Albertslundruten C99

Supercykelstien Albertslundruten er 17 km lang og forbinder København og Albertslund gennem Frederiksberg, Rødovre og Glostrup Kommuner.

Ruten blev etableret i 2012, som den første af i alt 45 planlagte supercykelstier i hovedstadsområdet.

Om Albertslundruten

Albertslundruten er 17 km lang. Ruten blev indviet som supercykelsti i april 2012.

Albertslundruten har fået grønne bølger, nedtællingssignaler, jævn belægning og fodhvilere, der skal sikre en let fremkommelighed langs hele ruten. Derudover ny skiltning, servicestationer samt pumper og afmærkning på ruten.

Ruten løber gennem en række rekreative områder, herunder Damhussøen og Vestskoven i Albertslund Kommune.

 

Anlæg i kommunerne

Glostrup Kommune:
Ny dobbeltrettet sti på bystien (anlagt i 2016)
To nye bump på bystien

Rødovre Kommune:
Ny anlagt sti af Rødovre Parkvej
Udvidelse af sti og ny belægning (anlagt i 2015)

Frederiksberg Kommune:
Nye nedtællingssignaler på Finsensvej
Overgang til den grønne sti ved Howitzvej

Københavns Kommune:
Ny cykelsti på Kampmannsgade (2016)
Forbedret overgang over Grønsdals Parkvej
Ny sti og trafiksanering på Hylteberg Allé (2015-2016)