Supercykelstier skal være attraktive

Supercykelstisamarbejdet har i samarbejde med IS IT A BIRD undersøgt, hvad der ifølge cykelpendlere definerer den attraktive cykeloplevelse.

Undersøgelsen skal være med til at få en bedre forståelse af hvilke elementer der har betydning for, at cyklister har en god oplevelse på (super)cykelstierne. Og derved bidrage med viden til hvordan supercykelstisamarbejdet kan arbejde med attraktive cykelstier fremadrettet.

Den er baseret på såkaldt digital etnografi, hvor 26 pendlere lavede digitale cykeldagbøger over en periode på 14 dage. Gennem brugernes selvrapporterede oplevelser og refleksioner har IS IT A BIRD defineret tre kriterier der har betydning for den attraktive cykeloplevelse.

Det gode flow

Følelsen af at glide igennem trafikken i et jævnt tempo er den optimale tilstand på cyklen, men start/stands – især unødigt – er en barriere for denne.

Ruten med færrest stop er den mest attraktive, da den vedligeholder flowet på ruten. Cykelpendlere er meget bevidste om, hvilke ruter der har færrest stop, og flere af respondenterne ville være tilbøjelige til at vælge alternative og potentielt længere ruter for at opnå færrest mulige stop.

Kryds som er svære at orientere sig i kræver stor opmærksomhed og sænket fart, også selvom der måske ikke er grund til stop. Kryds skal indrettes, så cyklister kan orientere sig og ved, at de bliver set af bilisterne

Derudover fremhæves den bedste cykelrute som en, hvor man som cyklist kommer væk fra biltrafikken og ud i naturen. Det skaber et godt flow både i en funktionel og emotionel forstand. Hvis cykelstien er dobbeltrettet, er den kun attraktiv, hvis cyklisterne kan orientere sig ordentligt, så flowet kan opretholdes.

En prioriteret trafikant

Cyklister har andre behov end de øvrige trafikanter, og den attraktive rute tager deres behov (mindst) lige så seriøst som andre pendleres

Når biler og cykler skal dele vejen, skal deres baner være så adskilte som muligt. Når cykelbanen ikke er afskærmet fra vejbanen, får bilerne automatisk forrang og cykelpendleren må tilpasse sig efter deres kørsel. Pladsen føles trang, og det skaber utrygge situationer, der kræver særlig meget opmærksomhed – især i mødet med tung trafik som lastbiler og busser. Den attraktive cykelsti er derfor adskilt fra bilbanerne med en kantsten og så meget afstand som muligt. Klart adskilte baner er med til at give cyklisterne en følelse af, at deres fremdrift og tryghed er prioriteret.

Den attraktive cykelpendlerrute er fri for fodtrafik. Baner, pladser og steder, som skal deles af forskellige typer af trafikanter giver anledning til bekymring og frustration, fordi trafikanter med forskelligartet adfærd skal navigere blandt hinanden. Særligt problematiske er steder, hver man går fra at have haft adskilte pladser til pludselig at skulle deles. Cyklister oplever mange steder i trafikken at blive skåret over én kam med fodtrafikken, selvom de har helt forskellige tempi. Men en rute, som går henover pladser eller gangstier delt med gående er ikke i cyklisternes øjne en attraktiv cykelpendlerrute.

Derimod er den attraktive cykelpendlerrute helt fri for fodtrafik eller tydeligt adskilt fra den.

Den forudsigelige rute

Følelsen af kontrol er en af fordelene ved at cykle, men den har cyklisten kun, hvis ruten er genkendelig og forudsigelig

Forudsigelighed på ruten handler om, at ruten ligner sig selv fra dag til dag. Når cykelpendleren har fundet sin foretrukne rute, er det til stor frustration ikke at kunne få lov at følge denne. Det sker f.eks. ved vejarbejder, hvor cyklisterne ofte føler sig nedprioriterede i planlægningen eller hvor der er mangelfuld skiltning og information om anlægget.

Det skaber irritation blandt cykelpendlerne, når de oplever, at cykelstien er spærret af biler, varevogne eller vejarbejde. Spærringer af cykelstien tvinger cyklisten ned i fart og ofte ud i biltrafikken – eller på en større omvej, som der ikke nødvendigvis er skiltet til.

Cykelstier skal være ryddede, jævne og fri for forhindringer. Huller, revner, grene og andet skidt på stien gør, at cyklisterne er nødt til at sænke tempoet væsentligt. Dels for selv at undvige og dels for at orientere sig om andre cyklisters kørsel.

Selvom cykelpendlerne oftest kører på vante ruter, værdsættes pejlemærker der bekræfter dem i, at de er på rette vej – altså på vej mod den rette destination, men også på vej via den bedste rute.

Resultaterne af undersøgelsen vil blive brugt i den forsatte udvikling af konceptet for supercykelstier. Læs den fulde rapport her.