
C99
Albertslundruten
18 km
5 vejmyndigheder
2012 lanceringsår
C99 Albertslundruten
Eksisterende ruter
Rutens længde
18 km
Kommuner og vejmyndigheder
Albertslund, Glostrup, Rødovre, København, Frederiksberg
I Albertslund og Glostrup løber Albertslundruten hovedsageligt ad sti i eget tracé både igennem grønne omgivelser og igennem boligområder. Igennem Rødovre, Frederiksberg og København fortsætter ruten primært ad cykelstier langs vej.
Se en videogennemkørsel af ruten her:
Om ruten
Albertslundruten var den første supercykelsti i hovedstadsregionen og fungerer som en grøn og rolig cykelforbindelse mellem Vestegnen, Frederiksberg og København. Albertslundruten passerer en række rekreative og grønne områder, herunder Vestskoven, Vestvolden og Damhussøen. Derudover skaber ruten også forbindelse til større erhvervsområder, som Hersted Industripark i Albertslund, og uddannelsesinstitutionerne Copenhagen Business School og Københavns Universitet i København.
Ruten forbinder
Ruten forbinder byområderne Herstedvester, Herstedøster, Hersted Industripark, Hvissinge, Rødovre, Damhussøen, Vanløse, Frederiksberg og indre København.
Kollektive knudepunkter
Ruten passerer:
- Glostrup Nord (Letbanestation, åbner i 2025)
- Flintholm St. (S-tog, metro)
- Vesterport St. (S-tog)
Forbedringer på Albertslundruten i forbindelse med opgradering til supercykelsti
Albertslund Kommune
- Forbedring af Trippendalstien, herunder krydsene med Kærholmstien, Roholmstien, Snebærstien og Poppelstien med afmærkning af vigepligt og rød asfalt, samt beskæring af buske og træer
- Nedlæggelse af fortov og etablering og udvidelse af cykelstier på begge sider af Fabriksparken
- Etablering af busheller ved stoppesteder på Fabriksparken
Løbende opgraderinger efter etablering:
- 2019: Ny belægning på Poppelstien.
- 2020: Nyt shunt, der undgår meget skarpt sving mellem Grønningstien og Stadionstien.
Glostrup Kommune
- Justering af stibomme ved Fabriksparken/Udlodsstien og ved Sortevej/Bystien
- Ny asfalt på 200-300 m af Bystien
- Adskillelse af fodgængere og cyklister ved afstribning på Bystien øst for Fuglestien
- Asfaltramper ved Sortevej/Bystien
- Hævet flade ved Sortevej/Bystien
Løbende opgraderinger efter etablering:
- 2013: etablering af tre dobbeltbump omkring Hvissinge Torv.
- 2014: Etablering af parkerings- og begrønningsspor, der indsnævrer vejen på bystien mellem Bøgeskoven og Birkeskoven. Det forventes at tiltagene sænker hastigheden for biltrafikken.
- 2025: Forskønnelse af Hvissinge Torv med plantning af træer og bede, der giver en bedre opdeling mellem cyklister og brugere af Hvissinge Torv
Rødovre Kommune
- Nedlæggelse af et par p-pladser og etablering af stitilslutning fra parkeringspladsen i den vestlige ende af Rødovre Parkvej til stien langs det grønne areal
- Etablering af cykelsti på Elvergårdsvej mellem Rødovrevej og Annexgårdsvej
Løbende opgraderinger efter etablering:
- 2020: Renovering af asfalt på kørebanen på Rødovre Parkvej ml. Vestvolden og Korsdalsvej.
- 2020: Ombygning fra rundkørsel til lyskryds og nyt slidlag i krydset Rødovre Parkvej/Korsdalsvej.
- 2021: Fjernet SF-fliser og etablering af asfalt på cykelstierne på Rødovre Parkvej mellem Korsdalsvej og Rødovrevej.
Københavns Kommune
- Vejens forløb ændret og overkørsel etableret på Linde Allé, så trafik til og fra Hyltebjerg Allé har prioritet
- Forlængelse af cykelbaner på Jernbane Allé mellem Frederiksberg Kommune og Grøndals Parkvej
- Etablering af gennemført fortov på Kampmannsgade ved Nyropsgade
Løbende opgraderinger efter etablering:
- 2013: Cykelbaner erstattet med cykelstier på Jernbane Allé mellem Grøndals Parkvej og kommunegrænsen til Frederiksberg ved Ringbanebroen.
- 2015: Nedlæggelse af bilshunt ved Tyborøn Allé. Nedlæggelse af 58 p-pladser, afmærkning af p-båse vest for Ålekistevej og parkering forbudt uden for båse; anbefalet maks. 30 km/t (blåt skilt). Etablering af fem fartbump og tre hævede flade og etablering af cykelbane op mod krydset Ålekistevej og Hyltebjerg Allé i østgående retning. Disse tiltag gør det mere sikkert og trygt at være cyklist på strækningen.
- 2015: Etablering af cykelstier i begge retninger mellem Kastanie Allé og Grøndals Parkvej.
- 2015: Flytning af eksisterende krydsningshelle på Grøndals Parkvej så den er placeret ud for Linde Allé. Dette skaber et naturligt flow for cyklister til og fra Linde Allé, der skal krydse Grøndals Parkvej.
- 2016: Cykelbaner erstattet med cykelstier på Kampmannsgade mellem Vester Søgade og Vester Farimagsgade.
- 2019: Renovering af Sortebro over Harrestrup Å mellem Rødovre Kommune og Damhussøen. Udskiftning af den eksisterende ca. 5 m brede bro med en ca. 8 m bred bro med bedre adskillelse af fodgængere og cyklister, heraf 4 m bred dobbeltrettet cykelsti.
- 2023: Udvidelse af dæmning til 3 m bred dobbeltrettet cykelsti og 2,8 m bredt fodgængerareal ved Damhusdæmningen mellem Sortebro og Hyltebjerg Allé
- 2023: Etablering af maks. 40 km/t (rødt skilt); anbefalet maks. 30 km/t bibeholdt på Hyltebjerg Allé og Linde Allé mellem Damhusdæmningen og Grøndals Parkvej.
Frederiksberg Kommune
- Grøn bølge for cyklister på Finsensvej og Thorvaldsensvej-Danasvej
- Nedtællingssignaler for cyklister ved lyskryds på Finsensvej ved sidevejene:
- C. N. Petersens Vej mod øst
- Dalgas Boulevard mod øst
- Solbjerg Have/Julius Valentiners Vej mod vest
- Lysregulering for cyklister fra Den Grønne Sti ved Falkoner Allé og fodgængerfelt for krydsende fodgængere
- Etablering af cykelsti på Den Grønne Sti langs Hostrups Vænge
- Hævet flade ved Den Grønne Stis krydsning af Thorvaldsensvej
Løbende opgraderinger efter etablering:
- 2013: Cykelbane erstattet med cykelsti i vestgående retning på Jernbane Allé mellem kommunegrænsen til København og Sønderjyllands Allé (Ringbanebroen).
- 2018: Etablering af cykelsti i østgående retning på Finsensvej op mod krydset med Nordre Fasanvej. Pladsen er fundet ved at ensrette Howitzvej og nedlægge ligeud banen på Finsensvej.
- 2019: Ensretning af Howitzvej i vestgående retning, der giver tryggere krydsning af Howitzvej i retning mod Den Grønne Sti.
- 2019: Udvidelse af Den Grønne Stis udmundinger på begge sider af Thorvaldsensvej. Udvidelse af krydsningshellen og etablering af cykelstier på Thorvaldsensvej ud for stikrydsningen.
- 2020: Ny asfalt på Finsensvej.
Fakta om ruten
Stigninger
På Albertslundruten er der sket en 78 % stigning i cykeltrafikken fra før ruten blev etableret til 2024.
I evalueringen af Albertslundruten fra 2012 fortalte 22 % af de nye cyklister, at de tidligere kørte i bil.
På de 16 etablerede supercykelstier er der i gennemsnit sket en 87 % stigning i cykeltrafikken fra før ruterne blev etableret til 2024-tællinger.
Ture på ruten
På Albertslundruten cykles der i gennemsnit 7,5 km pr. tur.
90,5 % cykler på ruten dagligt eller flere gange om ugen.
På det samlede supercykelstinet bestående af 16 ruter cykles der i gennemsnit 12 km pr. tur.
Sundhed
For pendlerne på supercykelstierne er motionen den primære motivation for at tage cyklen.
Tilfredshed med ruten
Den generelle tilfredshed med ruterne scorer 3,9 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
Økonomi
Ruten har kostet 14,8 mio. kr. at anlægge med 30 % medfinansiering fra Staten.
Dokumenter
Evaluering








