Borgmestercykeltur markerer relanceringen af Jyllinge-Stenløseruten på World Bicycle Day

Jyllinge-Stenløseruten er Supercykelstisamarbejdets 10. supercykelsti og første tværregionale rute. Det blev derfor fejret, trods corona, med en lille online markering og videogennemkørsel, da ruten officielt blev erklæret for åben d. 10. februar. Nu relanceres ruten på World Bicycle Day med en fælles borgmestercykeltur, og alle er inviteret.

Jyllinge-Stenløseruten blev i februar måned markeret åben i form af en videogennemkørsel af ruten, der blev delt online, så man hjemmefra kunne se den nye flotte rute. Men d. 3. juni kan alle cykle med, når Karsten Søndergaard (V), borgmester i Egedal Kommune og Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune, cykler ruten igennem sammen. Turen starter i Stenløse kl. 11:45 og stopper ved Jyllingehallerne nær rutens slutning i Jyllinge, hvor borgmestrene holder taler og der vil være goodiebags og forfriskninger til deltagerne. Undervejs gør vi nogle stop for at høre om nogle af de tiltag, der er sket på ruten.

”Vi ved, at gode cykelmuligheder gør det nemmere for vores borgere at vælge cyklen, når de skal
transportere sig til arbejde, uddannelse og fritidsinteresser. Men vi ved også, at gode cykelmuligheder ikke er nok. Budskabet om at cykelforbindelserne findes skal også ud. Og derfor relanceringer vi JyllingeStenløseruten netop nu, hvor samfundet stille og roligt åbner op og hverdagen på en måde relanceres for os alle,” siger Karsten Søndergaard, borgmester i Egedal Kommune, der selv glæder sig meget til cykelturen og håber, at dem der har tid vil cykle med på dagen.

Borgmestercykeltur på World Bicycle Day

Relanceringen tager deltagerne med ud på Jyllinge-Stenløseruten og høre lidt om nogle af de tiltag, der er sket på den 7,5 km lange rute.

”World Bicycle Day er den perfekte dag til at relancere Jyllinge-Stenløseruten. For uanset om man cykler lidt eller meget, hele vejen eller til stationen for at tage toget videre, er der gevinster at hente. For den enkelte og for samfundet. Derfor fejrer vi åbningen af en rute, der i sig selv er en kilde til aktiv transport, men også er en afgørende forbindelse for borgerne i den nordlige del af Roskilde Kommune til S-togsnettet i Stenløse,” siger Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune.

Program for relanceringen d. 3. juni 2021:

Kl. 11:45: Fælles cykeltur ad hele Jyllinge-Stenløseruten m. bl.a. Tomas Breddam og Karsten Søndergaard og med stop undervejs, hvor Egedal og Roskilde kommuner fortæller om tiltagene på ruten. Mødested: På græsset ved bænken hvor Boelholmvej støder op til rundkørslen på Krogholmvej i Stenløse, og hvor supercykelstien starter. Alle er velkomne til at cykle med sammen med borgmestrene og høre om ruten, hvis man føler sig sund og rask. Der vil blive taget de nødvendige corona-hensyn under hele arrangementet. Fælles afgang kl. 11:45.

Kl. 12:30-13:00 Lanceringsevent v. supercykelstipavillonen v. Jyllingehallerne med taler, uddeling af
goodiebags og forfriskninger.

Kl. 13:00: Tak for i dag.

Mere information om pressekontakter mv. findes i nedenstående dokument:

Pressemeddelelse

Borgmestercykelkultur markerer relanceringen af Jyllinge-Stenløseruten på World Bicycle Day

D. 3. juni relancerer vi samarbejdets 10. rute. Den markeres med en gennemkørsel i selskab af Roskilde og Egedals borgmestre. Hent hele pressemeddelelsen som PDF.