Borgmestertopmøde 2026: Et styrket samarbejde med staten  

Supercykelstisamarbejdets 27 kommuner mødtes til borgmestertopmøde i maj for at drøfte fremtiden for Supercykelstisamarbejdet og ønsket om et stærkere samarbejde med staten om regional cykelfremme.

I maj mødtes borgmestre og udvalgsformænd fra kommunerne i Supercykelstisamarbejdet til borgmestertopmøde på Københavns Rådhus for at drøfte fremtiden for samarbejdet. Topmødet blev indledt med en velkomst og gennemgang af de seneste resultater.

”Vi har sammen skabt et ret unikt samarbejde, som vi godt kan være stolte af. For gennem nu 17 år har vi, på eget initiativ, løftet en indsats, som næppe var blevet løftet af nogle andre – og endda med stor effekt. Vi har etableret 16 tværkommunale cykelpendlerruter, eller 244 km supercykelsti, der binder 21 af vores 27 kommuner sammen.

Og i løbet af de næste fire år får yderligere fem kommuner en supercykelsti, når hele otte nye ruter og 119 km supercykelsti åbner. Med dem er vi mere end 40 % i mål med vores fælles vision om et rutenet på over 850 km supercykelsti. Så vi har stadig en del arbejde foran os, men godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Og vi er i den grad godt begyndt.

For på de første 16 ruter er cykeltrafikken i gennemsnit steget med 52 % fra før til efter opgraderingen til supercykelsti. Vel at mærke i en periode, hvor cykeltrafikken i Danmark har været faldende. Og af de nye cyklister på ruterne, altså af dem der har skiftet fra et andet transportmiddel til cyklen, tog 40 % før bilen.” fortæller Line Barfod (EL), Klima-, miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune og en af de tre værter på borgmestertopmødet.

En god investering for staten – ny ex-post samfundsøkonomiske analyse af supercykelstierne

Alle borgmestre havde op til mødet underskrevet en fælles deklaration til det statslige niveau med anbefalinger til at styrke det statslige ansvar for cykelfremme i Danmark. Det er nemlig en god investering – både i bedre cykelforhold, i borgernes fysiske og mentale sundhed og i et sammenhængende transportsystem.

En ny ex-post samfundsøkonomisk analyse af de 16 eksisterende supercykelstier viser, at de 16 etablerede ruter har en intern rente på 17 %. Det er væsentligt højere end de 3,2 %, der er skæringspunktet for, hvornår et projekt er samfundsøkonomisk rentabelt.

Ruterne har kostet ca. 340 mio. kr. at anlægge, men gevinster og omkostninger er ulige fordelt mellem stat og kommuner. Kommunerne har tilsammen finansieret ca. 190 mio. kr. (56 %), mens staten gennem nationale cykelpuljer har finansieret ca. 150 mio. kr. (44 %). Derudover finansierer kommunerne 98 % af drift- og vedligeholdelses omkostningerne for de 16 ruter.

Når alle gevinster og omkostninger lægges sammen over en 50-årig periode, giver de 16 eksisterende supercykelstier et overskud på 6 mia. kr. opgjort i nutidsværdi i 2026. Af overskuddet på 6 mia. kr. udgør sundhedsgevinsterne ved cykling den største gevinst på 3,9 mia. kr. som følge af øget motion, der reducerer risikoen for livsstilsygdomme og derigennem mindsker behandlingsomkostninger i sundhedsvæsenet. Og særligt staten nyder godt af sundhedseffekterne, der givet staten en samlet gevinst på 2,6 mia. kr.

Derfor opfordrer Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden nu staten til at sikre og styrke den regionale og nationale cykelfremmeindsats i Danmark to anbefalinger:

1. Anerkend og prioriter cyklens afgørende rolle i regional og national transportplanlægning

Cyklen er vigtig for både regional og national mobilitet og bidrager til at løse problemer som trængsel, klima og tilgængelighed i hele landet. Den er et sundt og grønt alternativ til bilen og kan både erstatte biltrafik og supplere kollektiv transport i hele landet. Mange kommuner arbejder på bedre cykelinfrastruktur, men cykling behandles stadig mest som et lokalt anliggende. Anbefalingen er, at cyklen får en mere central rolle i den nationale transportplanlægning gennem ambitiøse strategier og øgede investeringer, så cykelnettet styrkes på både regionalt og nationalt niveau.

2. Understøt tværkommunale og regionale cykelsamarbejder økonomisk

Udvikling af sammenhængende cykelinfrastruktur på tværs af kommuner og regioner kræver langsigtet planlægning og samarbejde. Selvom tværkommunale cykelsamarbejder har skabt gode resultater, hviler ansvaret og finansieringen primært på kommunerne, selv når projekterne har bredere samfundsmæssige gevinster – og med sundhedsreformen er regionernes muligheder begrænset. Derfor anbefales det, at staten støtter samarbejderne med stabile, langsigtede midler, så kommunerne lettere kan gennemføre fælles projekter, og cykelinfrastrukturen udvikles mere strategisk til gavn for både borgere og samfund.