Er du nysgerrig på cykelplanlægning og hvad en supercykelsti er, så kan du nu læse om konceptet for Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen. Det fælles koncept omhandler alle trin i en supercykelstis livscyklus og beskriver derfor anbefalinger til forskellige procestrin i realiseringen af en supercykelsti, som skal bidrage til den gode cykeloplevelse og dermed fremme cykling i regionen.
God cykelinfrastruktur er meget mere end anlæg
I Supercykelstisamarbejdet, der består af 28 kommuner og Region Hovedstaden, er man blevet enige om et fælles Koncept for Supercykelstier. Konceptet skaber en fælles ramme for etableringen af supercykelstier og består af fælles anbefalinger til alle trinene i realiseringsprocessen – helt fra organisering til planlægning, etablere, dokumentation og monitorering samt kommunikation om anlæg, lanceringer og effekterne af supercykelstier.
Konceptet er bygget op som en online platform, vidensbank og eksempelsamling med den nyeste viden på cykelområdet. Det er derfor ikke kun relevant for dem, der arbejder med supercykelstier. Konceptet kan også bruges som inspiration til alle der arbejder med cykelprojekter på tværs af geografier, budgetter og cykeltraditioner og med både regionale supercykelstier og cykelprojekter i mindre skala.
Et digitalt opslagsværk der aldrig er færdigt
Konceptet for Supercykelstier kan tilgås via supercykelstiernes hjemmeside og er en online inspirationsplatform, der nemt kan justeres, så konceptet løbende kan udvikles og tilpasses ud fra ny viden, erfaringer og nye praksisser. Det digitale univers gør det nemt og overskueligt at orientere sig i og klikke sig rundt i, ligesom der er et søgefelt, som gør det let at søge på et bestemt emne eller ord.
Konceptets indhold og opbygning
Konceptet er bygget op omkring de forskellige procestrin i realiseringen af en supercykelsti:
Planlægning:
Regionale transporttilbud som motorveje og jernbaner er enten regionalt eller nationalt forankret. Men når det kommer til cykelinfrastruktur, er kommunerne vejmyndighed. Det skaber nogle andre præmisser for planlægningen, hvor samarbejde er helt centralt og afgørende. Præmissen om at samarbejde på tværs af kommuner har betydning for de overvejelser, der skal gøres om planlægningen af supercykelstierne. Konceptet indeholder derfor beskrivelser af fælles principper, metoder til potentialeanalyser og gode samarbejdsprocesser på tværs.
Design og Anlæg:
At designe og anlægge regionale supercykelstiruter er som at lægge et puslespil. Puslespillets brikker er de forskellige kommunale cykeltiltag og cykelstistrækninger, som skal sættes sammen til én sammenhængende rute – også over kommunegrænserne. I etableringen af supercykelstier vil der både blive anlagt ny infrastruktur, opgraderet eksisterende cykelinfrastruktur og skabt sammenhæng ved at lukke missing links. Og til at skabe en sammenhængende rute på tværs af kommuner er det nødvendigt med fælles retningslinjer.
Derfor beskriver konceptet anbefalinger til, hvordan infrastrukturen skal udformes. F.eks. hvor bred cykelstien skal være, hvordan man arbejder med prioritering af cyklister i signalkryds, hvilken belysning man skal vælge, og hvordan en stibro skal udformes.
Design og Anlæg – særlige afsnit:
Der sker meget udvikling på cykelområdet. Nye og uafprøvede infrastrukturelle løsninger ser dagens lys. Mange af løsningerne er relevante i supercykelstisammenhæng. Derfor indeholder konceptet et specielt afsnit som samler erfaringer og viden, og beskriver gode overvejelser i forbindelse med fem særlige fokuspunkter: Supercykelstier gennem hovedgader og handelsstrøg, cykelgader på supercykelstier, supercykelstiers opkobling til kollektive transportknudepunkter, begrønning på supercykelstier og klimatilpasning på supercykelstier.
Ligesom resten af konceptet løbende bliver opdateret med nyeste viden, standarder m.m., vil de særlige afsnit også blive opdateret løbende med nye erfaringer og viden og blive udvidet, når nye løsninger kommer til.
Rutevejledning og vejvisning:
Præmissen for regionale supercykelstiruter er forskelligartet infrastruktur på tværs af kommuner og omgivelser. Det betyder, at vejledning og fysisk kommunikation med skilte og genkendelig afmærkning er vigtig for brugernes oplevelse af ruten og dens brugbarhed. Præcis på samme måde som bilister bliver guidet på vejnettet, skal cyklister guides på cykelstinettet.
Udover at skabe regional sammenhæng er skilte og afmærkning også med til at markedsføre supercykelstierne. Det er nemlig ikke altid givet, hvor skiltet skal stå. For at sikre genkendelighed af de tværgående ruter er det vigtigt med rammer. I konceptet kan man derfor finde uddybende beskrivelser af valg af skiltetavler, placering af skilte og supplerende afmærkning til traditionel skiltning.
Kommunikation:
Promovering og forankring af supercykelstier er vigtig for at få flere op på cyklen. Alene at anlægge en supercykelsti er ikke ensbetydende med, at flere tager cyklen. Derfor er kommunikationsindsatser også en central del af at lave supercykelstier og arbejde med cykelfremme.
Et eksempel på, hvordan markedsføring er med til at få flere til at cykle, er Farumruten. Det meste af ruten blev anlagt i 1960’erne og 1970’erne i forbindelse med anlæggelsen af Hillerødmotorvejen. Ruten blev lanceret som supercykelsti i 2013 med en intensiv kampagne- og informationsindsats. Selvom det har været muligt at cykle på strækningen siden 60’erne, var det tydeligt, at indvielsen som supercykelsti skabte opmærksomhed hos en stor gruppe af potentielle nye brugere. Da Farumruten blev evalueret i 2018, blev der målt en rekordhøj stigning i cykeltrafikken på 68 % procent sammenlignet med målingerne fra 2012.
Udover at markedsføre og brande supercykelstierne er kommunikationsindsatser også med til at skabe bevidsthed om og forankring af cyklen som et vigtigt transportmiddel – ikke kun hos brugerne, men også hos planlæggere og politikere. I konceptet kan man derfor finde anbefalinger til klare og tydelige kommunikationsindsatser, både i forbindelse med anlæg af ruten og efterfølgende kampagneindsatser og pressehistorier.
Effektmåling:
Regional cykelinfrastruktur virker – det får flere at cykle. Mens cykeltrafikken er faldende på landsplan, stiger antallet af cyklister på supercykelstierne. I gennemsnittet stiger cykeltrafikken med 52 % ved etableringen af en supercykelsti, når man sammenligner tællinger, før anlægsarbejdet igangsættes med tællinger ca. et år efter, at supercykelstien er indviet.
Denne effekt kan dokumenteres, fordi Supercykelstisamarbejdet siden 2012 har dokumenteret og målt på supercykelstierne i hovedstadsregionen. Dokumentationen af effekten ved cykelprojekter er vigtig. Udover at påvise den konkrete effekt og give et veldokumenteret planlægningsgrundlag, giver det også mulighed for at kommunikere centrale nøgletal, som er med til at udbrede kendskabet og sikre politisk forankring.
Generelt er dokumentation et område blandt cykelplanlæggere, hvor der er plads til forbedring. Konceptet samler derfor anbefalinger til relevante målsætninger og evalueringsmetoder, som inspiration til målinger af både supercykelstier og andre cykelprojekter.
Vedligeholdelse:
For at få flere til at cykle er vedligeholdelse og drift essentielt. Det er ikke nok at anlægge god infrastruktur – god vedligeholdelse skal være et løbende fokus og er med til signalere prioriteringen af cyklister. På supercykelstier er det vigtigt at sikre rutens ensartethed på tværs af kommunegrænser, et højt driftsniveau hele året, samt løbende at vurdere opgraderingspotentialer på ruten.
En supercykelsti er aldrig helt færdig. Løbende fokus på vedligehold og drift er med til at sikre ruter en god stand, der er med til at fastholde brugerne. Med udgangspunkt i cyklisternes behov for vedligehold indeholder konceptet anbefalinger til, hvordan man opretholder en høj standard på supercykelstierne i et tværkommunalt samarbejde.
