{"id":8872,"date":"2023-01-13T14:57:30","date_gmt":"2023-01-13T13:57:30","guid":{"rendered":"https:\/\/supercykelstier.dk\/koncept\/?page_id=8872"},"modified":"2026-01-15T11:04:35","modified_gmt":"2026-01-15T10:04:35","slug":"krydsninger-paa-supercykelstier","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/supercykelstier.dk\/koncept\/design-og-anlaeg\/krydsninger-paa-supercykelstier\/","title":{"rendered":"Krydsninger p\u00e5 supercykelstier"},"content":{"rendered":"
<\/div>\n\n\n\n

Det anbefales, at en supercykelsti forl\u00f8ber med et minimalt antal krydsninger for at opfylde de fem kvalitetsm\u00e5l. Ofte bliver supercykelstier dog anlagt langs det eksisterende vejnet, og helt at undg\u00e5 krydsninger p\u00e5 en supercykelsti kan v\u00e6re sv\u00e6rt og dyrt. Samtidigt er det ogs\u00e5 vigtigt, at supercykelstier kobler sig til det \u00f8vrige transportnetv\u00e6rk for at sikre sammenh\u00e6ng og forbindelser til der, hvor folk skal hen. Derfor er det vigtigt at opgradere og forbedre udformningen og afviklingen af krydsninger p\u00e5 supercykelstier.<\/p>\n\n\n\n

For at sikre optimale l\u00f8sninger skal krydsninger p\u00e5 supercykelstier udformes efter f\u00f8lgende principper:<\/p>\n\n\n\n

\n

Principper for krydsning p\u00e5 supercykelstier<\/h3>\n\n\n\n
\n
\n
\n

Undg\u00e5 stop <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

P\u00e5 en supercykelsti er det vigtigt, at der er s\u00e5 f\u00e5 stop som muligt. Hvor det ikke er muligt at undg\u00e5 potentielle stop skal muligheden for at opretholde et flow p\u00e5 supercykelstien prioriteres s\u00e5 h\u00f8jt som muligt (fx prioritering i signalanl\u00e6g).<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Prioritering i signalregulerede kryds <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Cyklisters stop- og ventetid ved signalregulerede kryds b\u00f8r minimeres. Det er derfor vigtigt at gennemg\u00e5 signalprogrammet og den fysiske udformning af det enkelte kryds eller samordne flere signaler p\u00e5 en str\u00e6kning for at reducere stop- og ventetid for cyklister.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Prioritering ved sideveje, overk\u00f8rsler og stikrydsninger <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Cyklister p\u00e5 supercykelstier skal prioriteres ved krydsning med veje og stier uden sig\u00adnalregulering.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Prioritering ved busstop <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Ved busstoppesteder p\u00e5 en supercykelsti er det vigtigt, at der etableres bushelle til ind- og udstigende passagerer for at undg\u00e5 konflikter mellem cyklister og fodg\u00e6ngere. Ved lavttrafikerede str\u00e6kninger kan man eventuelt udv\u00e6lge de travleste stoppesteder til opgradering. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende kan du l\u00e6se om anbefalinger til udformning af forskellige typer krydsninger p\u00e5 supercykelstier og opm\u00e6rksomhedspunkter hertil. Klik direkte videre til de forskellige typer krydsninger, eller rul videre p\u00e5 siden.<\/p>\n\n\n\n

\n
Broer og tunneler<\/a><\/div>\n\n\n\n
Signalregulerede kryds<\/a><\/div>\n\n\n\n
Rundk\u00f8rsler<\/a><\/div>\n\n\n\n
Sideveje og overk\u00f8rsler <\/a><\/div>\n\n\n\n
Busstoppesteder <\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n
\n\r\n \r\n <\/polygon>\r\n <\/polygon>\r\n <\/defs>\r\n \r\n \r\n \r\n <\/path>\r\n <\/path>\r\n <\/path>\r\n <\/path>\r\n <\/path>\r\n <\/path>\r\n <\/path>\r\n \r\n \r\n <\/use>\r\n <\/mask>\r\n <\/g>\r\n <\/path>\r\n <\/g>\r\n <\/path>\r\n <\/path>\r\n <\/path>\r\n \r\n \r\n <\/use>\r\n <\/mask>\r\n <\/g>\r\n <\/path>\r\n <\/g>\r\n <\/g>\r\n <\/g>\r\n <\/g>\r\n<\/svg><\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n

Broer og tunneler <\/h1>\n\n\n\n

Niveaufri krydsninger er den bedste l\u00f8sning til at undg\u00e5 stop p\u00e5 supercykelstier. Niveaufri krydsning kan enten etableres som tunneler eller stibroer. Anbefalinger til udformning af tunneler og broer kan du finde ved at klikke dig videre nedenfor.<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n

Brug af tunneler ved krydsning p\u00e5 supercykelstier<\/h3>\n\n\n\n
\n

Anbefalinger til etablering af tunneler p\u00e5 supercykelstier:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Brede tunneler og adskillelse mellem cyklister og fodg\u00e6ngere <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Stitunnelen skal have samme bredde som cykelstien uden for tunnelen, eller bredere. <\/p>\n\n\n\n

Det kan v\u00e6re meget dyrere efterf\u00f8lgende at udvide en tunnel i bredden end at udvide cykelstien udenfor, s\u00e5 det er en god ide at fremtidssikre tunnelen til den forventede fremtidige stigning i cykeltrafikm\u00e6ngder ved at g\u00f8re tunnelen bredere fra start.<\/p>\n\n\n\n

Derudover anbefales det at etablere et separat areal til fodg\u00e6ngere gennem tunnelen, gerne med afvigende bel\u00e6gning og kantsten, brostensb\u00e5nd eller lignende.<\/p>\n\n\n\n

\n
L\u00e6s mere om cykelstityper<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

Frih\u00f8jde p\u00e5 minimum 2,8 meter <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Det er vigtigt, at tunneler p\u00e5 supercykelstier har den rigtige h\u00f8jde. En stitunnel skal normalt etableres med minimum 2,8 meters frih\u00f8jde prim\u00e6rt af hensyn til snerydning og fejning1<\/a><\/sup>Vejregler: H\u00e5ndbog for Grundlag for udformning af trafikarealer, 2021, s. 70-71 Link<\/a><\/span>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Lyse og \u00e5bne tunneler <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Det er vigtigt, at tunneler p\u00e5 supercykelstier opleves lyse og luftige. Det kan g\u00f8res ved, at tunnelmundingerne vippes udad, s\u00e5 der lukkes s\u00e5 meget lys og luft ind i tunnelen som muligt.

Ved nyanl\u00e6g kan man skabe lys\u00e5bninger, som kan tr\u00e6kke dagslys ned til cyklisterne. Lys\u00e5bningerne kan laves d\u00e9r, hvor der er hellearealer og andre frie arealer p\u00e5 vejen ovenover.<\/p>\n\n\n\n

Ligeledes anbefales det, at det omkringliggende terr\u00e6n bearbejdes med en h\u00e6ldning, s\u00e5 oplevelsen hen mod tunnelen bliver s\u00e5 \u00e5ben og luftig som muligt.<\/p>\n\n\n\n

Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en god id\u00e9 at overveje materialet p\u00e5 v\u00e6ggene, da en overflade med en let reflektering visuelt kan f\u00e5 tunneler til at virke st\u00f8rre og lysere.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Belysning i tunneler <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Belysning b\u00e5de i og uden for tunneler er s\u00e6rdeles vigtige for cyklisternes tryghed. Som udgangspunkt b\u00f8r tunneler p\u00e5 en supercykelsti v\u00e6re oplyst d\u00f8gnet rundt.

Det anbefales at benytte Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionens koncept for tunnelbelysning i tunnelerne p\u00e5 supercykelstinettet <\/p>\n\n\n\n

\n
L\u00e6s mere om belysning i tunneler<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Det anbefales at benytte supercykelstiernes koncept for tunnelbelysning i tunnelerne p\u00e5 supercykelstinettet Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

Ikke stejle ramper <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

P\u00e5 supercykelstier skal det v\u00e6re muligt at blive p\u00e5 cyklen til og fra tunneler. Derfor anbefales det, at tilk\u00f8rsler til stitunneler ikke b\u00f8r etableres med st\u00f8rre gradienter end vejreglernes anbefalinger for stier2<\/a><\/sup>Vejregler: H\u00e5ndbog for Trac\u00e9ring i byer, 2016, s. 54. Link<\/a><\/span>. Derfor anbefales det, at forholdet mellem gradienter og l\u00e6ngder ikke overstiger v\u00e6rdierne angivet i f\u00f8lgende tabel:<\/p>\n\n\n\n

Gradient<\/strong><\/td>St\u00f8rste l\u00e6ngde<\/strong><\/td>Overvunden h\u00f8jdeforskel<\/strong><\/td><\/tr>
50 promille (1:20)<\/strong><\/td>50 meter<\/td>2,5 meter<\/td><\/tr>
45 promille (1:22)<\/strong><\/td>100 meter<\/td>4,5 meter<\/td><\/tr>
40 promille (1:25)<\/strong><\/td>200 meter<\/td>8,0 meter<\/td><\/tr>
35 promille (1:29)<\/strong><\/td>300 meter<\/td>10,5 meter<\/td><\/tr>
30 promille (1:33)<\/strong><\/td>500 meter<\/td>15,0 meter<\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Det anbefalede forhold mellem gradienter og l\u00e6ngder for ramper til tunneler p\u00e5 supercykelstier<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Det hollandske designkoncept for tunneler. Tanken er, at man som cyklist ikke skal “opdage” at man k\u00f8rer ned i en tunnel. Dette g\u00f8res ved at sikre tilpas lange ramper samt et meget \u00e5bent design omkring selve tunnelen. Foto: Pablo Celis.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

Opm\u00e6rksomhed p\u00e5 god afvanding <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Det er vigtigt at s\u00f8rge for, at der er god afvanding i tunneler, s\u00e5 der ikke samler sig vand i bunden af tunnelen.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s mere her:<\/p>\n\n\n\n

\n
Afvandingsl\u00f8sninger p\u00e5 supercykelstierne<\/strong><\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n
\n

Brug af broer ved krydsning p\u00e5 supercykelstier<\/h3>\n\n\n\n

Anbefalinger til etablering af stibroer p\u00e5 supercykelstier:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Brede broer og adskillelse mellem cyklister og fodg\u00e6ngere <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Det er vigtigt, at bredden p\u00e5 stibroer p\u00e5 supercykelstierne tager hensyn til den forventede fremtidige stigning i cykeltrafik.<\/p>\n\n\n\n

Derudover anbefales det at etablere et separat areal til fodg\u00e6ngere p\u00e5 stibroen, gerne med afvigende bel\u00e6gning og kantsten, brostensb\u00e5nd eller lignende. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Stibro med god fysisk adskillelse mellem fodg\u00e6ngere og cyklister p\u00e5 Indre Ringrute Foto: Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

OBS p\u00e5 rampers gradienter <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

En bro skal normalt have en frih\u00f8jde p\u00e5 4,5 m over en vej, mens der for jernbaner normalt skal v\u00e6re en frih\u00f8jde p\u00e5 mellem 7 og 8 m over skinnekant s\u00e5fremt jernbanen er elektrificeret3<\/a><\/sup>Transportministeriet: (CIR nr 162 af 17\/09\/1998) Cirkul\u00e6re om vejregler for vejes geometri over og under broer. kap. 2. Link<\/a>.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Ramper til stibroer b\u00f8r ikke etableres med st\u00f8rre gradienter end vejreglernes anbefalinger for stier4<\/a><\/sup>Vejregler: H\u00e5ndbog for Trac\u00e9ring i byer, 2016, s. 54 Link<\/a><\/span>. Derfor anbefales det, at forholdet mellem gradienter og l\u00e6ngder ikke overstiger v\u00e6rdierne angivet i f\u00f8lgende tabel.<\/p>\n\n\n\n

Gradient<\/strong><\/td>St\u00f8rste l\u00e6ngde<\/strong><\/td>Overvunden h\u00f8jdeforskel<\/strong><\/td><\/tr>
50 promille (1:20)<\/strong><\/td>50 meter<\/td>2,5 meter<\/td><\/tr>
45 promille (1:22)<\/strong><\/td>100 meter<\/td>4,5 meter<\/td><\/tr>
40 promille (1:25)<\/strong><\/td>200 meter<\/td>8,0 meter<\/td><\/tr>
35 promille (1:29)<\/strong><\/td>300 meter<\/td>10,5 meter<\/td><\/tr>
30 promille (1:33)<\/strong><\/td>500 meter<\/td>15,0 meter<\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Det anbefalede forhold mellem gradienter og l\u00e6ngder for ramper til broer p\u00e5 supercykelstier<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

H\u00f8jde p\u00e5 r\u00e6kv\u00e6rk minimum 1,2 meter <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Broer skal udstyres med tilpas h\u00f8je r\u00e6kv\u00e6rk eller autov\u00e6rn. Det anbefales, at r\u00e6kv\u00e6rk eller autov\u00e6rn er minimum 1,2 meter h\u00f8jt.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Broens landing er vigtig <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Det er vigtigt, at broens kobling p\u00e5 begge sider tager h\u00f8jde for krydsende fortov, cykelstier og veje, og at der er sikret gode oversigtsforhold og klare vigepligtsforhold.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\n

Eksempler p\u00e5 forskellige stibroer<\/h2>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>
\n
\"\"
<\/div><\/div>
\n\n

Stibroer over jernbaner skal v\u00e6re mellem 7 og 8 meter h\u00f8je (til underkant af bro). Dette kan give udfordringer med at etablere ramper med tilpas h\u00e6ldning \u2013 udsigten fra broen bidrager til geng\u00e6ld ofte positivt til cykeloplevelsen. Foto: Aarhus Kommune<\/p>\n\n<\/div><\/div>\n\n

\"\"
<\/div><\/div>
\n\n

Folehavebroen, der f\u00f8rer en lokal, gr\u00f8n cykelrute, en regional cykelrute og en planlagt supercykelsti (Ring 2-ruten) over indfaldsvejen Folehaven i K\u00f8benhavn. Foto: Martin Toft Burchardi Bendtsen\/Arkitekturbilleder.dk<\/p>\n\n<\/div><\/div>\n\n

\"\"
<\/div><\/div>
\n\n

Et eksempel p\u00e5 udj\u00e6vning af h\u00f8jdeforskel fra Utrecht i Holland med etablering af lange ramper med svag stigning p\u00e5 hele str\u00e6kningen. L\u00f8sningen med de lange ramper betyder, at cyklisten kan blive siddende p\u00e5 cyklen og forcere ramperne uden n\u00e6vnev\u00e6rdig kraftanstrengelse. Foto: Pablo Celis.<\/p>\n\n<\/div><\/div>\n\n

\"\"
<\/div><\/div>
\n\n

Indre Ringrute forl\u00f8ber ad stibroen \u00c5buen over \u00c5boulevarden. Foto: Supercykelstisamarbejdet, hovedstadsregionen.<\/p>\n\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/div>