Ny oversigt: Økonomiske incitamenter til cykelpendling i Europa giver Danmark baghjul

En ny oversigt fra det Europæiske Cyklistforbund, ECF, samler knap 300 forskellige skatteincitamenter og tilskudsordninger fra en række europæiske lande, som går aktivt efter at få flere til at cykle. Danmark er ikke med på listen.

30 kommuner i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen arbejder på at skabe god og sikker infrastruktur for cykelpendlere, som gør det mere attraktivt at vælge cyklen også på de længere distancer. Cykelturen til arbejde starter og slutter dog ikke på cykelstien men i hjemmet og på arbejdspladsen.

Derfor overrakte borgmestre i Supercykelstisamarbejdet i 2019 en deklaration til transportministeren, hvor de blandt andet opfordrede til at forbedre incitamenterne til fremme af cykelpendling, så det bliver nemmere for privatpersoner at vælge cyklen som transportmiddel og for virksomheder at engagere sig i cykelfremme blandt medarbejderne.

”Når vi anlægger supercykelstier, vil vi jo gerne have så mange cykelpendlere per investeret anlægskrone som muligt, og her ved vi, at incitamenter til cykelfremme hos arbejdstager og arbejdsgiver også har en kæmpe betydning. Det kan f.eks. både handle om ordentlige omklædningsfaciliteter, parkeringsforhold og at ens arbejdsplads støtter op om Vi Cykler Til Arbejde. Det kan også være økonomiske incitamenter, som belønner cyklisterne for at vælge en grøn, sund og bæredygtig transportform. En løsning vi ser brugt mere og mere i udlandet,” siger Sidsel Birk Hjuler, sekretariatsleder for Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen.

Udlandet er forrest i feltet

I udlandet har man længe brugt økonomiske incitamenter til at få flere til at vælge cyklen, og der dukker flere og flere op. Nu har det Europæiske Cyklistforbund, ECF, samlet en oversigt over næsten 300 eksempler på europæiske skatteincitamenter og tilskudsordninger, der skal få flere til at vælge cyklen. Listen dækker alt fra tilskud til køb af konventionelle cykler til investering i el-ladcykler. I Tyskland har man f.eks., udover at etablere nationale cykelordninger, indført 70 lokale tiltag tilsammen i 10 af de 16 tyske delstater.

I Danmark begynder flere private virksomheder på eget initiativ at indføre cykelordninger, der skal opfordre medarbejderne til at cykle. F.eks. har tankvognsproducenten VM Tarm A/S indført cykelbonus til medarbejderne, mens medicinalvirksomheden Gubra tilbyder medarbejderne at lease cykler. Grunden til, de gør det, er fordi cykelpendling har vist sig at være en økonomisk sundhedsgevinst for både virksomheden og samfundet som helhed.

Danske udfordringer

Men de oplever også udfordringer, da det kan være svært at belønne danske cyklister økonomisk for deres valg af transportmiddel. For selvom en kørt kilometer på cykel udgør en samfundsøkonomisk gevinst i modsætning til eksempelvis en kørt kilometer i bil, så kan det fra et skatteøkonomisk perspektiv, sat lidt på spidsen, næsten bedre betale sig ikke at cykle til arbejde. Man kan nemlig enten få kørselsfradrag, der belønner den lange pendlertur på over 24 kilometer t/r uanset transportform, eller kørselsgodtgørelse, der tilgodeser brug af motoriserede køretøjer i arbejdstiden med en godtgørelse svarende til 3,44 kr. pr. km, hvis man er bilist og kun 0,54 kr. pr. km, hvis man tager cyklen.

Nu begynder flere dog at mene, at det skal være nemmere at belønne cykling økonomisk.

Som arbejdsplads har virksomhederne klart en rolle at spille i forhold til at gøre det nemmere for flere at vælge cyklen som pendlertransportmiddel. Og mange virksomheder tager også meget gerne medansvaret på sig. Men de efterlyser flere knapper at skrue på, så det ikke er op til den enkelte virksomhed at opfinde og indføre de her tiltag. Derfor støtter vi i Dansk Industri op om ønsket om flere incitamenter til cykelfremme – også de skattemæssige,” siger direktør i Dansk Industri Transport, Michael Svane.

Anbefaling fra forskere: Fem oplagte løsninger

Med udgangspunkt i udenlandske erfaringer har en gruppe CBS-studerende netop undersøgt, hvilke incitamenter der er mulige at indføre i Danmark enten som helt nye ordninger eller ved at skrue på eksisterende ordninger. Undersøgelsen peger på fem oplagte løsninger:

  • Det danske kørselsfradrags distancegrænse kan sænkes til 2, 3 eller 5 kilometer for cykelpendlere
  • Der kan indføres en udledningsafhængig kilometersats, som belønner non- eller lavemissionskøretøjer med en reduktion i det skattepligtige beløb
  • Staten kan give tilskud til virksomheders cykelleasingsordninger
  • En social og økonomisk normalisering af firmacykler på samme måde som firmabiler
  • Mulighed for at finansiere en cykel til medarbejderen over lønnen.

Flere af forslagene er justeringer af eksisterende løsninger eller af de skattemæssige regler, der er på området, forklarer Kristjan Johannes Suse Jespersen, professor for Sustainable Innovation and Entrepreneurship på Copenhagen Business School:

”En af udfordringerne i dag er nemlig, at i et skatteteknisk perspektiv bliver cyklen stadig primært betragtet som et medarbejdergode fremfor et (pendler)transportmiddel på lige fod med bilen og toget. Det gør det svært for virksomhederne at gennemskue, hvad de må og ikke må, og om det overhovedet kan betale sig for dem og for medarbejderne,” siger Kristjan Johannes Suse Jespersen.

Om Danmark på samme måde som mange andre europæiske lande i fremtiden kommer til at have skatteincitamenter eller tilskudsordninger er endnu uvist, men i Regeringens udspil Danmark fremad– Infrastrukturplan 2035 står der under cykelindsatsen at, ”Regeringen [også] vil undersøge mulighederne for at understøtte øget udbredelse af arbejdsgiverbetalte cykler”.