
Hundested-Hillerødruten
33 km
3 vejmyndigheder
2030 lanceringsår
Hundested-Hillerødruten
Ikke finansierede ruter
Rutens længde
33 km
Kommuner og vejmyndigheder
Halsnæs, Vejdirektoratet, Hillerød
Ruten forbinder Hundested, Frederiksværk, Kregme og Hillerød. Mellem byerne forløber ruten primært langs tidligere amtsveje. På ruten bliver der cyklet på både kantbaner, enkeltrettede stier, fællesstier, delte stier og dobbeltrettede stier.
Om Ruten
Hundested-Hillerødruten forløber hovedsageligt i åbent land. Ruten strækker sig fra Hundested Havn gennem Hundested langs Amtsvejen, videre gennem Frederiksværk og langs Strandvejen gennem Kregme. Herefter forløber ruten igen langs Amtsvejen syd om Arresø og gennem Store Lyngby og Meløse. Ved Herredsvejen svinger ruten gennem Tjæreby, hvorefter ruten ender syd for Slotssøen i Hillerød.
Ruten forbinder
Ruten forbinder byområderne Hundested, Amager Huse, Hanehoved, Frederiksværk, Kregme, Store Lyngby, Meløse, Tjæreby og Hillerød.
Kollektive knudepunkter
Ruten passerer:
- Hundested Havn St. (Lokaltog og færge)
- Hundested St. (Lokaltog)
- Vibehus St. (Lokaltog)
- Hanehoved St. (Lokaltog)
- Frederiksværk St. (Lokaltog)
- Lille Kregme St. (Lokaltog)
- Hillerød St. (Lokaltog, S-tog, S-bus, E-bus og R-bus)
Fakta om ruten
Forventet lancering
Ruten forventes at være lanceret inden 2030.
Økonomi
Ruten forventes at koste 74-86 mio. kr. afhængig af løsningsmodel og ambitionsniveau (2021-prisoverslag).