Humøret var højt, da Supercykelstisamarbejdet, der består af 28 kommuner og Region Hovedstaden, mødtes til borgmestertopmøde i anledning af samarbejdets 15-års jubilæum. Formålet for mødet var at drøfte samarbejdets resultater hidtil og den politiske vision for de kommende år i Supercykelstisamarbejdet samt at overrække tre anbefalinger til en ny national cykelstrategi.
Borgmestertopmødet blev indledt med en velkomst og en præsentation af samarbejdets resultater. Og de nyeste tal fra supercykelstinettet taler sit eget sprog. I modsætning til den nationale tendens, hvor cykeltrafikken er faldet fra 2014-2022, er Supercykelstisamarbejdet nemlig lykkedes med at gøre det attraktivt for flere pendlere at vælge cyklen, som deres transportform.
”Når vi evaluerer supercykelstierne, kan vi se, at cykeltrafikken i gennemsnit stiger med 52 % alene som effekt af opgraderingen til supercykelsti. Og over tid, fra før opgradering til de nyeste cykeltællinger fra 2023, er trafikken på de 16 eksisterende ruter i gennemsnit steget med 75 %. 14 % af de nye cyklister tog før bilen, og 20 % af cyklisterne på de nyeste ruter cykler på elcykel. Samtidig cykler pendlerne på supercykelstierne i gennemsnit 12 km pr. tur. Det er virkelig gode tal. Kombineret med, at 55 % af borgerne i hovedstadsregionen faktisk kun har 10 km eller mindre til arbejde, ser vi i Supercykelstisamarbejdet et stort potentiale i at få endnu flere til at cykle med udbygningen af supercykelstierne og elcyklens fremmarch,” fortæller Michael Fenger (K), borgmester i Gentofte Kommune og en af de fire værter på borgmestertopmødet.
Selvom der var god grund til at fejre de flotte resultater og Supercykelstisamarbejdets 15-årige jubilæum, så var der stadig en livlig debat i den efterfølgende fælles drøftelse af, hvordan samarbejdet kan arbejde videre og også i fremtiden løfte cykeludviklingen både lokalt i de enkelte kommuner, regionalt og nationalt. For cykling taler ind i en række lokale såvel som nationale dagsordener, og trods medvind på supercykelstierne er der potentiale til endnu mere cykelfremme.
F.eks. fylder kombinationsrejser, altså muligheden for at tage tog eller bus i kombination med cyklen, meget i kommunerne i Supercykelstisamarbejdet. Og på mødet var der et stort ønske om at styrke samarbejdet med de relevante aktører som DSB og Movia og forbedre adgangs- og parkeringsforholdene ved stationer og stoppesteder i hele regionen.
Derudover var der stor enighed om, at Supercykelstisamarbejdet skal gøre mere brug af hinanden internt gennem endnu mere erfaringsudveksling og videndeling på tværs af de 28 kommuner i samarbejdet. For selvom Supercykelstisamarbejdet handler om de tværkommunale og regionale cykelforbindelser, kan kommunerne lærer meget af hinandens lokale løsninger. F.eks. blev der på mødet drøftet, hvordan mere cykling også kan løfte klimadagsordenen og sundhedsdagsordenen i kommunerne.
Regionale anbefalinger til ny national cykelstrategi
Udover at drøfte samarbejdets resultater og visioner for fremtiden, var et fokus på borgmestertopmødet Supercykelstisamarbejdets tre anbefalinger til en ny national cykelstrategi. En ny national cykelstrategi bør sætte høje ambitioner og konkrete mål for cykelfremme i Danmark. Det er vigtigt for anerkendelsen af cyklen som et fuldgyldigt og ligeværdigt transportmiddel, for realiseringen af cyklens fulde potentiale og for fastholdelsen af Danmarks position som et af verdens bedste cykellande.
De tre anbefalinger fra Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er ud fra et regionalt perspektiv de vigtigste til at styrke tværkommunal og regional cykelfremme i den nye nationale cykelstrategi. Ved at imødekomme de tre anbefalinger i en ny national cykelstrategi sikres det, at cyklen som transportform prioriteres statsligt og økonomisk på lige fod med bil, bus og tog.
Rasmus Prehn (S), formand for Folketingets Transportudvalg, var inviteret til at deltage i borgmestertopmødet og få overrakt Supercykelstisamarbejdets tre anbefalinger til den nye national cykelstrategi.
Deklarationen blev velmodtaget af Rasmus Prehn, som også deltog med stort engagement i drøftelserne undervejs.
Supercykelstisamarbejdet anbefaler:
- Statslig målsætning om 20 % flere cykelture
- Tværsektoriel handleplan for realiseringen af cykelstrategien
- Samfundsøkonomisk udmøntning af cykelinvesteringer
Læs de samlede anbefalinger her
National målsætning giver flere fordele
Både i Supercykelstisamarbejdet og i Region Hovedstaden er der en målsætning om 20 % flere cykelture i 2030. Supercykelstisamarbejdets første anbefaling til den nye cykelstrategi er også at sætte en national målsætning om 20 % flere cykelture. En nationalt besluttet målsætning om mere cykeltrafik vil både give cykelstrategien et konkret mål at arbejde henimod og samtidig anerkende behovet for og gevinsterne af mere cykling i Danmark.
”Cykling er en del af løsningen på en række store samfundsudfordringer. I hovedstadsregionen sparer cyklingen allerede i dag over en million sygedage årligt. Så når vi i Supercykelstisamarbejdet arbejder for at få flere til at cykle, så arbejder vi også for at højne folkesundheden, mens vi samtidig sikrer et bedre klima og mindsker trængslen i hovedstadsregionen. Nu skal vi have et nationalt cykelmål, så vi kan få resten af landet med,” siger Marianne Frederik, formand for Udvalget for Trafik og Regional Udvikling i Region Hovedstaden, som også var en af de fire værter på mødet.
Tværsektoriel handleplan skal sikre optimal realisering
Det tværkommunale samarbejdes anden anbefaling er, at cykelstrategien ledsages af en tværsektoriel handleplan for realiseringen af strategien. For cyklen bidrager med konkrete løsninger på både sundheds-, trængsels- og klimaudfordringer – udfordringer som bør løses på tværs af sektorer, geografier og administrative grænser for at udnyttes cyklens merværdier optimalt.
”Vi kommuner i Supercykelstisamarbejdet skal selvfølgelig trække i arbejdstøjet og fortsætte udbygningen af rutenettet, for mere cykling og flere supercykelstier har en positiv effekt på mange af de udfordringer, som vi allerede står overfor nu, og som kun vil være større om 10 og 15 år. Men der er også behov for, at der fra nationalt plan tages et større ansvar. Der skal tænkes på tværs af sektorer og organisationer i en konkret handleplan for, hvordan strategien realiseres. F.eks. skal der et større fokus på at forbedre vilkårene for kombinationsrejser, på at sikre bedre cykelparkering og på at indrette beskatningen, så det bliver attraktivt for arbejdsgivere at stille cykler til rådighed for medarbejdere”, siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune og en af de fire værter.
Samfundsøkonomisk kan det ikke betale sig at lade være
Den direkte vej til flere cyklister er flere investeringer i cykelinfrastrukturen. Tager man cyklen som transportmiddel seriøst og prioriterer cykelpendlere både politisk og økonomisk ved at etablere god cykelinfrastruktur og skabe bedre cykelforhold, kan man vende udviklingen og få flere cyklister. Og flere cyklister giver flere penge i statskassen. For samfundet tjener over 7 kr., for hver ekstra kilometer kørt på cykel. Derfor er Supercykelstisamarbejdets tredje anbefaling til den nye cykelstrategi, at det nationale niveau laver samfundsøkonomiske beregninger på cykelinfrastrukturprojekter og prioriterer infrastrukturmidlerne der, hvor de hurtigst betaler sig selv hjem igen.
”En af styrkerne ved Supercykelstisamarbejdet er, at vi har et helt net af cykelinfrastruktur, vi kan beregne samfundsøkonomi på. Og det er afgørende for at få cykelprojekter ind i de store regneark og højere op på den nationale prioriteringsliste over infrastrukturprojekter. Det samlede supercykelstinet har en intern rente på 23 % og er dermed et af de mest rentable infrastrukturprojekter i Danmark. Samtidig er det billigt at anlægge, og udgifterne tjener sig hurtigt hjem igen. I et samfundsøkonomisk perspektiv kan det med andre ord ikke betale sig ikke at investere i mere cykelinfrastruktur”, siger Merete Amdisen, borgmester i Ishøj Kommune og en af de fire værter.
