Sekretariatet for supercykelstier søger en dygtig praktikant, der skal være med til at udvikle samarbejdet om verdens stærkeste net af supercykelstier.
Vil du være med til at sætte dit præg på de fremtidige supercykelstier i hovedstadsregionen? Kan du både arbejde på det høje strategiske niveau samtidigt med, at du har øje for detaljerne? Brænder du for cyklisme og bæredygtig transport? Så skal du måske være vores nye praktikant i Supercykelstisekretariatet!
27 kommuner og Region Hovedstaden er gået sammen om at udvikle et net af supercykelstier, der skal skabe optimale forhold for pendlercyklister i hovedstadsregionen. Et ambitiøst samarbejde, der er forankret i Sekretariat for supercykelstier, og som varetager det fælles arbejde med supercykelstierne på tværs af kommunegrænserne. Sekretariatets opgaver består bl.a. i at facilitere samt sikre fremdrift og forankring af det tværkommunale samarbejde, herunder planlægning, koordinering og realisering af ruter, opgradering af eksisterende ruter og udvikling af nye koncepter på området.
Sekretariatet har brug for en dygtig og udviklingsorienteret praktikant, der skal være med til at sikre den fortsatte udvikling og fremdrift af nettet og sikre, at cyklister har en optimal cykeloplevelse på supercykelstierne i hovedstadsområdet.
Hvem er vi?
Sekretariatet for supercykelstier består udover sekretariatslederen af fire medarbejdere og en student. Vi er et ambitiøst team, der lægger stor vægt på samarbejde og på at løfte i flok. Vi sætter stor pris på godt kollegaskab og en uformel tone. Sekretariat for Supercykelstier er en del af Mobilitetsenheden i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, der har til huse i Njalsgade 13 2300 København S.
Hvad er opgaverne?
Som praktikant vil du få et stort indblik i at arbejde i et tværkommunalt samarbejde, hvor der er mange forskellige interesser på spil. Du bliver trænet i at identificere udviklingspotentialer både i en overordnet regional kontekst og helt nede på det konkrete infrastrukturniveau.
Helt konkret skal du hjælpe med at videreudvikle konceptet for supercykelstier, så den gode cykeloplevelse sikres.
Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder er:
- Analyse af nuværende og kommende supercykelstier.
- Teste og afprøve nye strækningstypologiske værktøjer.
- Planlægning af og deltagelse i besigtigelse af nuværende og kommende supercykelstier.
- Rapportskrivning.
- Deltagelse i og planlægning af møder med kommunerne i Supercykelstisamarbejdet.
Hvem er du?
Du læser formentlig et fag indenfor byplanlægning, samfundsfag eller lignende, men du kan også have en anden profil. Du skal minimum være på 3. år af din uddannelse og være god til at formulere dig skriftligt. Du er struktureret og har et godt overblik. Du skal være god til at arbejde selvstændigt, samtidigt med at du har gode samarbejdsevner. Du skal interessere dig for cykelplanlægning og grøn transport.
Vi forventer, at du:
- er en rutineret bruger af Excel og Word.
- er ambitiøs, effektiv, initiativrig og resultatorienteret
- kan bevare overblikket og det gode humør, når det går stærkt.
Derudover er det en fordel hvis du:
- har erfaring med brug af værktøjer som GIS og Adobe-programmer.
- har kendskab til cykelplanlægning i kommunerne i hovedstadsregionen.
Vi tilbyder
Det er vigtigt for os, at dit praktikophold bliver en succes for både dig og os. Derfor får du en mentor, som hjælper og guider dig i dine opgaver og giver løbende feedback. Du bliver en del af hverdagen i Supercykelstisekretariatet, som har et højt fagligt niveau og meget erfaring indenfor cykelområdet, som du kan trække på. Du får rygsækken fyldt op med relevant erfaring, som du kan bruge, når du skal ud og søge dit første job.
Praktikansættelsesforhold
Praktikantstillingen løber som udgangspunkt fra den 1. februar 2020 til ultimo juni 2020. Stillingen er på 32 timer om ugen (eller efter aftale) og er ulønnet. Send din ansøgning senest onsdag d. 19. november til supercykelstier@kk.dk. Vi forventer at holde samtale i løbet af uge 48.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte projektleder Signe Helledi BL9X@kk.dk, 21328102 eller sekretariatsleder for Supercykelstierne Sidsel Birk Hjuler: hy6p@tmf.kk.dk, 4049 7066.