Viden

Find de seneste nøgletal og den nyeste viden om supercykelstierne, pendlerne og Supercykelstisamarbejdet her.

Nøgletal

Supercykelstisamarbejdets nøgletal og resultater giver tilsammen et billede af cykeltrafikken, brugerne og effekterne af supercykelstierne. Tallene stammer fra data fra de 16 eksisterende supercykelstier og Supercykelstisamarbejdets brugerundersøgelse 2024.

Bag om tallene

Alle supercykelstier bliver målt et år før og et år efter etablering og vurderet i en samlet ruteevaluering. Fra ruteevalueringerne udregnes nøgletallene for den gennemsnitlige turlængde på rutenettet, andelen af nye brugere, der før kørte i bil, og andelen af brugere, der cykler på elcykel. Disse tal opdateres, når der kommer nye ruteevalueringer. Læs mere om ruteevalueringerne og find dem her.

Udover de cykeltællinger, som udføres som en del af før- og eftermålingerne, fortsætter Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen med at monitorere udviklingen i cykeltrafikken på alle ruter år efter år for at kunne dokumentere udviklingen i cykeltrafikken over tid. Fra de årlige cykeltællinger udregnes den gennemsnitlige stigning i cykeltrafikken på supercykelstinettet. Dette tal opdateres hvert år omkring årsskiftet. Læs mere om de årlige cykeltællinger.

Nøgletallene udledes også fra data fra en tværgående brugerundersøgelse fra 2024. Læs mere i afsnittet Om pendlerne herunder eller i artiklen om brugerundersøgelsen.

Om pendlerne

Undersøgelse: Hvem er supercyklisterne?

I efteråret 2024 gennemførte Supercykelstisamarbejdet en tværgående undersøgelse af brugerne af supercykelstierne. Respondenterne blev rekrutteret på supercykelstierne i myldretiden på 14 forskellige steder i regionen – alle uden for det centrale København. Over 1.100 respondenter deltog, og fra undersøgelsen kom værdifuld indsigt i transportvaner og motivation hos de cyklister, der pendler på supercykelstinetværket – supercyklisterne.

Brug af forskellige transportformer

  • 81 % af respondenterne benytter sig af en cykel dagligt eller næsten dagligt
  • 42 % af respondenterne går dagligt eller næsten dagligt
  • 35 % af respondenterne bruger bilen 1-3 gange om ugen
  • 19% af respondenterne bruger den kollektive transport 1-3 gange om ugen

Respondenter med hjemmeboende børn

  • 43 % af respondenterne har hjemmeboende børn
  • 57 % af respondenterne har ikke hjemmeboende børn

Respondenter med bil til rådighed

  • 49 % af respondenterne har altid en bil rådighed
  • 18 % af respondenterne har sommetider en bil til rådighed
  • 33 % af respondenterne har ikke en bil til rådighed

På spørgsmålet pendler du på cykel de dage, du har bil til rådighed? svarer respondenterne følgende:

  • 64 % vælger altid at pendle på cykel, selvom de har bil til rådighed
  • 30 % vælger sommetider at pendle på cykel, selvom de har bil til rådighed
  • 6 % vælger ikke at pendle på cykel, når de har bil til rådighed

Respondenter med bil og hjemmeboende børn

  • 65 % af respondenterne med hjemmeboende børn vælger altid cyklen, de dage de har bil til rådighed
  • 63 % af respondenterne uden hjemmeboende børn vælger altid cyklen, de dage de har bil til rådighed

Der er altså ikke nævneværdig forskel på, hvor ofte respondenterne med hjemmeboende børn vælger at pendle på cykel, når de har bil til rådighed, i forhold til hvor ofte respondenterne uden hjemmeboende børn vælger at pendle på cykel, når de har bil til rådighed

Kombinationsrejser

  • 40 % af respondenterne kombinerer cykel og tog mindst 1-3 gange om måneden
  • 11 % af respondenterne kombinerer cykel og metro mindst 1-3 gange om måneden
  • 9 % af respondenterne kombinerer cykel med bus eller bil mindst 1-3 gange om måneden

Pendling på tværs af årstider

  • 53 % af respondenterne pendler lige meget på cykel om sommeren og om vinteren
  • 43 % af respondenterne pendler mere på cykel om sommeren end om vinteren
  • 3 % af respondenterne pendler aldrig på cykel – uanset årstiden

Motivation for at cykle

På spørgsmålet: Hvad motiverer dig mest til at cykle? kunne respondenterne vælge op til tre svarmuligheder. De svarede følgende:

  • 86 % motiveres af fysisk sundhed/motion
  • 46 % motiveres af mental velvære
  • 33 % motiveres til at det er klimavenligt
  • 32 % motiveres af følelsen af frihed
  • 32 % motiveres af at det er hurtigt

Derudover blev respondenter med bil til rådighed spurgt om, hvad der motiverer valget af cyklen frem for bilen:

  • 38 % vælger cyklen frem for bilen for sundhed og velvære
  • 22 % vælger cyklen frem for bilen for naturoplevelser og omgivelserne
  • 15 % vælger cyklen frem for bilen pga. økonomiske overvejelser
  • 7 % vælger cyklen frem for bilen for personligt frirum og alenetid
  • 7 % vælger cyklen frem for bilen for infrastrukturen

Klimavenlige transportvaner

Om udsagnet “det er vigtigt for mig, at mine transportformer er klimavenlige” svarer;

  • 25 % af respondenterne, at de er meget enige
  • 44 % af respondenterne, at de er enige
  • 25 % af respondenterne, at de er hverken enige eller uenige

Cykelturens betydning for brugernes glæde

  • 89 % af respondenterne er meget enige eller enige i, at de er gladere i hverdagen, når de cykler
  • 10 % af respondenterne er hverken enige eller uenige i, at de er gladere i hverdagen, når de cykler

Cykelturens betydning for brugernes oplevelse af stress

  • 71 % af respondenterne er meget enige eller enige i, at de er mindre stressede i hverdagen, når de cykler
  • 23 % af respondenterne er hverken enige eller uenige i, at de er mindre stressede i hverdagen, når de cykler

Vigtigste kvaliteter ved en cykelstis infrastruktur

På spørgsmålet hvilke af følgende kvaliteter ved en cykelsti er vigtigst for dig? svarede;

  • 87 % af respondenterne god belægning
  • 62 % af respondenterne et højt driftsniveau
  • 57 % af respondenterne brede cykelstier
  • 35 % af respondenterne prioritering i lyskryds
  • 28 % af respondenterne god belysning

Vigtigste kvaliteter ved en cykelstis omgivelser

På spørgsmålet hvilke kvaliteter ved en cykelstis omgivelser er vigtigst for dig? svarede;

  • 85 % af respondenterne at ruten har så få stop som muligt
  • 65 % af respondenterne at ruten forløber gennem naturskønne omgivelser
  • 56 % af respondenterne at ruten forløber væk fra biltrafik

Vil du vide mere om brugerundersøgelsen? Læs vores artikel om brugerundersøgelsen eller tilgå selve rapporten herunder.

Analyse

Tværgående brugerundersøgelse

Denne rapport indeholder resultaterne af den tværgående brugerundersøgelse på supercykelstierne i hovedstadsområdet (2024).

Samfundsøkonomi

Supercykelstierne betaler sig

Et fuldt udbygget supercykelstinet har et estimeret samfundsøkonomisk afkast (intern rente) på 23 %, ifølge den samfundsøkonomiske analyse af supercykelstierne udført af DTU i 2021.

Det gør supercykelstinettet til ét af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter. 77 % af de samfundsøkonomiske gevinster kommer fra sundhedsgevinster og tilfalder derfor staten.

Læs den videnskabelige artikel om den samfundsøkonomiske analyse af supercykelstinettet.

Om samfundsøkonomiske analyser
Samfundsøkonomiske analyser er økonomiske potentialevurderinger, der bruges til at vurdere, om et (infrastruktur)projekt er samfundsøkonomisk rentabelt – altså, om det er en investering, der betaler sig i form af et samfundsøkonomisk overskud. Et infrastrukturprojekt anses som en rentabel investering, hvis det har en intern rente på over 4 %.

Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen har fået udført samfundsøkonomiske analyser af hele visionsnetværket ad flere omgange. Både fordi netværket er vokset, og fordi de transportøkonomiske enhedspriser, som analyserne bygger på, jævnligt opdateres.

Ifølge de transportøkonomiske enhedspriser fra 2024 sparer samfundet 7,60 kr. pr. kørt kilometer på en almindelig cykel og 4,71 kr. pr. kørt kilometer på en elcykel. I gennemsnit sparer samfundet 7,11 kr. pr. kørt kilometer på cykling generelt.