Vedligehold

For at skabe et godt samarbejde mellem en supercykelstis vejmyndigheder er det en god ide at orientere hinanden løbende om, hvad der sker på supercykelstien. Dette kan gøres gennem årlige rutemøder, hvor vejmyndigheder orienterer hinanden om status og kommende planer for hver deres strækning. Derudover kan rutemøderne også bruges til at vidensdele om nye løsninger og projekter med hinanden.

I hovedstadsregionens Supercykelstisamarbejde faciliterer Supercykelstisekretariatet årlige rutemøder for vejmyndighederne på de eksisterende supercykelstier.

Cykelstisinspektion er en metode til at foretage en systematisk og periodisk tilbagevendende vurdering af rutens tilstand i forhold til drift og vedligehold.

På supercykelstierne i hovedstadsregionen bliver cykelstiinspektionerne af supercykelstinettet udført hvert forår. I hovedstadsregionen er sekretariatet ansvarlig for at udføre cykelstiinspektioner.

Registreringerne afrapporteres til de forskellige vejmyndigheder på supercykelstierne med henblik på, at de kan udbedre manglerne.  

Ved at udføre årlige cykelstiinspektioner bliver det på sigt muligt at følge udviklingen i driftsniveauet på supercykelstierne.

Cykelstiinspektion er ikke en del af det formelle revisionssystem i vejsektoren og behøver derfor ikke følge de samme procedurer. For eksempel prioriteres resultatet af cykelstiinspektionen i sidste ende på linje med de øvrige driftsaktiviteter herunder ulykkesbekæmpelsen.

I Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen består cykelstiinspektionerne af registreringer indenfor følgende kategorier:

• Afmærkning, skiltning og striber
• Belægnings kvalitet
• Beplantning
• Servicefunktioner og belysning

Supercykelstierne bør indskrives i kommunens eksisterende driftsplaner med højeste prioritet. På den måde sikres det, at supercykelstierne bliver indtænkt i kommunernes løbende drift og vedligehold.

Det er vigtigt, at vinterdriften har et højt niveau på supercykelstier. Derfor anbefales det at indtænke supercykelstier som niveau A i kommunernes køreplaner om vinteren.

Det anbefales, at supercykelstier tildeles den højeste prioritet i kommunernes asfaltplaner ved udskiftning af slidlag.

Underlaget er en af de vigtigste elementer for en god supercykelstier. Cyklister er sensitive over for ujævnheder og slidlaget på supercykelstier bør derfor prioriteres højt.

Der er flere ting, der kan have indflydelse på ujævnheder i supercykelstiers underlagt. Reparationer efter gravearbejder er ofte den største synder, men også frost, tø og salt kan være årsag til nedbrydning af belægningen. Som tommelfingerregel bliver pulverasfalt ujævn efter 10 år. Derfor anbefales det, at asfalten på supercykelstier bliver udskiftet senest hvert 10 år¹Idékatalog for cykeltrafik: Materialer. Konstruktion og æstetik, 2019. Link.

Når supercykelstier løber igennem grønne omgivelser, anbefales det særligt at fokusere på beskæring af buske og træer og fjernelse af løvfald.

Når buske og træer bliver beskåret og løvfald bliver fjernet hjælper det både på at opretholde gode oversigtsforholdene på supercykelstien, sikre at der ikke bliver blændet for belysning og at underlaget på supercykelstien er sikkert.  

Det er en god ide at optegne hvide kantstriber i supercykelstien kanter, når der er en græsrabat ved siden af. På den måde bliver det tydeligt, hvis græsset er ved at vokse ud på stien og derved undgår man, at cykelstiens bredde på sigt bliver indsnævret af beplantning.

Beplantningen på strækninger og i særdeleshed frem mod krydsningspunkter bør beskæres for ikke at skygge for belysningen og derved skabe mørke og utrygge delstrækninger. Det anbefales, at der ryddes i et frirum omkring stien på min. 50 cm fra supercykelstiens kant og i en frihøjde på 2,5 meter. Jo større areal man beskærer jo længere varer det inden beplantningen vokser tilbage.

På supercykelstierne bør der være ekstra fokus på, at reetablering efter gravearbejder sker i samme standard som supercykelstiens tilstand var inden. Det anbefales derfor at sikre at lapning af stier altid udføres i hele cykelstiens bredde.

Ujævnheder i belægningen har stor indflydelse på både fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for cyklister. Ujævnheder forekommer primært fra dårligt udført ledningsetablering, asfaltlapper, ramper, brønde og trærødder. Derfor bør det indskærpes over for egne og eksterne entreprenører, at alle asfaltreparationer bliver udført håndværksmæssigt korrekt – uden problematiske kanter og niveauforskelle til den eksisterende asfalt. Dette kan gøres ved at sikre at krav om reetablering i stien fulde bredde bliver indskrevet som en del af kommunens ”betingelser for gravearbejde”.

Opgraderingspotentialer kan identificeres gennem en screeningsproces, hvor projekter med punktvise opgradering kortlægges. Det kan både være punktvise opgraderinger eller opgraderinger af strækninger. Projekterne kan være opgradering af flere forskellige elementer som for eksempel både cyklisters sikkerhed, tryghed eller fremkommelighed. Det er en god ide at have forberedt skitser til mulige opgraderingsprojekter, når der løbende kommer muligheder for finansiering

Hvis et større udviklingsprojekt bliver planlagt på eller omkring en supercykelstisforløb, er det en mulighed for også at få opgraderet supercykelstien. Det kan fx være genopretningsprojekter, hvor cykelstiens bredde kan udvides eller byudviklingsprojekter, hvor vejprofilet kan ændres i tråd med anbefalinger til udformning af supercykelstien .

På baggrund af de input, der kommer fra den løbende dialog med borgere og brugere af supercykelstien, kan udarbejdes opgraderingsforslag til supercykelstien.

Det er en god idé at lave en samlet oversigt over indkomne borgerhenvendelser, da det giver mulighed for dels at følge udviklingen i antal henvendelser og dels have en oversigt over, hvad der spørges til/efterlyses/klages over osv. Det gør det muligt at følge op på, om borgernes ønsker bliver imødekommet, forbedre ruten løbende ud fra brugernes feedback og have et samlet overblik over udviklingen i borgerhenvendelser over tid.

Man kan også benytte sig af andre metoder til at få input om forbedringer på supercykelstier. For eksempel har Cyklistforbundet udviklet Fix Cykelvejen. Fix Cykelvejen er et interaktivt kort, som kommuner kan bruge til at få borgerinput til lokale cykelforhold.

Denne løsning leder cykeltrafikken ud på kørebanen, men med adskillelse fra biltrafikken.

Løsningen opfattes som både mere direkte og effektiv, især når den suppleres med tydelig afmærkning og skiltning. Under sådanne forhold fungerer løsningen godt og opleves som tryg og intuitiv for cyklister, især når der er en klar fysisk eller visuel adskillelse fra biltrafikken.

Det er dog vigtigt, at cykelbanen ikke gøres unødvendigt smal, og at ramperne hverken er for smalle eller for stejle, da dette kan udfordre cyklisters manøvredygtighed – særligt for ladcykler.

Hvis adskillelsen fra biltrafikken ikke er tilstrækkelig, eller hvis skiltningen og vejvisningen er uklar eller mangelfuld, vil cyklister ofte vælge alternative ruter, som fx fortovet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Når cykeltrafikken skal ledes ud på kørebanen med adskillelse fra biltrafikken, er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

• Tydelig og intuitiv vejvisning ved overledning og tilbageledning
• Bredden af cykelbanen er vigtig, så alle typer af cyklister kan navigere sikkert
• Synlige og veldimensionerede ramper hjælper med at cyklister og især ladcykler bruger den tiltænkte rute

Ved cykeltrafik på kørebanen med minimal adskillelse er det vigtigt at være opmærksom på:

• Tydelig og intuitiv vejvisning ved overledning og tilbageledning
• Tydelig og intuitiv vejafmærkning, så cyklister forstår og benytter den tiltænkte rute
• Bredden af kørebanen er vigtig, så alle cykeltyper kan færdes trygt i blandet trafik
• Synlige og veldimensionerede ramper hjælper med at cyklister og især ladcykler bruger den tiltænkte rute
• Oplevet tryghed er en vigtig faktor, da få cyklister føler det sikkert at køre i blandet trafik

Denne løsning leder cykeltrafikken ind på fortovet til fællessti med fodgængere.

Når cyklister ledes over på en fællessti, opleves det som en overskuelig og tryg løsning, men trygheden mindskes, jo flere fodgængere der færdes på strækningen. I byområder med høj fodgængertrafik og begrænset plads kan denne løsning derfor give anledning til konflikter.

Ved cykeltrafik på fællessti på fortov er det vigtigt at være opmærksom på:

• Tydelig og velfungerende vejvisning ved overledning og tilbageledning
• Fokus på bredden af fællesstien, så der er bedre plads til alle trafikanttyper
• Fokus på mængden af cykel- og fodgængertrafik, da flere fodgængere opleves mere utrygt for cyklister
• Synlige og veldimensionerede ramper hjælper med at cyklister og især ladcykler bruger den tiltænkte rute

Denne løsning leder cykeltrafikken over på modsatte vejside (gerne via midterheller) til en dobbeltrettet cykelsti og derfra tilbage igen.

Ved denne løsning bliver cyklister ledt over på den modsatte vejside, hvor der etableres en midlertidig dobbeltrettet cykelsti. Dette sikrer fortsat adskillelse mellem cyklister og biltrafik. En løsning, som mange cyklister foretrækker. Løsningen rummer dog også en række udfordringer. Den kræver blandt andet, at cyklister krydser vejen to gange (både ved overførsel til og fra modsatte side), at de kan komme til at krydse sideveje i modsat retning af den normale trafik, samt at den intuitive afmærkning særligt ved tilbageføringen kan være utilstrækkelig.

Ved korte arbejdsområder på mindre end to gange kørebredden, anbefales det i stedet at henvise cyklister til kørebanen, hvis det samlet set anses som mindre risikabelt end at henvise cyklister på tværs af kørebanen²Afmærkning af vejarbejder, 2025 Link.

Når cykeltrafik ledes over på den modsatte vejside, er det derfor væsentligt at være opmærksom på følgende forhold:

• Tydelige og intuitive krydsningspunkter er centrale for både trafiksikkerhed og trafikafvikling
• Gør brug af midterheller, som tydeliggør hvor cyklister skal krydse og mindsker konflikter mellem bilister og cyklister
• Synlige og veletablerede ramper, som også passer i bredden til ladcykler
• Gul delelinje på dobbeltrettet cykelsti skaber større tilfredshed og tryghed
• Bilister fra sideveje skal gøres opmærksomme på at cyklister kan krydse
• Tydelig og intuitiv afmærkning, for at cyklister kan forstå og følge tilbageledning korrekt

Bredden, hældningen og synligheden af ramperne har stor betydning for, hvordan cyklister opfatter og benytter afmærkningsløsningen. For smalle eller stejle ramper kan føre til konflikter og nedsat fremkommelighed.

Placeringen af ramperne er især vigtig ved overføring eller tilbageføring af cykeltrafikken. Hvis ramperne ikke er tydeligt markeret, kan det skabe usikkerhed om, hvor cyklisterne skal krydse, hvilket kan få dem til at vælge alternative og uhensigtsmæssige ruter. Dette kan samtidig gøre det vanskeligere for bilister at forudsige cyklisternes bevægelser.

Cyklisters adfærd afhænger i høj grad af, hvordan løsningen fungerer i praksis. Når løsningen opleves som meningsfuld og forudsigelig, øges sandsynligheden for, at cyklisterne følger anvisningerne. Omvendt kan uklar eller utilstrækkelig vejvisning skabe usikkerhed og resultere i, at færre cyklister agerer hensigtsmæssigt.

Ladcykler udgør en særligt sårbar gruppe i trafikken, da deres bredde og begrænsede manøvredygtighed stiller større krav til plads, bevægelsesfrihed og forudsigelige forhold i trafikken. Derfor kan tilgængeligheden for ladcykler anvendes som en indikator for den generelle tilgængelighed.