Frederikssundruten har fået nyt ruteforløb i Egedal Kommune, så pendlere nu kan køre gennem Veksø på helt ny cykelsti og dermed undgå grusstien på rutens tidligere forløb.
Supercykelstien Frederikssundruten blev indviet i 2017 som en af fem nye supercykelstier. Der har siden været udfordringer med et kortere stykke af rutens forløb i Veksø blandt andet med afvanding af ruten.
Derfor har Egedal Kommune anlagt en helt ny cykelsti, der løber langs S-banen på stykket i Veksø. Det nye stykke er markeret med grønt herunder og stod færdigt i sommeren 2018.