I arbejdet med at få flere til at vælge cyklen som dagligt transportmiddel, bliver der ofte peget på mange forskellige løsninger – fra kampagner og skattefordele til bedre cykelparkering og udbygning af cykelstinettet. I debatten overses dog ofte ét af de mest basale og effektive værktøjer: Ordentlig asfalt på cykelstien og løbende vedligeholdelse.
Af Mikkel de Vries Bækgaard, projektleder, Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen.
Når man spørger brugerne på supercykelstierne i hovedstadsregionen, er det nemlig ikke ny infrastruktur eller andre tiltag, der står øverst på ønskelisten. En brugerundersøgelse fra 2024 med over tusind besvarelser viser tydeligt, at det som efterspørges allermest, er noget så simpelt som jævn, ordentlig asfalt og en cykelsti, der holdes fri for huller, sne og grus. Det giver god mening, da en gennemsnitlig tur på supercykelstinettet er 12 km hver vej. Som cyklist er man dermed ekstra følsom overfor dårligt underlag. Ujævn belægning kan ødelægge komforten, påvirke flowet og i værste fald føre til farlige situationer.
Omvendt kan god asfalt og ordentlig vedligeholdelse øge både tryghed, komfort og fremkommelighed for cyklisterne. Det sender samtidig et signal om, at cyklister bliver taget alvorligt som trafikanter – at de har lige så stor værdi i trafikken som andre trafikanter. Og den slags oplevelser gør en forskel. Det er nemlig sådan, vi får potentielle cyklister til at vælge cyklen og nuværende cyklister til at blive på den.
En gennemsnitlig tur på supercykelstinettet er 12 km hver vej. Som cyklist på supercykelstinettet er man dermed ekstra følsom overfor dårligt underlag.
Ikke kun et problem i hovedstadsregionen
At der er brug for et større kommunalt og politisk fokus på belægning, understreges ikke kun af brugerne af supercykelstien. Det bekræftes også i de årlige cykelstiinspektioner på supercykelstierne, hvor alle fejl og mangler bliver registreret systematisk. Her er det tydeligt, at netop belægningen er der, hvor der registreres flest problemer.
Manglende drift af cykelstinettet er dog ikke kun en udfordring i hovedstadsregionen. I den Nationale Cyklistundersøgelse fra 2024, der undersøger tilfredsheden med en lang række forhold på cykelområdet, går problemet med manglende drift igen. Undersøgelsen indeholder besvarelser fra cyklister i 49 kommuner på tværs af landet, og de to forhold som cyklister er mest utilfredse med, er vedligeholdelsen af belægningen på cykelstien samt snerydning. Og udviklingen går desværre den forkerte vej. Tilbage i 2020 var det hver fjerde cyklist, der var enten utilfreds eller meget utilfreds med belægningen på cykelstien. I 2024 er dette tal steget til hver tredje cyklist. Undersøgelsen viser ligeledes, at tilfredsheden med belægningen er lavest i provins- og landkommuner, hvilket dermed tyder på, at dårlig belægning ikke kun et problem i hovedstadsregionen.
Det understøttes yderligere af undersøgelsen Borgernes holdninger og oplevelser af veje og cykelstier 2025 fra Asfaltindustrien, der har til formål at kortlægge nationale og lokale tendenser på tilstanden af blandt andet cykelstier. I den omfattende undersøgelse med mere end 5.000 besvarelser siger 87 procent, at de forbinder gode veje og cykelstier med sikker færdsel i hverdagen, og mere end halvdelen føler sig direkte utrygge, når de går eller cykler på ujævne belægninger. Samtidig viser undersøgelsen, at det heller ikke her går den rigtige vej med kvaliteten af belægningen. 42 procent oplever, at tilstanden på veje og cykelstier er blevet værre de seneste 5-10 år. Dermed peger flere undersøgelser på, at der er plads til forbedringerne, når det kommer til asfalten på cykelstierne og driften af belægningen.
Det betaler sig at investere i god asfalt
Når cykelstier får ny og bedre asfalt, medfører det, at cyklisterne cykler hurtigere, mere effektivt og ikke mindst med større fornøjelse. Det betyder samlet set kortere rejsetider og dermed en samfundsøkonomisk gevinst, som i de fleste tilfælde langt overstiger udgiften til selve asfaltarbejdet.
Ifølge et studie fra DTU fra 2024 med titlen “Riding Smooth: A cost-benefit assessment of surface quality on Copenhagen’s bicycle network”, kan samfundet få to til fire kroner tilbage for hver investeret krone i forbedret cykelstibelægning. På visse strækninger er afkastet endnu højere – helt op til 30 kroner pr. krone. Det er en exceptionel høj forrentning også sammenlignet med andre investeringer i infrastruktur. Cykelstier er nemlig billige at opgradere, og effekten er stor.
Men fordelene stopper ikke ved tids- og økonomigevinster. Artiklen fremhæver også, at bedre asfalt forbedrer trafiksikkerheden. Der er færre huller, færre pludselige opbremsninger og færre uforudsigelige manøvrer fra cyklisterne og dermed færre ulykker. Den øgede komfort betyder samtidig, at cyklisterne får en bedre oplevelse på turen, hvilket i sig selv er en vigtig motivationsfaktor.
Asfalt som nøglen til flere cyklister
Alt tyder altså på, at en markant forbedring af cykelstiernes belægning og drift ikke blot vil forbedre hverdagen for eksisterende cyklister men også få flere op på cyklen. Når cykelstierne er jævne og velholdte, oplever cyklisterne, at deres transportform bliver taget alvorligt – og den følelse har stor betydning. Det er en lavpraktisk men yderst effektiv måde at fremme cyklismen på.
Derfor bør kommuner og staten i endnu højere grad anerkende belægningens og vedligeholdelsens rolle i den grønne omstilling. Investeringerne er relativt beskedne, men potentialet er enormt – både økonomisk, sundhedsmæssigt og klimamæssigt.
God asfalt lyder måske ikke som det mest spændende i trafikplanlægningens verden. Men det kan i virkeligheden være en af de mest direkte og effektive veje til at få flere til at cykle. Og dermed også være en nøgle til at skabe grønnere og sundere byer samt en mere bæredygtig transportsektor i fremtiden.
På vores konceptside, kan du læse mere om anbefalingerne til, hvordan vejmyndighederne i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen kan sikre en høj standard på de tværkommunale supercykelstier.
