FAQ

Hvad er formålet med Supercykelstierne? 
Formålet er at skabe et konkurrencedygtigt transportalternativ til biler og kollektiv trafik, så regionen får flere cykelpendlere. Det er til gavn for den enkelte og for samfundet. Cyklister forurener og støjer mindre, de giver mindre trængsel og bidrager derfor til et bedre bymiljø. Supercykelstierne skal skabe øget fremkommelighed, give et bedre flow og tilbyde et tilgængeligt rutenet, der binder relevante bolig-, studie- og arbejdsområder sammen på tværs af kommunegrænser. Ruterne skal leve op til en række kvalitetskrav, for at få betegnelsen Supercykelsti.

Hvad er målsætningen for Supercykelstierne? 
Supercykelstierne skal:

  • Forbinde hovedstadsregionens kommuner i et højklasset cykelrutenet
  • Yde et højt serviceniveau til cyklisterne
  • Omfatte nyskabende løsninger som forbedrer cyklisternes vilkår
  • Øge antallet af borgere der cykler dagligt på strækninger mellem 5-20 km
  • Sikre nem, komfortabel og tryg cykelpendling til og fra arbejde på cykel i hele hovedstadsregionen.

Hvem står bag Supercykelstierne?
Supercykelstier er et samarbejde mellem 23 kommuner og Region Hovedstaden, om at skabe et netværk af cykelpendlerruter i høj kvalitet på tværs af kommunegrænser. Alle parter i samarbejdet bakker op om det fælles koncept for Supercykelstier med fokus på fremkommelighed, tilgængelighed, komfort og sikkerhed. Samarbejdet opstod i 2009, og består i foråret 2016 af 23 kommuner og Region Hovedstaden.

Hvor mange Supercykelstier er der planlagt?
Der er planlagt 28 Supercykelstier i et samlet net af ca. 500 km. Nye ruter bliver planlagt og etableret i takt med at nye kommuner træder ind i samarbejdet. I 2012 åbnede Albertslundruten, mens Farumruten åbnede i 2013 og Ishøjruten i 2016. I 2017 åbnede fire nye Supercykelstier: Indre Ringrute, Ring 4-ruten, VærløserutenAllerødruten samt Frederikssundsruten.

Hvad vil Supercykelstierne koste? 
De 28 ruter på samlet set ca. 500 km. rutenet, er vurderet til at koste mellem 413 mio. kr og 875 mio. kr., afhængigt af, hvilke løsninger man vælger.

Hvad er potentialet i forhold til at få flere cykelpendlere i hovedstadsregionen via Supercykelstierne? 
Potentialet varierer fra rute til rute. For C99 Albertslundruten er målet 20 pct. flere cyklister i 2015 end i 2010. For hele hovedstadsregionen satser vi på at få 30 pct. flere cykelpendlere på ruter over 5 km sammenlignet med i dag.

Er der erfaring for, at Supercykelstierne kan skaffe flere og nye cyklister? 
Ja. I London har de Cycle Super Highways, hvor man har set stigninger på op mod 200 pct. på nogle strækninger. Deres udgangspunkt ligger dog markant lavere, end det vi ser i hovedstadsregionen i Danmark, hvor rigtigt mange allerede cykler. De nyeste måliner fra 2016 viser at antallet af cyklister på Farumruten er steget med 61 pct. siden 2013, mens der på Albertslundruten er oplevet en stigning på 34 pct. siden 2012. Investeringer i god cykelinfrastruktur betaler sig derfor.

Hvad er de samfundsøkonomiske gevinster ved ruterne? 
En realisering af de 28 Supercykelstier har potentiale til at reducere antallet af sygedage 34.000 om året, en årlig reduktion i CO2 udslip på 856 tons (svarende til 100 danskeres årlige udslip) og 1,4 millioner færre bilture om året. Supercykelstierne har et samfundsøkonomisk afkast på 19 procent i forhold til investeringen. Til sammenligning har Metro Cityring et afkast på 3,1 procent og motorvejen mellem Herning og Holstebro et afkast på 8,2 procent. Derudover vil Supercykelstierne give et samfundsøkonomisk overskud på 7,2 milliarder kroner.

Hvad er sundhedsgevinsten ved ruterme? 
I sommeren 2016 deltog fem bilister i Supercykelstiernes ambassadørudfordring, hvor de skulle skifte bilen ud med en elcykel i en måned. Deltagerne havde mellem 10 og 35 km til arbejde og oplevede til sammen en forbedring af deres body age på 19 år. Individuelt havde deltagerne reduceret deres body age med op til 5 år, forbedret deres kondital med op til 42 % og sænket deres fedtprocent med op til 6 %. Deltagerne oplevede samtidig alle et forbedret blodtryk og en reduceret BMI som følge af udfordringen.

Mange cykler allerede Hovedstadsregionen – hvem skal være de nye cyklister? 
Supercykelstierne er lavet til pendlere, der har mellem over fem kilometer til arbejde og uddannelse. Her er potentialet størst. Supercykelstierne skal give dem, der pendler med tog eller bil et seriøst alternativ til at skifte bilen eller togturen ud med en cykeltur.

Hvem betaler for Supercykelstierne?
Supercykelstier er delvist finansierede af kommunerne langs ruten og delvist med midler fra de statslige cykelpuljer. Staten har bidraget med mellem 30 og 50 pct. af anlægsbudgetterne.