Ofte stillede spørgsmål

Hvad er formålet med supercykelstierne? 
Formålet er at skabe et konkurrencedygtigt transportalternativ til biler og kollektiv trafik, så regionen får flere cykelpendlere. Det er til gavn for den enkelte pendler og for samfundet. Cyklister forurener og støjer mindre, de giver mindre trængsel og bidrager derfor til et bedre bymiljø. Supercykelstierne skal skabe øget fremkommelighed på cykelstierne, give et bedre flow og tilbyde et tilgængeligt rutenet, der binder relevante bolig-, studie- og arbejdsområder sammen på tværs af kommunegrænser. Ruterne skal leve op til en række kvalitetskrav for at få betegnelsen supercykelsti.

Hvad er målsætningen for supercykelstierne? 
Supercykelstierne skal:

  • Forbinde hovedstadsregionens kommuner i et cykelrutenet af høj kvalitet
  • Yde et højt serviceniveau til cyklisterne
  • Udvikle nyskabende løsninger, som gør det nemmere at vælge cyklen
  • Øge antallet af pendlere, der cykler dagligt på strækninger mellem 5-20 km

Hvem står bag supercykelstierne?
Supercykelstier er et samarbejde ml. 23 kommuner og Region Hovedstaden om at etablere gode cykelforbindelser på tværs af kommunegrænserne. Samarbejdet om supercykelstierne er forankret i et sekretariat, der faciliterer samarbejdet mellem kommunerne og er støttet af Region Hovedstaden. Alle parter i samarbejdet bakker op om det fælles koncept for supercykelstier med fokus på fremkommelighed, tilgængelighed, komfort og sikkerhed.

Hvor mange supercykelstier findes nu?
I dag er otte supercykelstier etableret, mens yderligere syv nye supercykelstier er på vej. Den første supercykelsti Albertslundruten åbnede i 2012, mens Farumruten åbnede i 2013 og Ishøjruten i 2016. I 2017 åbnede de fem nyeste supercykelstier: Indre Ringrute, Ring 4-ruten, VærløserutenAllerødruten samt Frederikssundruten.

Hvor mange supercykelstier er der planlagt?
Visionen er at supercykelstierne i Region Hovedstaden skal bestå af 45 ruter – i alt 746 km supercykelsti.

Hvad vil supercykelstierne koste? 
De 45 ruter, på samlet set ca. 746 km. rutenet, er vurderet til at koste 2,2 mia. kr. i anlægsudgifter.

Hvad er potentialet i forhold til at få flere cykelpendlere i hovedstadsregionen via supercykelstierne? 
Potentialet varierer fra rute til rute. For C99 Albertslundruten var målet 20 % flere cyklister i 2015 end i 2010, og der blev i 2016 målt 34% flere. For hele hovedstadsregionen kan der skabes 6 mio. nye cykelture på det samlede supercykelstinet sammenlignet med i dag.

Er der erfaring for, at supercykelstierne kan skaffe flere og nye cyklister? 
Ja, de nyeste målinger fra 2016 viser, at antallet af cyklister på Farumruten er steget med 61% siden 2013, mens der på Albertslundruten er målt en stigning på 34% siden 2012.

Hvad er de samfundsøkonomiske gevinster ved supercykelstierne?
En samfundsøkonomisk analyse af det samlede supercykelstinet viser, at en investering i cykelinfrastruktur og supercykelstier har mange økonomiske fordele. En realisering af de 45 supercykelstier har blandt andet potentiale til at reducere antallet af sygedage med 40.000 om året, give en årlig reduktion i CO2 udslip på 1.500 tons (svarende til næsten 200 danskeres årlige udslip) og medføre 1 millioner færre bilture om året.

Supercykelstierne har et samfundsøkonomisk afkast på 11% i forhold til investeringen – svarende til et samfundsøkonomisk overskud på 5,7 milliarder kroner årligt. Til sammenligning har Metro Cityring et afkast på 3% og motorvejen mellem Herning og Holstebro har et afkast på 8,2%.

Hvad er sundhedsgevinsterne ved supercykelstierne? 
I foråret 2017 gennemførte ni tidligere bil-, bus- og tog-pendlere et elcykel-testforløb, hvor de skiftede deres vanlige transportmiddel ud med en elcykel og cyklede til og fra arbejde i en måned. Før og efter testforløbet fik deltagerne lavet en sundhedstest, og efter bare én måned på elcykel blev deltagerne tilsammen målt 19 år yngre i Body Age.

En af de ni testpendlere var Mette, der bor i Allerød og har 27 kilometer til sit arbejde på Frederiksberg. Mette reducerede sin kropsalder med 5 år og sin BMI fra 24,4 til 23,4. I dag har hun selv købt en elcykel og cykler fortsat de 27 kilometer til og fra arbejde hver dag. Læs mere om elcykel-udfordringen her.

Mange cykler allerede Hovedstadsregionen – hvem skal være de nye cyklister? 
Supercykelstierne målrettet pendlere, der har mellem over fem kilometer til arbejde og uddannelse. Her er potentialet størst. Supercykelstierne skal give dem, der pendler med tog eller bil et seriøst alternativ til at skifte bilen eller togturen ud med en cykeltur.

Hvem betaler for supercykelstierne?
Planlægning, anlæg og finansiering af supercykelstier sker i de enkelte kommuner – ofte med støtte fra statslige cykelpuljer. Staten har indtil nu bidraget med op til 50% af anlægsbudgetterne.

Fandt du ikke, hvad du søgte efter?
Har du yderligere spørgsmål om supercykelstierne, som du ikke kan finde svar på her, er du velkommen til at kontakte os.