Demonstrationsprojekt – virtuelle busheller

Supercykelstier har fået penge af vejdirektoratet til udvikling, test og evaluering af virtuelle busheller.

11. august 2014

Vejdirektoratet har valgt at finansiere Sekretariatet for Supercykelstiernes forslag om at lave forsøg med virtuelle busheller, som kan øge fremkommeligheden, sikre flow for cyklister ved bus cyklister ved busstoppesteder på Supercykelstierne samt mindske antallet af konflikter mellem buspassagerer og cyklister, hvor det ikke er muligt at etablere busperroner på grund af pladsmangel.

Det er meningen at de virtuelle busheller vil kunne indgå i konceptet for supercykelstier og bruges på ruterne i tætte byområder.

Etableringen af virtuelle busheller har to formål:

1.      At forbedre fremkommeligheden for cyklister på supercykelstierne

2.      At mindske risikoen for uheld og konflikter mellem cyklister og ind-/udstigende buspassagerer og dermed sikkerheden og              trygheden for begge trafikantgrupper

En virtuel bushelle af fx LED-lys etableres som en dynamisk afmærkning på cykelstier, hvor det ikke er muligt at etablere busperroner pga. pladsmangel. Den dynamiske afmærkning aktiveres, så cykelstien indsnævres, et stykke tid før bussen ankommer til stoppestedet – for eksempel ved at et felt med fodgængersymboler tændes og reserveres til ind- og udstigende passagerer. Denne teknologi, kan også bruges andre steder – fx ved at udvide en cykelsti i en afgrænset periode – hvor der er stor trængsel.

Ønsket om at etablere og afprøve dynamiske busheller i praksis hænger sammen med at der fortsat opleves mange problemer med konflikter mellem cyklister og buspassagerer i større byer.

De virtuelle busheller bliver testet 1-2 steder på supercykelstierne i København, hvorefter forsøget bliver evalueret.

Det forventes af testen startes foråret 2015.