Cykelpendler-ambassadør Kim

Her er Kim.

Han er 44 år, bor i Lyngby og arbejder hos Topdanmark Forsikring A/S i Ballerup.

Kim har 11 km til arbejde hver vej.

Kim har tidligere taget cyklen på arbejde, men så gik cyklen i stykker, og han fik ikke lige købt en ny, og så blev det mere bekvemt at tage bussen. Nu håber Kim på igen at kunne skifte bussen ud med en cykel, så turen til arbejde bliver lidt mere fleksibel og ikke skal afhænge af bustider og myldretidstrafik.

Det passer fint at tage bussen rigtig tidligt om morgenen, men hvis jeg skal aflevere min datter på vejen, skal jeg spæne ned til bussen, håbe på den ikke er forsinket, på bussen og håbe på at der ikke er for meget trafik. Det bliver hurtigt lidt stressende. Der tænker jeg, at der er federe bare at hoppe op på cyklen og drøne derudaf og være uafhængig. Lidt ligesom at have den der bil, men bare på den fede måde.

Det har især været de praktiske omstændigheder med at skulle aflevere børn, der har afholdt Kim fra at hoppe på den tohjulede. Derfor håber han, at elcyklen kan medvirke til at turen bliver lidt mere overkommelig og at overgangen fra bus til cykel måske ikke bliver helt så hård.

Jeg anser det jo lidt for at være snyd at tage elcyklen. Samtidig er det jo også lidt af en udfordring at gå fra 0 til 22 km om dagen hver dag i hele ugen. Og jeg forventer da, at jeg får læder på bagen. Det bliver ikke skide sjovt at komme op på cyklen på dag to, tre og fire. Men når man kommer ud på den anden side, så bliver det nemmere. Og jeg forventer da også, at jeg kommer til at tage nogle andre ture end bare frem og tilbage på arbejde.

Foruden at få inkorporeret cyklen som det naturlige transportmiddel i hverdagen, ser Kim frem til at få mere motion og muligvis sparer lidt tid på transporten.

Jeg synes, at jeg har en okay grundform. Så jeg forventer, at det ikke bliver svært for mig som sådan. Men jeg glæder mig til at se, om jeg kan spare tid i hverdagen. Det er mest det, jeg er ude efter. Og selvfølgelig at få rørt mig regelmæssigt og få motionen ind i hverdagen.