Vil du prøve en måned som cykelpendler?

Har du overvejet at skifte bil, tog eller bus ud med cyklen, når du skal til og fra arbejde?

I forbindelse med lanceringen af Farum-Allerødruten i september søger Supercykelstierne cykelambassadører, der ikke normalt tager cyklen til arbejde, og som har lyst til at skifte passiv transport ud med cyklen i én måned – er det dig?

Under forsøget kan du få stillet en elcykel til rådighed. Du vil ligeledes blive tilbudt at få foretaget en sundhedstest før og efter forsøget, så du kan se de sundhedsmæssige effekter, det har for dig at pendle på to hjul. Der er begrænset antal elcykler og sundhedstest. Disse vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Der er følgende krav for at deltage:

  • Du skal bo eller arbejde i Allerød eller Furesø Kommune
  • Du skal have mindst 5 km til arbejde
  • Du skal være klar på at cykle til arbejde i september
  • Du har ikke tidligere været fast cykelpendler
  • Du skal have lyst til at dele din pendlerhistorie til inspiration for andre

I forbindelse med din deltagelse i forsøget vil vi meget gerne have lov til at dele din historie med Supercykelstiernes følgere og pressen generelt. Du må derfor gerne overveje, om du har lyst til, at dit forløb bliver delt. Derudover vil vi gerne dele nogle af resultaterne af sundhedstestene fra de ambassadører, der vælger at få foretaget en sådan.

Hvis du har lyst til at dele din pendlerhistorie og være med til at inspirere andre pendlere til at prøve cyklen, skal du derfor underskrive et GDPR-samtykke. Det er frivilligt og dit samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes.

Vil du være ambassadør? Kontakt os på jm8t@kk.dk inden d. 10. august 2020.

 

Her kan du se, hvad Bent og Holger fik ud af at hoppe i sadlen til og fra arbejde: