Supercykelstien Farumruten har fået 52 % flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser helt nye tal fra en undersøgelse foretaget af COWI.
19. januar 2015
Målsætningen med hovedstadsregionens Supercykelstier er at give pendlere et fleksibelt, komfortabelt og trygt alternativ til at tage bilen, så flere vælger cyklen. Det mål ser ud til at være lykkes med Farumruten, som løber mellem Furesø, Gladsaxe og København. Ruten blev indviet i 2013 og er netop blevet evalueret af COWI. Tallene viser blandt andet:
- Antallet af cykelpendlere på ruten er steget med 52 % siden 2012 (hverdagsdøgn)
- Blandt cykelpendlerne er 21 % helt nye trafikanter på ruten, mens 14 % i dag oftere vælger ruten, sammenlignet med før den blev indviet som Farumruten.
- 90 pct. af cykelpendlerne mener, at Supercykelstien lever op til deres forventninger.
- 90 pct. af cykelpendlerne svarer, at det er nogenlunde eller meget nemt at holde en jævn cykelhastighed. I 2012 var det tilsvarende tal 74 %.
- Følelsen af tryghed på ruten er på en 10-trinsskala steget fra 7,3 til 8,1.
Læs mere her
Pressemeddelelse om evaluering af Farumruten
Mere fakta om evalueringen og Farumruten
Evalueringen fra COWI