Velocity konference i Vancouver

Sekretariatet er netop vendt tilbage fra en super cykelkonference i Vancouver

11. juni 2012

Velo-city Global er en tilbagevendende begivenhed, som afholdes en gang om året i forskellige værtsbyer. Den er verdens førende internationale cykelplanlægning konference. Den fire dage lange begivenhed bød på delegerede fra hele verdenen, der fik mulighed for at udveksle best-practice erfaringer i forhold til at skabe og fastholde cykelvenlige-byer, hvor cyklen værdsættes som en del af den daglige transport og rekreation.

Konferencen i Vancouver samlede politikere, ingeniører, byplanlæggere, arkitekter, marketing- og kommunikationsfolk, akademikere, forskere, miljøforkæmpere og repræsentanter for industrien, der alle arbejder for at fremme et tværnationalt samarbejde.

Tine og Lise holdt en workshop, der gik rigtig godt. Og Cykelsuperstier, eller Cycle Super Highways, blev nævnt som eksempel på best-practice rigtig mange gange – så alt i alt en rigtig vellykket tur.

Du kan læse mere om Velocity her (engelsk):
http://www.velo-city2012.com/