykelstier tildeles den højeste prioritet i kommunernes asfaltplaner ved udskiftning af slidlag.

Underlaget er en af de vigtigste elementer for en god supercykelstier. Cyklister er sensitive over for ujævnheder og slidlaget på supercykelstier bør derfor prioriteres højt.

Der er flere ting, der kan have indflydelse på ujævnheder i supercykelstiers underlagt. Reparationer efter gravearbejder er ofte den største synder, men også frost, tø og salt kan være årsag til nedbrydning af belægningen. Som tommelfingerregel bliver pulverasfalt ujævn efter 10 år. Derfor anbefales det, at asfalten på supercykelstier bliver udskiftet senest hvert 10 år.[1]

Når supercykelstier løber igennem grønne omgivelser, anbefales det særligt at fokusere på beskæring af buske og træer og fjernelse af løvfald.

Når buske og træer bliver beskåret og løvfald bliver fjernet hjælper det både på at opretholde gode oversigtsforholdene på supercykelstien, sikre at der ikke bliver blændet for belysning og at underlaget på supercykelstien er sikkert.  

Det er en god ide at optegne hvide kantstriber i supercykelstien kanter, når der er en græsrabat ved siden af. På den måde bliver det tydeligt, hvis græsset er ved at vokse ud på stien og derved undgår man, at cykelstiens bredde på sigt bliver indsnævret af beplantning.

På supercykelstierne bør der være ekstra fokus på, at reetablering efter gravearbejder sker i samme standard som supercykelstiens tilstand var inden. Det anbefales derfor at sikre at lapning af stier altid udføres i hele cykelstiens bredde.

Ujævnheder i belægningen har stor indflydelse på både fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for cyklister. Ujævnheder forekommer primært fra dårligt udført ledningsetablering, asfaltlapper, ramper, brønde og trærødder. Derfor bør det indskærpes over for egne og eksterne entreprenører, at alle asfaltreparationer bliver udført håndværksmæssigt korrekt – uden problematiske kanter og niveauforskelle til den eksisterende asfalt. Dette kan gøres ved at sikre at krav om reetablering i stien fulde bredde bliver indskrevet som en del af kommunens ”betingelser for gravearbejde”.

Opgraderingspotentialer kan identificeres gennem en screeningsproces, hvor projekter med punktvise opgradering kortlægges. Det kan både være punktvise opgraderinger eller opgraderinger af strækninger. Projekterne kan være opgradering af flere forskellige elementer som for eksempel både cyklisters sikkerhed, tryghed eller fremkommelighed. Det er en god ide at have forberedt skitser til mulige opgraderingsprojekter, når der løbende kommer muligheder for finansiering

Hvis et større udviklingsprojekt bliver planlagt på eller omkring en supercykelstisforløb, er det en mulighed for også at få opgraderet supercykelstien. Det kan fx være genopretningsprojekter, hvor cykelstiens bredde kan udvides eller byudviklingsprojekter, hvor vejprofilet kan ændres i tråd med anbefalinger til udformning af supercykelstien .

På baggrund af de input, der kommer fra den løbende dialog med borgere og brugere af supercykelstien, kan udarbejdes opgraderingsforslag til supercykelstien.

Man kan også benytte sig af andre metoder til at få input om forbedringer på supercykelstier. For eksempel har Cyklistforbundet udviklet Fix Cykelvejen. Fix Cykelvejen er et interaktivt kort, som kommuner kan bruge til at få borgerinput til lokale cykelforhold:  https://www.cyklistforbundet.dk/fixcykelvejen