{"id":8349,"date":"2022-11-08T13:09:26","date_gmt":"2022-11-08T12:09:26","guid":{"rendered":"https:\/\/supercykelstier.dk\/koncept\/?page_id=8349"},"modified":"2023-09-19T15:35:44","modified_gmt":"2023-09-19T13:35:44","slug":"cykelgader-paa-supercykelstier","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/supercykelstier.dk\/koncept\/design-og-anlaeg-saerlige-afsnit\/cykelgader-paa-supercykelstier\/","title":{"rendered":"Cykelgader p\u00e5 supercykelstier"},"content":{"rendered":"

Cykelgader er et koncept, der vinder st\u00f8rre og st\u00f8rre udbredelse. P\u00e5 cykelgader er princippet, at cyklisterne prioriteres og at bilisterne er g\u00e6ster p\u00e5 vejen og skal k\u00f8re p\u00e5 cyklisternes betingelser. I for eksempel Holland og Belgien er cykelgader et udbredt f\u00e6nomen og der er mange erfaringer omkring hvad der fungerer og hvorn\u00e5r man kan benytte sig af cykelgader. I Danmark er koncepter for cykelgader stadig under udvikling.<\/p>\n\n\n\n

Her kan du l\u00e6se mere om gode overvejelser inden valget af cykelgade-l\u00f8sning og anbefalinger til etablering cykelgader p\u00e5 supercykelstier. Anbefalingerne er baseret p\u00e5 erfaringer med cykelgader i ind- og udland. <\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n

Overvejelser inden du v\u00e6lger at etablere cykelgader p\u00e5 supercykelstier<\/h3>\n\n\n\n

Det er vigtigt, at en cykelgade ikke blot bruges som \u201dden nemme l\u00f8sning\u201d, n\u00e5r der ikke er \u00f8konomi eller politisk vilje til at etablere s\u00e6rskilte cykelfaciliteter.<\/p>\n\n\n\n

Hvis der ikke er plads i gaderummet til at etablere s\u00e6rskilte cykelfaciliteter eller hvis gaden skal rumme flere forskellige funktioner, kan cykelgader overvejes som l\u00f8sning p\u00e5 supercykelstier. <\/p>\n\n\n\n

Inden man etablerer cykelgade p\u00e5 en supercykelsti, skal man huske f\u00f8lgende anbefalinger og overvejelser: <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n
\n

Overvej forholdet mellem cykeltrafikm\u00e6ngde og biltrafikm\u00e6ngde <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Erfaringer med etablering af cykelgader i Danmark viser, at de fungerer bedst, n\u00e5r m\u00e6ngden af cyklister overstiger m\u00e6ngden af motoriserede k\u00f8ret\u00f8jer p\u00e5 str\u00e6kningen over hele d\u00f8gnet. Det modsatte kan v\u00e6re problematisk i forhold til at fastholde gadens egentlige funktion som cykelgade med de s\u00e6rlige f\u00e6rdselsregler, der g\u00e6lder p\u00e5 en cykelgade.<\/p>\n\n\n\n

I Holland, hvor cykelgader er et udbredt f\u00e6nomen, anbefaler man, at \u00c5DT for cykler skal v\u00e6re dobbelt s\u00e5 stor som for biler (eller at man kan forvente dette forhold efter etablering af cykelgaden), og at der minimum skal k\u00f8re 250 cykler pr. retning i spidstimen1<\/a><\/sup>Gemeente Amsterdam: Afwegingskader: Fietsstraten, Fietspaden & Fietsstroken, 2018, s. 8. Link<\/a><\/span>. Selv hvis den anbefalede cykeltrafikm\u00e6ngde ikke er til stede n\u00e5r cykelgaden etableres, er det vigtigt at have principperne i baghovedet, n\u00e5r man overvejer en cykelgade som l\u00f8sning p\u00e5 en supercykelsti.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Udfordringer med busser i rute p\u00e5 cykelgader <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Cykelgader b\u00f8r ikke etableres p\u00e5 l\u00e6ngere str\u00e6kninger med busser i rute, da det vil p\u00e5virke b\u00e5de cyklisternes tryghed og bussernes fremkommelighed. Ved at blande cyklister og busser p\u00e5 en cykelgade vil cyklister med al sandsynlighed forsinke busserne og busserne vil f\u00e5 cyklister til at f\u00f8le sig utrygge.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Ikke cykelgader op ad bakker <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Hvis cykelgader over l\u00e6ngere str\u00e6kninger g\u00e5r op ad bakke, er der risiko for at bilister mister t\u00e5lmodigheden med langsomtk\u00f8rende cyklister og begynder at presse cyklisterne. Derfor anbefales det ikke at etablere cykelgader i s\u00e5danne tilf\u00e6lde. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Str\u00e6kningsl\u00e6ngde <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

En cykelgade (med k\u00f8rsel tilladt) b\u00f8r ikke etableres p\u00e5 l\u00e6ngere str\u00e6kninger. En cykelgade (med k\u00f8rsel tilladt) b\u00f8r normalt maksimalt v\u00e6re 500-600 meter og have en trafikm\u00e6ngde p\u00e5 maksimalt 400-600 k\u00f8ret\u00f8jer pr. d\u00f8gn. Ellers er der risiko for at bilister mister t\u00e5lmodigheden og begynder at presse cyklisterne. Hvis der er begr\u00e6nset biltrafik og mulighed for at overhale kan str\u00e6kningen laves l\u00e6ngere.  <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n

Anbefalinger ved etablering af cykelgader p\u00e5 supercykelstier<\/h3>\n\n\n\n

Hvis der skal etableres en cykelgade p\u00e5 en supercykelsti er der her en r\u00e6kke anbefalinger som er gode at f\u00f8lge. Anbefalingerne er baseret p\u00e5 b\u00e5de danske og udenlandske erfaringer.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n
\n

Skiltning <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Cykelgader skiltes i henhold til Bekendtg\u00f8relse om vejafm\u00e6rkning2<\/a><\/sup>Transportministeriet: Bekendtg\u00f8relse om vejafm\u00e6rkning (BEK nr 425 af 13\/104\/2023). Link<\/a><\/span> og Bekendtg\u00f8relse om anvendelse af vejafm\u00e6rkning3<\/a><\/sup>Transportministeriet: Bekendtg\u00f8relse om anvendelse af vejafm\u00e6rkning (BEK nr 426 af 13\/104\/2023). Link<\/a><\/span>, der fremh\u00e6ver, at cykelgader tydeligt skal fremtr\u00e6de som egnet for cykler over hele k\u00f8rebanen. Der skal s\u00e5ledes skiltes med E 47-tavle ved enhver indk\u00f8rsel til cykelgadeomr\u00e5det, mens der skiltes med E 48-tavle om cykelgadens oph\u00f8r ved enhver udk\u00f8rsel fra cykelgadeomr\u00e5det. Cykelgadesymbolerne kan desuden anvendes som k\u00f8rebaneafm\u00e6rkning. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 cykelgader kan der med undertavlen \u201dk\u00f8rsel tilladt\u201d tillades k\u00f8rsel med biler \u2013 men bilisterne er g\u00e6ster p\u00e5 vejen og skal k\u00f8re p\u00e5 cyklisternes betingelser. P\u00e5 en cykelgade m\u00e5 cyklisterne k\u00f8re side om side, n\u00e5r forholdene tillader det. Man m\u00e5 dog ikke forhindre andre i at overhale. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
E 47 cykelgade-tavle, der skiltes ved enhver indk\u00f8rsel til et cykelgadeomr\u00e5de. Foto: Transportministeriet<\/td>		\"\"
E 48-tavle, der benyttes til at vise at en cykelgade oph\u00f8rer og anvendes ved enhver udk\u00f8rsel fra et cykelgadeomr\u00e5de. Foto: Transportministeriet<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

Hastighed <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Der er vigtigt, at der sikres lav hastighed p\u00e5 cykelgaden. I vejafm\u00e6rkningsbekendtg\u00f8relsen anbefales, at hastigheden p\u00e5 k\u00f8rebanen p\u00e5 cykelgader svarer til cyklisters hastighed, som normalt er under 30 km\/t4<\/a><\/sup>Transportministeriet: (BEK nr 425 af 13\/04\/2023) Bekendtg\u00f8relse om vejafm\u00e6rkning, \u00a727. Link<\/a><\/span>.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 cykelgader p\u00e5 supercykelstier anbefales det derfor at tydeligg\u00f8re det \u00f8nskede hastighedsniveau ved at skilte hastigheden ned til 30 km\/t med C55-tavler eller til 20 km\/t, hvilket n\u00e6rmere svarer til den faktiske gennemsnitshastighed for cyklister.<\/p>\n\n\n\n

Da ikke alle trafikanter foruds\u00e6ttes at kende til bekendtg\u00f8relsen, kan det skabe tvivl om hastighedsbegr\u00e6nsningen p\u00e5 eksempelvis en cykelgade, som ligger i byzone, og hvor man normalt m\u00e5 k\u00f8re 50 km\/t, medmindre andet er skiltet. En tvivl om hastighedsbegr\u00e6nsningen kan medf\u00f8re uhensigtsm\u00e6ssige overhalinger med is\u00e6r motoriserede k\u00f8ret\u00f8jer med \u00f8get risiko for konflikter og uheld.<\/p>\n\n\n\n

Hvis det ikke er muligt at skilte hastigheden ned til enten 30 km\/t eller 20 km\/t anbefales det som minimum at skilte med E53 (omr\u00e5de med fartd\u00e6mpning) suppleret med hastighedsd\u00e6mpende foranstaltninger (h\u00e6vede flader eller lignende).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
C 55-tavle for lokal hastighedsbegr\u00e6nsning p\u00e5 30 km\/t. Foto: Transportministeriet<\/td>		\"\"
E 53-tavle for omr\u00e5de med fartd\u00e6mpning. Foto: Transportministeriet<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

Design af vejprofil <\/i><\/h4>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Cykelgadernes funktion skal gennem valg af design kunne afkodes p\u00e5 et splitsekund af alle trafikanter. Man skal intuitivt som bilist kunne forst\u00e5, at man tr\u00e6der ind p\u00e5 cyklistens omr\u00e5de, og med det samme vide, at der k\u00f8res med s\u00e6rlig hensyntagen til andre trafikantgrupper. P\u00e5 samme m\u00e5de som det sker intuitivt, n\u00e5r man k\u00f8rer i en g\u00e5gade, hvor der er k\u00f8rsel tilladt. Dette princip kaldes ofte “den selvforklarende vej”. <\/p>\n\n\n\n

I design af cykelgader p\u00e5 supercykelstier anbefales f\u00f8lgende:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n